Her er de saftigste agurketidshistorier fra det kulinariske Danmark

Selv om medierne for tiden svælger i ligegyldige historier om tropenætter, is, hvepse, blågrønne alger og is, betyder agurketid faktisk ikke, at der ikke sker ting rundt omkring i Danmark, som det er værd at læse om.

Man skal bare udvide horisonten og se mod lokalaviserne, hvor det altid er agurketid. Det er her, man formår at gøre en forladt sofa i en vejside til hot nyhedsstof. Det er her, katten Oliver ender på forsiden, hvis den tager et smut til Hamborg, og det er her, der kan dedikeres hele artikelserier til lokale bær.

Det er ikke alle, der har tid til at trawle sig igennem hver eneste lokalsprøjte fra Kalundborg til Kerteminde for at holde sig opdateret, men vil man forstå den danske madkultur, må man også forstå den mad, der ikke bliver serveret på smarte restauranter i hovedstaden. Derfor har vi samlet nogle af sommerens saftigste, og ret lokale, kulinariske agurketidshistorier, så du kan stikke fingeren i jorden uden at få beskidte hænder.

Kitt fra Lund på Stevns har ifølge stevnsbladet.dk angiveligt igen i år begået en god portion syltetøj. Syltetøjet sælger hun ved vejen foran sit hjem. Stevnsbladet.dk har været så heldige at få lov til at smage på varerne, og “det smagte bare godt, mums,” lød dommen i en artikel, der er kategoriseret som “Top News.”

Stevnsbladet.dk beretter, at Kitt “koger kirsebærrene med sten, som bliver sigtet fra til sidst. Opskriften, hun bruger, er såmænd fra Tørsleffs syltebog.”

Hold, hold, hold. Kitt har ikke engang sin egen opskrift?!

Kitt er sandsynligvis et rigtig rart menneske, men bør mindstekravet for, at man kan få sin syltetøj i avisen ikke være, at man i hvert fald har udviklet sin egen opskrift og ikke bare har hugget den fra Danmarks vel nok mindst politisk korrekte fødevarevirksomhed?

Noget kunne tyde på, at Kitt har pull hos lokalbladet.

“Steen er vendt tilbage til Restaurant Fregatten,” skrev sn.dk den 24. juli.

Godt for Steen. Godt for Fregatten. Godt for Greve.

En sjælden gang imellem hører man om en sag, der er så fuld af mystik, dramatik og intrigante twists, at det føles som en fysisk nødvendighed konstant at opdatere sin browser i jagten på de sidste nye slibrige detaljer.

Sådan en sag har netop udspillet sig nord for Skive. De midtjyske blodhunde fra Skive Folkeblad skrev i sidste uge om en yderst speget sag, som involverede to naboer, der ikke var på talefod, en køkkenhave og nogle mistænkelige grisespor.

Sagen tog sin begyndelse torsdag i sidste uge, da der i tidsrummet “mellem klokken 8 og klokken 21” blev fortæret tre græskar og en squash i en køkkenhave på Furvej nord for Skive. Det fik den forurettede køkkenhave-ejer til at politianmelde sin nabo og samtidig rejse et erstatningskrav – på 500 kroner.

“Ifølge ejeren af køkkenhaven er der grisespor, og derfor er han ret sikker på, at naboens grise er de skyldige,” skrev Skive Folkeblad. “Han ønsker en erstatning på 500 kroner - blandt andet fordi han har brugt en del vand på sine grøntsager i tørken.”

Men et par dage efter, før politiet kunne nå at reagere, var der pludselig indgået forlig i sagen.

“Sagen blev meldt til politiet, fordi de to naboer ikke var på talefod, men siden er de påny begyndt at tale sammen - og er altså blevet enige om at ordne sagen i mindelighed,” lød det i den lokale avis. “Helt uden politiets indblanding,” kommenterede den overraskede lokale politikommissær Lars Mikkelsen (ikke den Lars Mikkelsen) tydeligt tilfreds.

En tilsyneladende lykkelig afslutning på en ellers dramatisk sag. Men alligevel sidder man tilbage med flere spørgsmål end svar.

Hvad foregik der i virkeligheden i den køkkenhave mellem klokken 8 og 21? Hvorfor har “grisene” behersket sig til tre græskar og en enkelt squash? Hvorfor var de to naboer ikke på talefod? Og hvilket forlig var der lige tale om?

Netflix, I sætter bare gang i produktionen af den første danske true crime serie: 'The Køkkenhaven'.

Man skulle umiddelbart tro, at succeskriteriet for en kirsebærfestival ville være, at der blev spist kirsebær. Men til Kirsebærfestivalen i Kerteminde måles festivalens succes overraskende nok i antallet af solgte frikadeller i festivalens frikadelletelt.

Herfra kunne Carsten Hansen, med titlen "frikadellechef", fortælle Fyens.dk, at alle 1.800 frikadeller igen i år var blevet revet væk. “Jeg tror aldrig, der har været så mange mennesker i Kerteminde før,” lød det fra frikadellechefen, der er indehaver af den vel nok mest attråværdige professionelle titel i Danmark.

Sørgeligt nok var der dog ikke lige så stor rift om kirsebærtriflien. “Det var for varmt, og jeg tror ikke, folk orker at spise trifli i den varme, men dem, der smagte den, var godt tilfredse,” fortalte Carsten Hansen.

Men er det troværdigt at få en mand med titlen “frikadellechef” til at udstikke rammerne for, hvad der gør en kirsebærfestival til en succes? Og hvis det er: Er det så ikke på tide, at Kirsebærfestivalen kommer over sin identitetskrise og går all in på frikadellerne fremover?

Giv dog folket, det de vil have!

I Holstebro er den lokale Kvickly plaget af en utroligt tørstig tyveknægt med en imponerende nonchalant holdning til straffeloven. Ifølge Dagbladet Holstebro er den samme gerningsmand vadet ind i butikken for at stjæle spiritus fire gange inden for halvanden uge.

Senest var udbyttet imponerende: “12 flasker Captain Morgan og fire flaske Grant’s.”

“Det er samme fremgangsmåde, han bruger hver gang,” fortalte Lilian Jensen fra det lokale politi til Dagbladet Holstebro. “Han kommer ind i butikken, fylder flaskerne ned i sin skuldertaske og går så ud igen.”

Noget tyder på, at den lokale Kvickly bare har valgt at acceptere mandens tyveri, lidt ligesom det var tilfældet for Snot Boogie i The Wire, der fik lov til at være med til at spille terninger, selvom han altid stjal.

Lige indtil han ikke fik lov længere.

Pas på derude, mr. bottle thief. Hvem du så end er.

Danmark er en frikadellenation, og smørstegte farskugler vil derfor altid være et samtaleemne, der kun er overgået af vejret på aktualitets-barometeret.

Sådan er det også på Langeland, hvor sommerens mest opsynsvækkende gastronomiske event igen i år var Frikadellefest i Lohals. Her stillede 70 deltagere op ved det uofficielle verdensmesterskab i danske frikadeller, og i år var det Kamilla fra Faaborg, der løb med titlen.

Frikadellerne var ifølge Fyens.dk – der åbenbart også dækker Danmarks længste ø – “helt old school-frikadeller af mormor-slagsen.” Kamilla havde puttet både tranebær og solsikkekerner i sin fars, men kan man overhovedet tale om mormorfrikadeller, hvis farsen er blevet kontamineret af både tranebær og solsikkekerner? At den slags kan vinde et VM, må være det endegyldige bevis på, at spelt-segmentets kerne-tyranni nu gennemsyrer hele landet. Uhyggeligt.

Mere interessant var det dog, at frikadellerne var blevet til i samarbejde med kvindens Moster Birthe, der “i familien kun er kendt som Moster Birthe.” Den information fik Fyens.dk til at grave lidt, og i et chokerende twist viste det sig, at Moster Birthe i virkeligheden hedder Viktoria og bor på Stevns, men altså går under aliaset: Moster Birthe.

Men hvorfor? Er Moster Birthe i vidnebeskyttelsesprogrammet? Har denne Viktoria antaget den virkelige Moster Birthes identitet og indyndet sig hos sit offers intetanende familie? Eller har det noget at gøre med, at hun hedder Birthe til mellemnavn? Ingen ved det. Enkelte mennesker i Lohals taler om det.