I dag markeres Kvindernes Internationale Kampdag i mere end 100 lande verden over. 8. marts er i socialistiske kredse blevet fejret siden starten af 1900-tallet, mens dagen for alvor fik verdensomspændende gennemslagskraft i 1970’erne, hvor FN også anerkendte den som officiel kvindedag. Dengang trampede vores bedstemødre gaderne tynde med store bannere og frie bryster, mens de med ukuelig kampgejst skreg på ligeløn, fri abort og mulighed for betalt barsel.
Og så blev der ellers stille. I hvert fald udenfor de hardcore feministiske kredse. Op igennem 90’erne og 00’erne, hvor jeg gik i folkeskole og gymnasie, husker jeg ikke at have markeret 8. marts en eneste gang. Ligestilling og kvindekamp var simpelthen ikke noget, vi talte om. Hverken derhjemme eller i skolen. Men lige så stille begyndte der alligevel at ske noget, og i 2014 indtog Emma Watson pludselig talerstolen i FN’s generalforsamling og satte på 13 minutter feminisme på dagsordenen verden over.
Videos by VICE
Hun rakte i talen ud efter alle, men særligt mændene og drengene, som hun bønfaldt om at deltage i ligestillingskampen. Ikke kun i solidaritet med kvinderne, men også for deres egen skyld, for, som hun sagde, var en af de ting, der fik hende til at blive feminist, at hun som 18-årig opdagede, at hendes “drengevenner var ude af stand til at udtrykke deres følelser”
Det er snart fire år siden, og emnet er ikke blever mindre hot med tiden. Først blev Beyonce feminist, så blev uagtsom voldtægt en ting, og siden oktober sidste år har Me Too sat helt nye standarter for samtalen.
Vi har i anledning af kampdagen spurgt seks gymnasieelever, hvad de egentlig tænker om det hele.
Lasse Bondesen, 17, 1.g Roskilde Gymnasium
Er der ligestilling i Danmark?
Det vil jeg ikke sige, at der er. Når man ikke har ligeløn, har man vel ikke ligestilling?
Hvis du skulle bestemme, hvad skulle vi så kæmpe for i dag dag?
Der er selvfølgelig de helt store ting som løn og kropsidealer. Men jeg synes også, det er vigtigt at kigge på den måde, man opfører sig over for forskellige køn. Ikke kun piger, men også drenge. Man tager ikke rigtig højde for, at drenge også skal snakke om ting, som piger har lettere ved. Altså at drenge også har brug for at tale om følelser og sådan noget.
Hvordan har du oplevet det i din hverdag?
Jeg har faktisk tit oplevet, at drenge ser ned på andre drenge, hvis de går op i skolen eller interesserer sig for noget, de godt vil koncentrere sig om. Det er noget, jeg godt kan blive rigtig irriteret over. Og det er mest drenge til drenge. Der har pigerne en mere åben eller rummelig indstilling. Jeg har for eksempel oplevet, at hvis jeg nu ved et eller andet og rækker hånden meget op, så kan andre drenge være nedladende eller hånende. Det er måske meget sådan en kønsrolle-ting, som man også ser andre steder. Jeg har også lagt mærke til, at når vi har musik, så spiller alle drenge guitar, og alle piger synger og spiller klaver. Og det er super ærgerligt. Jeg tror, man kunne skabe mere, hvis drenge og piger var mindre låste – også i musik.
Hvad bør man gøre?
Løn burde jo bare løse sig. Og så synes jeg, man skal tale om drenge og mænd på en måde, så vi også kan være med i debatten. Jeg tror, at der er mange, der bliver skræmte af den måde, der bliver talt om ligestilling i medierne. Og så ser man de der memes, hvor feminister er sådan nogle, der bare jagter mænd, og det er jo helt forkert, men så får folk et forkert syn på feminisme.
Hvad er feminisme for dig?
Egentlig bare ligestilling for begge køn. Selvfølgelig er der forskel på mænd og kvinder, men vi lever i 2018, og så er der altså ingen grund til at lave noget stort skel.
Er du feminist?
Ja, det vil jeg sige. Det er alle vel, hvis de tænker over, hvad det betyder? Eller hvis de ved, at det bare handler om at alle er lige meget værd.
Skal du fejre 8. Marts?
Nej. Eller jeg ved ikke… Hvordan gør man?
Signe Birkeby Jørgensen, 18, 3.g Rysensteen Gymnasium
Er der ligestilling i Danmark?
Vi er godt på vej. Men det er ikke noget, der sker af sig selv.
Hvad er der stadig at kæmpe for?
Der er helt klart ligeløn. Både i Danmark, men også globalt. Så er der retten til sin egen krop, og at alle køn er lige meget værd. Ikke kun mænd og kvinder, men også andre køn. Og så er det jo heldigvis sådan, at transkønnethed endelig er blevet taget af listen over psykiske lidelser herhjemme. Det er et vigtigt skridt, for det må aldrig være en hindring for en, hvis man føler sig som et andet køn, end det man er født med. Men der er lang vej endnu.
Hvorfor er det så svært?
Frygten for at adressere de her problemer hæmmer os nok meget. For det er jo samfundsnormer, der skal ændres. Og der er man altså oppe imod store kræfter. Det er også derfor, Me Too er så ekstremt vigtig – her er det lykkedes at åbne munden og tale imod de her samfundsstrukturer og tage nogle af de debatter, man er bange for at åbne. Det er en god start.
Har du selv haft oplevelser, hvor du har set ulighed mellem kønnene?
Jeg har prøvet at blive taget på af fremmede – både i byen og på Roskilde. Men det, der har rystet mig mest, var faktisk en episode, jeg overværede på gaden. Jeg gik ud af min hoveddør i Indre By og så en mand klaske en fremmed kvinde hårdt i røven. Helt uden grund. Heldigvis brød alle ind og støttede hende. Men han forstod bare slet ikke, at det var forkert – det var næsten det værste. Og man ved jo, at den slags ting sker. Men det var bare skræmmende at se på åben gade klokken tre om eftermiddagen midt i København.
Skal du fejre 8. marts?
Det skal jeg! Jeg skal både til en talk på Hovedbiblioteket, og så skal filmklubben, jeg er med i her på skolen, vise Juno for at portrættere en stærk kvinde. Så vi bringer også lidt 8. marts til Rysensteen.
Ser du dig selv som feminist?
Ja!
Hvad er feminisme for dig?
Feminisme er, at der er lige rettigheder mellem kønnene, og at dit køn eller din hudfarve ikke skal begrænse dig.
Oskar Julius Hartz Teisen, 19, 3.g Rysensteen Gymnasium
Er der ligestilling i Danmark?
Hverken ja eller nej. Det kommer an på, hvordan man definerer ligestilling. Men det er et ideal, der aldrig nogensinde bliver absolut.
Men er der alligevel nogle steder, hvor du ville sige, det kunne gøres bedre?
Masser af steder. Spørgsmålet er bare, hvor meget, man lægger i det. Om man går op i små detaljer. For eksempel om der er lige mange drenge og piger i gymnasiet. På Rysensteen er der lidt flere piger end drenge. Er det et problem? Det vil det jo nok være, hvis det er sådan over hele landet. Men det er bare det min overbevisning, at der aldrig nogensinde vil komme total ligestilling.
Er der noget, du kunne drømme om at ændre på, når det kommer til ligestilling?
Nej, ikke lige umiddelbart. Men det er klart, at drømmen er et samfund, hvor alle er lige.
Skal du fejre 8. marts?
Jeg vil ikke sige, at jeg som sådan skal fejre 8. marts, men jeg skal måske ud og høre nogle foredrag. Jeg fik en mail forleden om et foredrag om sexisme i uddannelsessystemet, der kunne være spændende. Men jeg vil ikke sige, at jeg skal fejre kvindernes internationale kampdag som sådan. Det har jeg ikke noget behov for.
Er du feminist?
Det er ikke noget, jeg identificerer mig som, nej. Men jeg ønsker da et samfund, hvor der ikke er en fordel for et af kønnene. Lad det være sagt, så tror jeg aldrig nogensinde, der bliver ligestilling, om jeg erklærer mig feminist eller ej.
Hvad er feminisme?
Det ved jeg i virkeligheden overhovedet ikke.
Amalie Hirshals Schroll, 16, 1.g Roskilde Gymnasium
Er der ligestilling i Danmark?
Jeg synes, vi fokuserer meget på det her med, at man skal have ligeløn, og det er selvfølgelig også vigtigt. Men i min hverdag fylder kønsroller enormt meget. Jeg synes, det er vigtigt, at drenge også skal have lov at udtrykke følelser, og at piger skal have lov til være cool girls, uden at man bliver hånet.
Hvad for nogle problemer oplever du, der er?
Der kommer ret mange jokes om piger og kvinder, hvor drengene i klassen kan finde på at sige sådan noget: “Du er en pige, så kan du ikke finde ud af det der,” og det er bare ikke sjovt i længden, hvis man skal blive nedgjort, når man gør ting, der ikke er typisk piger. Men det går også den anden vej. Jeg har tit oplevet – især i folkeskolen – at drenge kan være vilde og larme, fordi man forventer, at det er sådan, de er. Men når der så er drenge, som er stille og engagerede i skolen, bliver de set ned på.
Skal du fejre 8. marts?
Ja, det skal jeg. Jeg skal være sammen med mine venner og veninder.
Er du feminist?
I folkeskolen tog vi sådan en test, hvor vi skulle se, om vi var feminister. Det var der ingen andre end mig, der var, men jeg blev til gengæld super-feminist. Jeg vidste ikke rigtig, hvad det var, og de andre sagde, at jeg var sådan en, der hader mænd. Og jeg fik det helt skidt og tænkte: “Hvad har jeg gjort?” Men for ikke så længe siden var Emma Holten ude på skolen og holde foredrag, og hun fortalte bare så inspirerende om feminisme, så nu vil jeg sige, at jeg er stolt af at være feminist.
Hvad er feminisme for dig?
For mig er en feminist en, der kæmper for, at alle kan være, som de har lyst til at være. Uanset køn og hudfarve, og om de er høje eller lave, eller hvor de kommer fra.
Jacob Friis-Hasché, 19, 3.g. Rysensteen Gymnasium
Er der ligestilling i Danmark?
Så længe at der både i nattelivet og andre steder af en eller anden årsag er mænd, der tror, de bare kan gramse på kvinder, så er der sgu ikke ligestilling. Og så har vi jo heller ikke ligeløn, hvilket nok taler for sig selv.
Har du selv oplevet episoder, hvor det er blevet tydeligt for dig, der ikke er ligestilling?
Ja! Vi kan jo tage den helt basale i nattelivet. Jeg har flere gange oplevet, at jeg som mand har været nødt til at gå hen til andre mænd og sige, at de skulle lade mine veninder være. Der har jeg en helt anden status end mine veninder, der også selv har bedt de her mænd stoppe. Og det siger jo sig selv, at det er et dybt problematisk kvindesyn.
Skal du holde 8. marts?
Min mor har fødselsdag, og det skal vi fejre!
Er du feminist?
Ja! Eller det kommer an på, hvad man mener med det. Der er jo en milliard forskellige definitioner. Men den oprindelige er jo ligestilling mellem kønnene, og hvis man ikke går ind for det, er man jo alt det, vi bør kæmpe imod.
Er det et ja, jeg hører?
Ja.
Hvad er der at kæmpe for?
At mine veninder og kvindelige familiemedlemmer og generelt bare alle kvinder får fuldstændig samme rettigheder som mænd. Det er en strukturel udfordring, men også retorisk udfordring. Jeg tror, det kan være farligt at tage tingene til ekstremer. Ikke at man ikke skal kæmpe med alt, hvad man har, men jeg tror, man skal passe på sin retorik. Så man ikke støder folk fra sig og skaber poler. For kridter man banen for skarpt, tror jeg, man får modsat effekt.
Maja Allermann Johansen, 17, 1.g Roskilde Gymnasium
Har vi ligestilling i Danmark?
Jeg føler, vi er tæt på, men at der er vej igen. Altså jeg ved godt, vi ikke har ligeløn og sådan noget, men i min hverdag tænker jeg ikke så meget over den del.
Hvad tænker du så over?
Mest sådan noget med idealer. At der er idealer, der fortæller, hvordan man er en ‘rigtig’ mand, og hvordan man er en ‘rigtig’ kvinde. At mænd ikke behøver at barbere ben, mens piger SKAL gøre det. Man skal være en machomand og en feminin kvinde. Hvad hvis en kvinde ikke gider barbere sig under armene, eller en mand gerne vil glatte sit hår?
Hvordan har du oplevet det i din hverdag?
Første gang var nok tilbage i 7. klasse. De første var så småt begyndt at have seksuelt samvær, og der blev det virkelig tydeligt, at der var forskellige forventninger til drenge og piger. Når det var en pige, der havde været sammen med en dreng, startede sladderen med det samme, og man vendte øjne af hende og bagtalte. Når det var en dreng, fik han mere bifald. Det faldt ret naturligt, det var sådan, man gjorde. Pigerne skulle ligesom være ordentlige og rene. Og når jeg tænker tilbage nu, er det jo helt forkert.
Skal du fejre 8. marts?
Jeg har ikke tænkt så meget over, at man gjorde det, men nu vil jeg lede efter nogle arrangementer, man kan være med til, for det er en god sag at kæmpe for.
Er du feminist?
Jeg har lidt svært ved ordet, fordi det på en eller anden måde bliver opfattet som noget negativt. Men jeg kæmper for de samme ting og har de samme holdninger, som mange feminister, så er lidt i tvivl. Kan man sige til dels?
