Vi tog på Staden for at finde ud af, hvorfor Pusher Street er blokeret

"Det er sgu trist, synes jeg," siger en mand med gråt hår, solbrændt hud og solbriller. Han hedder Finn* og har udelukkende taget turen til Christiania for at købe hash. "Jeg køber altid stort ind, så jeg måske har til en måned eller sådan noget, men så sker det der," siger han og nikker irriteret mod det afspærrede område, der huser Pusher Street.

Den brustensbelagte gade, hvor man normalt finder utallige hashboder og endnu flere pushere, er fuldstændig spærret af. Mange meter sort stof skærmer for omverdenen, og forsøger man alligevel at trænge ind, bliver man venligt men bestemt bedt om at gå igen.

Det gælder Finn, og det gælder os. Vi er ikke taget til Christiania for at købe hash eller joints, men for at finde ud af, hvorfor christianitterne tidligt i morges blokerede alle indgange til Pusher Street, der eftersigende er rømmet for både hash og pushere og nu i stedet er overtaget af christianitter. Ved alle indgangene har de hængt papskilte op, hvor de forsikrer om, at gaden vil åbne igen om et par dage. Skiltene lover, at den vil åbne i en hyggeligere udgave, men forklarer ikke, hvorfor aktionen overhovedet er sat i værk.

I går kom det frem, at hashhandlen på Christiania er steget markant det seneste år. Politiaktioner er blevet en fast del af hverdagen, og Berlingske fortæller, at der alene i år har været omkring 100 aktioner. Ifølge avisen er der i år blevet beslaglagt 207 kilo hash og 44.325 joints, mens der til sammenligning på samme tid sidste år var beslaglagt 161 kilo hash og 9.844 joints.

Men spørger man christianitterne selv, vil de hverken af- eller bekræfte den tese. "Jeg forstår ikke dansk," svarer en skaldet mand med solbriller i panden – på dansk – da vi spørger ham, hvorfor de har lukket gaden. Han kommer inde fra det afspærrede område og afviser at tale med os. En kvinde, der ellers har siddet bøjet over sin telefon på en bænk ved siden af manden, blander sig nu: "Det eneste, vi kan sige med hundrede procent sikkerhed, er, at politiet, uanset hvor mange gange de prøver, aldrig nogensinde vil lykkes med at lukke Pusher Street – det kan kun christianitterne selv. Og så har jeg ikke mere til jer," siger hun og vender ansigtet væk. Hverken hun eller manden ønsker at oplyse deres navne, ligesom de afviser, at vi må fotografere området. Ok. Vi går videre.

Længere henne af gaden møder vi endnu en kvinde. Heller ikke hun ønsker at stå frem med navn, men fortæller, at hun bor på fristaden, og at der er indkaldt til fællesmøde senere på dagen. Hun mener ikke, der vil blive meldt noget ud - hverken officielt eller uofficielt - før det. "Men hvis I skal have en chance for at få en udtalelse, skal I nok prøve derovre," siger hun og peger på en flok unge fyre, der holder vagt ved en af de få indgange, der stadig lukker Christianias beboere ind på Pusher Street.

"Hvad så?" spørger en ung mand, da vi nærmer os. Vi fortæller, at vi kommer fra Vice og gerne vil vide lidt om, hvad der foregår. Det kan han selvfølgelig ikke svare på. "Men der er mega god stemning," siger han med et smil, der gør det svært ikke at tro ham. Bag ham er lidt af det sorte stof gledet til side og efterlader et kighul ind i Pusher Street.

Gaden er fyldt med mennesker. Mange står i små klynger opslugt af samtaler, andre ordner praktiske gøremål, mens nogle få sidder tilbagelænede med lukkede øjne og front mod solen.

"Ja, det ser sandelig også sådan ud. Altså med hensyn til stemningen," siger jeg og peger ind. I samme øjeblik støder en ung fyr mere til. "Det er fedt at lave noget sammen med de andre christianitter," siger han. Før han når at uddybe, afbrydes samtalen, da en ældre mand kalder på dem. Inden de forsvinder ind bag afskærmningen, aftaler vi at snakkes ved efter mødet i eftermiddag.

Oppe på volden - med vandet på den ene side og Christianias travle gader på den anden - sidder to unge mænd. De hedder Daniel Hauge og Frej Lindh og er begge 20 år. De bor ikke på Christiania, men er bare på besøg for at drikke lidt øl. "Jeg tror bare, de renoverer gaden," siger Daniel, og Frej byder ind: "Ja, de ville ikke lukke det for good. De er nok bare ved at gøre den lidt hyggeligere. Ligsom de selv skriver," siger han. Daniel nikker bekræftende.

Om det er så enkelt, som de spår, er svært at sige noget om før mødet senere i dag. Men umiddelbart lader Frej og Daniel til at have helt samme indtryk af stemningen på Staden i dag, som vi har: Alt fra legende børn, sløve hunde og sågar lugten af hash er ved det gamle - og inden længe åbner Pusher Street igen.

* Vi har valgt at sløre Finns efternavn og beskytte hans identitet, da det er ulovligt at købe hash på Pusher Street