brød

En glutenallergiker fortæller, hvorfor hun hader 'glutenallergikere'

Inkompetente tjenere og uforstående læger er et problem i Danmark, men dét der gør det virkelig besværligt ikke at tåle gluten, er alle de helsefreaks, der tror, at de heller ikke kan.
7.12.17
Billede via Shutterstock.

Gluten. Du kan næsten høre de skingre violiner i baggrunden og mærke hårene rejse sig i nakken, når du ser ordet. Det er stort set kun cigaretrøg, der er blevet dæmoniseret i lige så høj grad de seneste år, og fødevareproducenter og restauratører er ved at falde over hinanden for at tilbyde glutenfri slik, glutenfri danskvand og glutenfri hønsesalat.

Markedet er blevet oversvømmet med produkter, der har ganske lidt eller ingen gluten, men til gengæld en afsindig høj pris, og på spisesteder over hele landet bliver stakkels tjenere bombarderet med spørgsmål om retternes glutenindhold.

Annoncering

Utallige helsefreaks har fået overbevist sig selv om, at gluten er den rene pest, som for alt i verden skal bekæmpes, og de springer op på en stol med et skrig, som havde de set en mus, hver gang et stykke hvidt brød kommer nær.

LÆS MERE: Mød kokken, der ikke gider høre på dine falske allergier

Men gluten er bare et protein, der findes i visse kornsorter. Det er den magiske ingrediens, der får brød til at blive vidunderligt elastisk, og det er godt for mavesystemet, når ellers man har gjort sig den ulejlighed at bage det ordentligt med surdej.

Gluten er helt okay. Det synes 29-årige Sandra Vinding Dam også, selvom hun er super allergisk overfor det. Hun får det af helvede til, hvis hun spiser det, men det er ikke besværet med at skaffe glutenfri produkter, der går hende mest på – det er de horder af mennesker, der påstår, at de er allergikere, der udgør det helt store problem.

Jeg tog en snak med Sandra om afvisende læger, inkompetente tjenere, og hvorfor hun begyndte at brygge sin egen øl.

Sandra brygger sin egen glutenfri øl

MUNCHIES: Hej Sandra. Kan du starte med at fortælle, hvad du fejler?
Sandra Vinding Dam: Jeg har glutenallergi – ikke intolerance, men rigtig allergi – som gør, at jeg skal holde mig fra alle former for kornsorter på nær havre, som ikke er glutenholdigt. Jeg er derudover multiallergiker, har astma og eksem, nedsat immunforsvar, og kan heller ikke tåle komælk. Mine tarme er også ret hullede, fordi jeg har fået så meget antibiotika i tidens løb.

Annoncering

Det var noget af en omgang. Vil det sige, at du har cøliaki?
Cøliaki kunne de ikke teste mig for, da man så skal spise en glutenholdig kost i seks uger op til kikkertundersøgelsen. Jeg spiste glutenholdig mad i kort tid, men kastede op ved hvert måltid og havde det elendigt. Jeg fik dog foretaget testen alligevel, men svaret kunne ikke rigtig bruges til så meget, da jeg ikke havde indtaget gluten, som jeg skulle i flere uger op til.

Hvornår fandt du ud af, at du var glutenallergiker?
Jeg fik en mistanke om det, da jeg var 14, men brugte 10 år på at overbevise lægerne om, at det passede, før jeg fik taget de rigtige test, og jeg fik min diagnose.

Var det fordi, at det ikke var så udbredt dengang, at de tvivlede på det?
Ja, det var det. Jeg boede i Midtjylland på det tidspunkt, og jeg kunne lige så godt have sagt, at jeg havde været til heksedoktor. Der var ikke rigtig nogen, der troede på, at det var en ting, og det var umuligt at få glutenfri produkter. Fem år efter flyttede jeg til København, hvor det blev lidt bedre, men min egen læge troede stadig ikke helt på det. Det var først, da jeg skulle bruge nogle svar til kommunen, at jeg endelig fik testet det ordentligt, og det krævede stadig, at jeg virkelig insisterede overfor lægen. Det var for to år siden.

På det tidspunkt var glutenallergi eller –intolerance vel nærmest blevet et modefænomen?
Ja, det var det. Men der var stadig mange læger, der ikke troede på det. Jeg var blandt andet til en mave/tarm-specialist, som sagde direkte: ”Det findes ikke." Så der kom jeg ikke igen.

Annoncering

Hvad har det betydet for dig, at glutenfri kost er blevet en slags trend?
Det har betydet, at der er mange almindelige mennesker, som ikke tager det så seriøst, hvis man siger, at man ikke kan tåle gluten. Jeg synes også, det er blevet et ret stort problem, at virksomhederne bruger det som marketingsstrategi, så de i dag sætter klistermærker på deres pakker, hvor der står ”glutenfri”, selvom det er et produkt, der naturligt ikke indeholder gluten. Det er en modedille. Hvis jeg så en banan, hvorpå der stod ”glutenfri”, ville det ikke overraske mig, men jeg ville stadig være frustreret.

LÆS MERE: Videnskaben har fundet ud af, hvordan man laver velsmagende brød uden gluten

Priserne er også steget meget, fordi det er populært. Glutenfri produkter, som man altid har kunne købe – majsmel, for eksempel – har pludselig det lille klistermærke på og koster nu dobbelt så meget. Det er helt hul i hovedet. Det er fordi, der er alt for mange, som bare blindt rækker ud efter alt, der er glutenfrit, fordi de tror, at det er sundt.

Kan du så få glæde af de produkter?
Nej. Jeg er heldigvis ikke en af dem, der går i chok, hvis jeg får gluten. Men jeg får ondt i maven og ondt i mine led. Jeg får eksem, men jeg overlever, og det går over. Andre kan næsten dø af det. Derfor er det et kæmpe problem, at det ikke bliver taget seriøst på restauranter og den slags steder. Sidste gang, jeg oplevede det, var på en festival, hvor jeg havde spurgt tre-fire gange, og de blev ved med at sige, at det var glutenfrit. Mens jeg sad og spiste, kunne jeg mærke noget, der umiskendeligt lignede korn mellem mine tænder, så jeg gik op og konfronterede dem: "Jeg har lige udtrykkeligt sagt, at jeg skal have glutenfri mad, hvad er det her?” Og straks begyndte de at snakke om, at de da vist nok havde proppet nogle frø i falaflerne. Jeg skrev en vred mail til festivalen bagefter, for det kan jo gå helt galt. Jeg endte godt nok ikke på hospitalet, men jeg lå og havde ondt i maven de næste fire dage. Sådan noget skal der være 100% styr på, især i forhold til de EU-direktiver, som siger, at man skal oplyse om indhold af de 13 vigtigste allergener. Det har været lovpligtigt i fire år.

Annoncering

Er det restauratørerne, producenterne eller pseudo-allergikerne, der skaber problemerne?
Det er lidt en kombination af det hele. Jeg tror sjældent, at det er selve producenten, så det er nok nærmere et markedsføringsteam, som udnytter trenden, men det bliver udvandet, når så mange tager det til sig, selvom de ikke fejler noget. Der er mange, der ikke sætter sig ordentligt ind i det, og det kan jeg som sådan også godt forstå, for der har ikke været så skide meget viden på området. Men det er der i dag, og alligevel er der stadig rigtig mange, der tænker, at ”glutenfri” automatisk er noget godt.

Det skaber nok en del forvirring, hvis folk påstår, at de er allergikere, men pludselig sagtens kan spise en ret, hvis der kun er lidt gluten i.
Så er man jo ikke allergiker, og så skal man lade være med at misbruge ordet. Det er ligesom folk, der siger, at de er vegetarer, men alligevel spiser fisk og kylling. Så forstår jeg godt, at der er så mange, der ikke gider tage det seriøst. Der er også mange, der siger, at de ikke spiser gluten, men de spiser gerne rug eller spelt. Det er altså rimelig glutenholdigt. Den her trend kommer til at skade en masse mennesker, for det er faktisk ikke sundt at spise en glutenfri kost. Man mister rigtig mange fibre, som ens krop skal bruge. Mange gør det for at tabe sig, men det dur ikke, hvis ens tarmsystem samtidig går i stå.

Oplever du, at folks kræsne diæt skaber problemer for en som dig, der faktisk ikke kan tåle produkterne?
Det er ikke smart, hvis det nærmest bliver en hellig ting, at man holder sig fra gluten, for det går også udover os, som virkelig ikke kan tåle det. Jeg laver langt størstedelen af min mad selv. Jeg bruger meget få af de rensede, såkaldt ”glutenfri” produkter, fordi jeg ikke kan stole på dem. Jeg har spist glutenfrit i så mange år, at jeg har lært, hvordan man udnytter de naturligt glutenfri ingredienser.

Annoncering

Hvad hvis du er ude at spise?
Jeg tør ikke altid stole på, at der faktisk kommer noget glutenfrit, så hvis jeg ikke kan overskue at lave mad, så bestiller jeg noget, som naturligt er glutenfrit, i stedet for det, jeg har allermest lyst til. Det er for stor en risiko. Jeg er bange for, at de tager for let på det, og lige er kommet til at drysse lidt rasp på eller den slags. Så den lette udvej er bare at bestille kød og grøntsager.

Hvad gør du for at tilpasse din kost, udover at lave meget mad selv?
Man finder nogle smuthuller, når man har gjort det i mange år og lærer at navigere i det. Jeg har vænnet mig til altid at have en pose nødder i tasken, for jeg kan ikke altid regne med, at jeg kan få noget mad, der passer til mig. Selv hvis jeg skal på besøg hos venner, der har de bedste intentioner og har forsøgt at tilpasse sig alle mine behov, så ender det tit med, at jeg må sige nej tak, fordi der er et eller andet i, som jeg ikke kan tåle. Hvis man ikke selv lever på den måde, kan det være svært at holde styr på alle de ting, jeg ikke må spise. Jeg har fået meget ud af at være med i facebookgruppen for gluten- og laktoseallergikere, hvor folk er rigtig søde til at dele ud af deres erfaringer og forklare, hvor man kan regne med kompetente ansatte.

Hvordan gør man et produkt glutenfrit?
Man kan gøre det, at man renser hveden, så der ikke længere er gluten i. Så kan man stadig godt lave dej, men man mister desværre elasticiteten. Ting som småkager og mørdej, der ikke skal hæve, kan man snildt lave glutenfrit, og der er gode muligheder ved at bruge havremel eller lignende. Der står godt nok på havregryn, at de ikke er glutenfri, men det er kun fordi, der kan snige sig et par hvedekorn med under høsten – der er ingen gluten i havre.

Annoncering

Fedt at man kan lave så mange ting, men kan en pizza godt blive lige så god?
Nej, men den kan faktisk blive ret god, hvis de ved, hvad de laver. Domino’s er helt elendig, og jeg har også prøvet nogle færdiglavede bunde, som var så dårlige, at jeg hellere vil undvære. Men Behov har brugt lang tid på at udvikle deres dej, og der får du faktisk en sprød kant og en helt tynd bund. Problemet for mig er, at mange steder laver det glutenfrit, men så putter de til gengæld skummetmælkspulver i dejen, og så kan jeg jo stadig ikke spise den.

LÆS MERE: Jeg besøgte Danmarks eneste alterbrødsbageri

Hvad savner du mest?
Det er nok "ægte" pizza. De fleste kager kan man efterhånden lave i glutenfri udgaver, der smager lige så godt, men jeg kunne virkelig godt tænke mig en rigtig croissant. Det ville være fantastisk, men jeg kan ikke se, hvordan det skal kunne lade sig gøre. Jeg savner også lyse mormorboller, men det har jeg fundet i Silkeborg på et sted, der hedder Glutenfri Zone. Der er godt nok lidt langt at rejse, men de findes.

Du er også meget glad for øl. Er det ikke også problematisk?
Jo, der trænger stadig til at ske meget mere på det punkt. Man har fundet ud af, at man bare kan tilsætte et enzym, som spiser glutenproteinet og samtidig klarer øllen. Det er der nogle af de smartere producenter, som Mikkeller og To Øl, der har fattet, så der er flere af deres pale ales og dry lagers, som er glutenfri nu. Før i tiden forsøgte man at lave øl af ris eller boghvede, og det var da meget fedt, at de forsøgte, men det var sgu noget shit, der ikke smagte af noget. Jeg håber, der er flere, der får øjnene op for det her enzym. Man kan ikke smage nogen forskel, og jeg har selv brugt det i min produktion derhjemme.

Hvorfor begyndte du at lave din egen øl?
I starten var det fordi, jeg ikke kunne lade være. For snart mange år siden anede jeg slet ikke, at der var gluten i øl. Jeg var jo teenager og tænkte ikke over, at der var byg i den drik, jeg hældte ned. Da jeg fandt ud af det, måtte jeg undersøge, hvad jeg kunne gøre, hvis jeg bryggede min egen. En mulighed var at lade øllen gære i lang tid, så gæren spiser så meget gluten som muligt. Men jeg må også indrømme, at jeg ikke tog min allergi alvorligt nok i starten, for når lægerne ikke troede på mig, var det svært selv at tro på det.

Så får man overbevist sig selv om, at man nok bare er hypokonder, og så spiste jeg lidt gluten alligevel og fik det pisse dårligt. Så jeg er glad for, at de i det mindste anerkender problemet i dag.