Annoncering
Herredybe spørgsmål

Kan det passe, at Beyoncé er en heks? Vi spurgte en heks

Beyoncés tidligere trommeslager påstår, at sangerinden har brugt heksekræfter mod hende "i en ekstrem grad", og har nu søgt om et polititilhold. Vi undersøger.

af Kristin Corry
24 september 2018, 9:55am

Kevin Winter/PW18/Getty Images for Parkwood Entertainment

Artiklen er oprindeligt udgivet af Noisey USA

Ingen har nogensinde været i stand til at forklare, hvad det egentlig er for en effekt, Beyoncé har på folk. Man kan sige, at hun har skabt sit brand ved at se fejlfri ud og træne sig selv op til at blive en af vor tids største entertainere. Kimberley Thompson, tidligere trommeslager for megastjernen, har dog sin egen teori om sangerinden. Ifølge oplysninger, som The Blast er kommet i besiddelse af, har Thompson søgt om et polititilhold på grund af chikane fra sangeren i form af "ekstreme heksekræfter".

Thompson, som ifølge retsakter var del af Beyoncés kvindelige backingband gennem syv år, søgte om et midlertidigt tilhold ved retten i Los Angeles, hvilket hun dog ikke fik. Ifølge Thompson har Beyoncé stjålet intellektuel ejendom såvel som computerharddiske, men anklagerne stopper ikke her – de bliver faktisk meget mere sindssyge. Thomson påstår nemlig også, at Beyoncé har brugt ”trylleformularer til at forulempe hende, til at myrde [min] kattekilling og forhekse elskere”. Thompson holder fast på anklagen på trods af rettens vurdering. ”Alle beskyldninger, jeg har overlevet, er virkelige,” som Pitchfork rapporterer.

Her på Noisey er vi selvfølgelig oprigtigt interesserede i at finde ud af, om der noget om sagen, selv om det lyder rimelig vanvittigt. Derfor har vi talt med Sarah Lyons, som er fast redaktionsheks hos Broadly, for få hendes perspektiv på sagen.

Noisey: Beskyldningerne taget i betragtning, mener du så, Beyoncé er en heks?
Sarah Lyons:
Jeg har aldrig hørt, at Beyoncé skulle være heks eller på anden vis interesseret i det okkulte, men omvendt er der mange, som mener, at fortryllelser og besværgelser er stærkere, hvis de er hemmelige. Så hvem ved? Måske er Bey bare god til at holde på hemmeligheder.

Det er nogle ret seriøse beskyldninger, hvorvidt det handler om magi eller ej, og personligt har jeg ikke lyst til at tro det om Queen B. Det lyder meget som de ting, hekse er blevet beskyldt for gennem århundreder. Hekse er altid blevet beskyldt for at skabe kaos i folks liv, for at ødelægge forhold, dræbe dyr og afgrøder – det var pendanten til at stjæle en harddisk i det 17. århundrede.

Den her sag minder faktisk rigtig meget om old school hekseforfølgelse. Ligesom under hekseprocesserne i Europa i renæssancen beskylder hun Beyoncé for at forårsage skade på en måde, der ville være umulig uden overnaturlige kræfter, og det er også usandsynligt, at Beyoncé har noget med det at gøre. Man kan helt sikkert forårsage stor skade med magi, det har jeg selv prøvet, men jeg tror simpelthen ikke på, at Beyoncé kunne finde på at dræbe en kat!

Hvor præcis er hun i beskrivelsen af magi og ekstreme heksekræfter?
Etik og magi er noget, man diskuterer meget i heksekredse i dag. Der er mange, som mener, at man aldrig bør forhekse andre eller bruge magi til at skade folk, men der findes også en læresætning, der lyder: ”En heks, som ikke kan forhekse, kan heller ikke hele”. Man skal med andre ord forstå forbandelser og formularer, før man kan hele mennesker, som er blevet ramt af dem. Plus, sommetider er den eneste retfærdighed, den man finder ved hjælp af heksekraft.

Tagged:
Music
Broadly
Noisey
Beyoncé
Beyoncé Beyoncé Beyoncé Beyoncé Beyoncé Beyoncé Beyoncé Beyoncé Beyoncé Beyoncé
trommeslager
kimberly thompson
heksekraft