Krig

Dansk krigskorrespondent: Blodbad i Syrien kan blive det værste af sin slags

Op mod 400.000 civile i Ghouta har de seneste dage været udsat for massive bombardementer. Vi talte med Nagieb Khaja om tragedien.

af Renna Rose Agger
23 februar 2018, 12:56pm

Nagieb Khaja er dansk journalist og krigskorrespondent. Han har de seneste år besøgt både Syrien, Irak og Afghanistan - og det flere gange, end de fleste af os andre har været over Øresundsbroen på et helt liv. Eksempelvis har han været inde og ude af Syrien otte gange siden 2010, og selvom sidste besøg var i 2015, er han mere opdateret på situationen i det krigsramte land end de fleste: “Jeg skriver lige nu med en anden journalist i Ghouta, og ellers opdaterer jeg mig hos de folk, jeg kender i Syrien, så ja, jeg følger med i udviklingen dagligt ” fortæller han.

Når han specifikt nævner Ghouta, er det fordi, området uden for Damaskus, hvor op mod 400.000 civile er fanget, de seneste dage har været udsat for massive bombardementer. Både fra luften og fra tanks. Siden søndag flere hundrede civile blevet dræbt, og ifølge Nagieb vil situationen kun forværres. Han gætter desuden på, at det er et spørgsmål om kort tid, før landtropper sættes ind.

Nagieb Khaja opdaterer løbende om situationen på sin Facebook, hvor han de seneste dage har opfordret danskerne til at sende en ekstra tanke til Syriens civile. Vi talte med ham om mareridtet, der lige nu udspiller sig i Syrien.

VICE: Hej Nagieb. Du skriver på Facebook, at vi skal rette øjnene mod Syrien de her dage. Hvorfor?
Nagieb Khaja: Det gør jeg, fordi konflikten - selvom den har varet i mange år - er blevet markant værre de seneste uger. Specielt i Ghouta, hvor civilbefolkningen i årevis har været omringet og belejret af det syriske regime.

Det betyder, at civilbefolkningen i forvejen er spærret inde, og nu bliver de så bombet i døgndrift uden at kunne flygte. Både luftbombardementer og artilleri. Og intet er fredet. Regimet og Rusland bomber både boligområder og hospitaler. Det betyder, at de læger og redningsfolk, der skal hjælpe de civile, ikke kan gøre deres arbejde. Det kan ende med at blive den mest blodige konflikt i borgerkrigen.

Krigen er på ingen måde afgjort – Nagieb Khaja

Hvad får dig til at tro det?
Når 400.000 civile bor i et område, der bliver bombet, og som de ikke kan forlade, går det galt. Det har i forvejen været et af de hårdest ramte områder i hele konflikten. Det skyldes belejringen, der har gjort, at civilbefolkningen ikke har haft ordentlig adgang til mad og og medicin, da det har skulle smugles gennem belejringen og derfor har været meget dyrt. Så det er blandingen af, at folk ikke kan flygte, at de har været så hårdt udsat så længe, og at der bor så mange civile i området, der gør, at det sagtens kan gå hen og blive det værste blodbad indtil videre i Syrien.

Hvem kæmper mod hvem her?
Det er det syriske regime og Rusland mod forskellige oprørsgrupper.

Men i september talte alle om, at krigen var afgjort. Hvorfor slås de stadig?
Det er stadig et kæmpestort morads. Slaget står primært mellem regimet og oprøret - begge støttes af forskellige lande. Samtidig bekæmper oprørsgrupperne hinanden internt. Så krigen er på ingen måde afgjort. Når folk siger det, er det fordi, Syriens præsident, Assad, sidder på magten over store områder af landet lige nu. Men det kan ændre sig. Der er så mange modsatrettede interesser i den her krig. Både i og udenfor Syrien, og der findes ikke en eneste gruppe, der er rent god - alle bliver støttet af et eller andet obskurt foretagende. Det eneste, man kan sige, er, at civilbefolkningen er de store tabere.

Så der er altså stadig folk, der dør?
Der er folk, der dør overalt. Men der er også fredelige områder. Jeg har lige set en dokumentar om Syrien fra Vice News, hvor folk lå på stranden. Det kommer an på, om man er beskyttet af regimet eller ej.

Hvad er fremtidsudsigterne?
Lige nu ser det meget dystert ud. Specielt for den del af befolkningen, der bor i oprørskontrollerede områder, hvor der stadig bliver dræbt mange civile. Det kan skabe en ny stor bølge af flygtninge. Så er der andre områder, der er stabiliseret. Men det betyder egentlig bare, at man skal leve under Assad-styret, og hvis du støtter ham, er det jo ok, men hvis du er imod regimet eller har mistet familie i bombardementerne eller lignende, er det en bitter pille at sluge. Så man ved aldrig, hvad der kan ske.

Hvad kan vi gøre?
Det vigtigste lige nu er at hjælpe de mennesker, der har det hårdest. Dem, der har mest brug for at blive reddet. Det kan man gøre ved at støtte forskellige organisationer. Læger uden grænser gør et fantastisk stykke arbejde. Og så er der demonstration på Rådhuspladsen i København på søndag, hvor man kan markere sin støtte til befolkningen. Det har virket tidligere, hvor den slags opmærksomhed var med til at gennemtrumfe evakuering af civile i Aleppo.

Men jeg tror desværre ikke, vi har set det værste endnu, og det plejer først at være, når det ikke kan blive værre, at de civile får hjælp og bliver evakueret.