Noisey Next

Kali Uchis er klar til at overtage verden

I den nye Noisey Next-video forklarer den colombianske sangerinde om sin udvikling fra fotografi-besat collegestuderende til international sangstjerne.

Den 23-årige colombianske singer-songwriter Kali Uchis har været overalt det seneste år. Hun medvirkede på Gorillaz' "She's My Collar" fra Humanz-albummet, samarbejdede med Daniel Caesar på den snalrede "Get You" og fortsatte med at udvikle sin egen lyd på "Tyrant", der havde Jorja Smith med som feature, og den undervurderede "Nuestro Planeta". Hendes svimlende stemme og berusende sange er nu meget distinkt hendes egne. Men det har hun ikke altid været interesseret i. "Jeg var ikke en social person, og jeg var ikke en person, der så mig selv som en, der gerne ville være i spotlightet eller konstant have folk til at tale om mig," siger hun. "Jeg ville ikke have noget af den slags. Det er derfor, jeg aldrig ville være i den verden; jeg ville hellere være bag kameraet." I den her Noisey Next-video fortæller Uchis om sin udvikling fra fotografi-besat collegestuderende til international sangstjerne. Og hendes ambitioner er klare: "Jeg føler, at mit mål er at overtage verden. Men hvem kan sige, om jeg gør det i år eller næste år eller om fire år?"

Annoncering