Jeg tilbragte 24 timer på et druk-cruise, og det gør jeg aldrig igen
Alle billeder af Hampus Andersson

FYI.

This story is over 5 years old.

rejser

Jeg tilbragte 24 timer på et druk-cruise, og det gør jeg aldrig igen

Sådan er det at sejle fra Sverige til Finland med vin ad libitum og all-you-can-eat buffet.

Denne artikel er oprindeligt udgivet af VICE Sverige Når man er født og opvokset i Sverige, er det næsten pinligt, hvis man ikke har været på krydstogt i det baltiske hav. Der er en helt vildt populær færge, fyldt med fest og ballade, der sejler mellem Sverige og Finland, og det er et slaraffenland af tax free shopping, og fri mad og drikke på hele turen. Det koster kun 390 danske kroner, og så kan du bare fyre den af hele natten. Du kan også tage den billige model, hvor du kun betaler 210 danske kroner, og så kan du godt nok ikke æde og drikke som du vil, men du kan til gengæld bruge tiden på at købe lige så meget sprut, du kan bære. Det betyder meget for de kære svenskere og finner, for i begge lande er alkohol meget dyrt, og det kan købes i bestemte butikker.

Annoncering

Ifølge Visit Stockholm tager 11 millioner mennesker en tur i det baltiske hav, og mange af de ture foregår på de her drukfærger. Tanken om at være spæret inde på et meget begrænset område med en masse berusede fremmede har aldrig rigtig sagt mig noget, men alle, jeg kender, elsker de færger. For at finde ud af hvorfor bookede jeg en billet fra Stockholm til Turku i Finland og hjem igen - en 23 timers tur, hvor jeg aldrig behøver at forlade båden eller sætte min fod i Finland.

Forfatteren venter på at komme om bord.

Jeg går om bord på færgen fredag aften klokken 19 efter arbejde. Der er både unge par og familier med små børn, men langt de fleste er fulde, unge mennesker i grupper. De rejsende har dog alle en ting til fælles: De glæder sig helt vildt. Jeg har det som ham, der ankommer for sent og for ædru til festen, og som er tvunget til at gøre en indsats for at nå de andres begejstring.

Efter en lang vandring gennem gangene på skibet, finder jeg min kahyt, som er spartansk indrettet og ikke har nogle vinduer. I et desperat forsøg på at snyde min hjerne har designerne placeret et spejl der hvor man forventer, at der er et vindue. Der er faktisk gardiner, man kan trække for spejlet.

Forfatteren finder sig til rette på sit vindusløse kammer.

Da jeg er kommet på plads, er det tid til at gå på opdagelse. Mit første stop er det mest oplagte - den store buffet. Det ville jo være direkte dumt, hvis ikke jeg lagde ud med at proppe hovedet med så meget vin og rejer som muligt.

Lyset i den store spisesal er lige til at få migræne af. Jeg skynder mig op mod buffeten, men inden jeg når frem, genner en af de ansatte mig hen til et bord. Jeg bliver placeret mellem fire drengegrupper - den ene af dem kan jeg ikke rigtig se, fordi de er skjult bag en imponerende væg af tomme ølglas, som de selv har opbygget.

Annoncering

Da jeg endelig når buffeten, kan jeg godt glemme alt håb om at få nogle svenske eller finske delikatesser - for udvalget er en forvirrende, men interessant blanding af internationale retter, såsom lammestuvning eller Pad Thai. Jeg hælder lidt af det hele på min tallerken, fylder mit glas med vin fra en hane og skynder mig tilbage til min plads.

Spisesalen på færgen.

Mens jeg prøver at spise, begynder fyren ved siden af mig at fremføre sit omfattende repertoire af druksange. Teksterne er ret simple, men effektive - han gentager mest ordene "Heja Sverige" igen og igen - så det er nemt for de andre gæster at synge med. Det er der mange, der gør.

Da han er gået over til en øredøvende version af en populær svensk folkesang, slutter han af med stolt at vise røv til alle i nærheden. Til sidst kommer en tjener modvilligt hen og beder ham falde til ro, og sådan ender hans show.

Der er intet så lækkert som gratis hvidvin på fad.

Efter at have kigget dybt i glasset med uspecificeret hvidvin i omkring to timer, lægger jeg mærke til, at de andre passagerer begynder at bevæge sig ned mod bagenden af skibet. Kort efter jeg finder jeg ud af, at der ligger hjertet af dette gudsforladte fartøj: Diskoteket.

Stedet er enormt med to dansegulve og en scene, hvor et band spiller et medley af ufarlige feel-good-sange. Vennegrupper har samlet sig i små cirkler, men man kan godt fornemme, at stemningen er anspændt - de er kun ved at varme op.

Nattens første dansere indtager dansegulvet.

Det varer ikke længe, før folk spontant begynder at danse conga, og jeg kan godt fornemme, at det er på tide, at jeg også kommer op at danse. Jeg når lige op foran scenen, da aftenens hovednavn går på: Den svenske DJ-duo Rebecca & Fiona. Ud fra de råb, skrig og løftede arme, der bliver kastet op i luften, uden nogen har bedt om det, må jeg konkludere, at vi nu når aftenens højdepunkt.

Annoncering

Publikum er hundrede procent inde i det og kaster billig øl og vin på hinanden og på mig. Pludselig hører jeg et kald, som jeg ikke har hørt i lang tid, og straks bliver jeg hevet tilbage til et hvilket som helst dansegulv eller festival, jeg har været på i 00'erne - et spontant kor af bros, der skråler riffet fra Seven Nation Army. Det sidder fast i min hjerne resten af turen.

Rebecca & Fiona.

Da festen slutter efter et par timer, slæber de fleste gæster sig selv tilbage til restauranten for at se, hvor langt de kan presse buffeten. Jeg bestiller en pizza, og da den er færdig, går det op for mig, at jeg er stort set alene i spisesalen - næsten alle har fundet deres kahytter. Jeg beslutter mig for at gøre det samme.

Nogle timer senere vågner jeg, fordi skibet ryster og bumler i en grad, hvor jeg er klar til acceptere, at døden står for døren. Hele mit værelse vibrerer, men eftersom det er bælgravende mørkt, har jeg ingen anelse om, hvad der foregår. Jeg springer hen til døren, som jeg kan se, fordi der er en tynd stribe af lys under den, og kravler rystende ud af min kahyt. Jeg genvinder hurtigt balancen og går længere ned af gangen, hvor jeg finder en dør, der leder ud på dækket.

For første gang, siden jeg gik ombord, indånder jeg frisk luft og bliver mindet om, at det her er et rigtig skib, der sejler gennem den rigtige verden. Jeg tager det hele ind - havet, fuglene, der skærer gennem den grå, nordiske himmel og et par af mine landsmænd, der holder fast i rælingen og ligner lort.

Annoncering

Det viser sig, at det bare er almindelig eftermiddag, og at alle rystelserne kom, da skibet vendte for at sejle tilbage til Sverige. Jeg føler en let sorg over, at jeg ikke fik set Finland, men jeg ved også godt, at den her tur ikke handler om at opleve et andet land - den handler ikke engang om at komme fra A til B.

Den sidste halvdel af turen er ret dyster. Her et stille, og de mennesker, der går rundt, ser ud til at være grebet af en dyb grundangst og en voldsom omgang tømmermænd. Der er stadig seks timer at slå ihjel, før vi er tilbage i Stockholm. Hvad skal vi finde på?

Jeg prøver at blive underholdt på klubben.

Jeg smutter tilbage på klubben. Den er ikke fuldkommen forladt, men der er pisse kedeligt - nogle børn render rundt og laver vejrmøller på scenen og en gruppe teenagere, som kun lige akkurat er gamle nok til at drikke, ligger splattet ud på et par sofaer i hjørnet.

De næste to timer sker der ingenting, og det hele er trist og ulideligt langtrukkent. Efterhånden er mine medpassagerer begyndt at købe tax free sprut, cigaretter og snus for alle pengene. De fleste vender tilbage til klubben, når de er færdige, hvor de bare stirrer ud i luften.

Klokken 16 forsøger de ansatte at få gang i en slags fest ved at sende en dansetrup op på scenen. Men så snart danserne er færdige, overtager apatien igen. Der er stadig et par timer endnu, så jeg går tilbage til min kahyt, kravler i seng og stirrer ud i mørket, indtil højtalerne fortæller, at vi er nået til Stockholm.

Forfatteren går i land.

Vi samles alle omkring udgangen - der er begyndt at være lidt begejstring i luften, fordi folk endelige kan få lov til at komme af det her fucking skib.

Jeg stinker af alle de spildte øl fra i går, da jeg sidder i metroen og kommer frem til, at jeg fuldstændig forstår, hvorfor så mange mennesker drikker hjernen ud på de her færger. Fri bar, fri buffet og fest i internationalt farvand er en smuk oplevelse. Problemet er bare, at man ikke kan flygte fra sin kedsomhed og sine tæmmermænd dagen efter. På det tidspunkt er man fortabt på åbent hav.