Broadly

”Når folk siger, at de savner Bethany, bliver jeg fornærmet – kan du ikke bare nøjes med det, jeg laver nu?”

I 2011 talte alle om den anonyme blogger Bitterfissen Bethany. Kvinden bag viste sig at være Jeanett Veronica Hindberg, som siden da har kæmpet hårdt for at træde ud af sit alter egos skygge.

af Nicoline Larsen; billeder af Amanda Hjernø
22 december 2017, 1:50pm

"Sidder på den lokale tryghedscafe i Farum og skal til at lave interview med @broadlydk. Selvfølgelig har Angste Agnes tiltusket sig en plads ved bordet, så Hindberg er gået braindead på 0,3 sekunder. Og skal vist også på toa! Nåh, vi må se, hvad det bliver til... #cafepetrine #Forstadsfrøkenifarum#farum #authorlife #forfatterliv #coffee@cafepetrine"

Sådan skriver Jeanett Veronica Hindberg på Instagram fem minutter inden vores interviewaftale. Angste Agnes er en af de karakterer, som Jeanett Veronica Hindberg har udspaltet sin personlighed i. En anden og langt mere kendt udspaltning er Bitterfissen Bethany. I 2011 var Bethany på alle mediefrikadellers læber. Hvem stod bag den anonyme blog Bitterfissen Bethany – var det Jim Lyngvild? Michael Jeppesen? Eller Ditte Okman? En mand ved navn Jørgen udlovede sågar en dusør på 100 dollar på PokerNet.dk til den, der fandt frem til Bitterfissens sande identitet, fordi nogle fejlagtigt troede, at det var hans kone, som derfor var begyndt at modtage trusselsbreve.

Bethany var grov. Og bitter. Og meget politisk ukorrekt. Hun drak massive mængder Fernet Branca, analvoldtog sit postbud, var en rimelig sløj mor og havde et stort had til alle frelste og selvfede typer.

Og Bitterfissen Bethany fik virkelig pisset nogle mennesker af. Men hun fik også virkelig mange til at grine. Og så var der dem, som først grinede og siden blev vrede, såsom Anne-Sophia Hermansen. Bethanys ærkefjende. Som først begejstret delte hendes blogindlæg, men da Bethany dedikerede et helt indlæg til ”meningsfissen Anne-Sophia Herpes”, udbrød der decideret fløjkrig. Berlingske, med Anne-Sophia Hermansen i spidsen, mente pludselig ikke længere, at det var spor sjovt, og det var også usselt at gemme sig bag et pseudonym. Søren Pind (V) opfordrede til at retsforfølge personen bag Bethany. Diverse klummeskribenter på Politiken og Information var af en anden mening, og de hyldede Bethany for at afsløre hykleriet og sammenlignede hende med selveste Holberg. Men Bethany var røvligeglad med den slags elitære diskussioner, så hun fortsatte lystigt med at svine diverse ’speltkusser’, ’meningsfisser’ og ’klynkeklunker’ til, og bloggen havde 250.000 besøgende om måneden. Og det var rigtig mange dengang.

Mens alt det her drama udspillede sig, sad Jeanett Veronice Hindberg hjemme bag tasterne og syntes, at det hele var ved at gå lidt over gevind. Hun havde egentlig bare oprettet bloggen for sjovt skyld og gjort den anonym, fordi hun havde dårlige erfaringer fra sin forrige blog, hvor nogle kvinder havde kørt, hvad hun oplevede som en personlig hetz mod hende. Så hun oprettede Bitterfissen Bethany, skrev et par sure indlæg og tænkte ikke mere over det.

”Det var ikke, fordi jeg tænkte, at nu skulle jeg ud og revse alle bag en eller anden hemmelig identitet. Jeg tænkte egentlig bare, at jeg skulle sidde og hyggeblogge lidt som en sur madamme i blogland,” siger Jeanett Veronica Hindberg.

Men hyggen blev forvandlet til mediehysteri, og i foråret 2012 begyndte initialerne ’JVH’ at dukke op flere og flere steder, så Jeanett Veronica Hindberg valgte at kaste masken. MetroXpress fik lov at bringe afsløringen, Ekstra Bladet camperede i hendes opgang og interviewede hendes naboer, vendingen ”en kontoruddannet enlig mor fra Farum” gik igen i diverse medier, og i den sætning var der måske en vis skuffelse at spore. Så var der alligvel ikke en rotte i kendismiljøet.

”Der var mange, der havde behov for at gøre mig til så lidt som mulig, og Anne-Sophia Hermansen skrev jo også: 'Ja, hun var jo bare en psykisk syg kvinde fra Farum'. Og det kan godt være, jeg er syg i hovedet, men det har ikke noget med det her at gøre,” siger Jeanett Veronica Hindberg, som lider af angst og social fobi. ”En psykiater har faktisk engang diagnosticeret mig med ’kronisk lavt stemningsleje’. Det synes jeg er det sjoveste i hele verden, selvom det selvfølgelig ikke er sjovt i praksis. Jeg er diagnosticeret til at være en bitterfisse.”

Efter at det kom frem, at det var Jeanett Veronica Hindberg, der var inde i Bitterfissen Bethany, fik hun en fast klumme i Se & Hør. Men efter et års tid blev det kedelig. ”Jeg blev træt af hende (Bethany, red.), for der er grænser for, hvor længe det er sjovt at svine Linse til.” Så Jeanett besluttede at begrave Bitterfissen.

I stedet begyndte hun at skrive dagbog. Og en dag blev hun kontaktet af et forlag, som spurgte, hvad hun gik og rodede med. Hun sendte dem sine dagbogsnoter, og det blev til bogen ”PS. Trænger til flødeskum (og diller)”, der udkom i 2014. Men selv om der stod Jeanett Veronica Hindberg på forsiden, var det Bitterfissen, der blev anmeldt.

"Jeg havde fornemmelsen af, at mange syntes, at nu skulle jeg fandeme have tilbage. Jeg fik for eksempel en underlig dårlig anmeldelse i Ekstra Bladet og blev væltet helt bagover i et live radiointerview på Radio24syv. Jeg troede, at jeg skulle derind for at tale om min bog. Men de gik hårdt til mig, 'for du gjorde og sagde jo sådan om Anne-Sophia Hermansen'," husker hun. "Jeg er jo lille Jeanett med angst, jeg er sgu ikke sådan en, du bare kan baske rundt med. Men de så helt klart på mig, som om jeg var Bitterfissen.”

Bethany er er en del af Jeanett Veronica Hindbergs personlighed, på samme måde som Angste Agnes er det. De er sider af hendes følelsesliv, som hun har givet menneskelige karaktertræk. Fordi det gør det svære mere udholdeligt, hvis man betragter det som en sjov karakter. Men det er det, de er – endimensionelle karakterer.

”Når folk spørger, om jeg skal have en Fernet, kaster jeg mig ud i en lang forklaring om, at Bethany er sin egen karakter; med sine skåneærmer, Posten, skovfogeden og hele den der verden. Det er hende, der drikker Fernet. Ikke mig. Så glor de på mig, som om det ikke er vigtigt, men det er det altså.”

I sidste måned udkom Jeanett Veronica Hindbergs femte bog i eget navn. Den hedder PS. Kald mig bare Bitterfisse – En 40+ tørkages dagbog, og handler om sorgen over morens død, om ikke at savne sex og om livet med Angste Agnes og ikke mindst Bitterfissen, som hun slutter en form for fred med i bogen.

”Før hende havde jeg ikke nogen tro på, at jeg kunne være sådan en, der kunne udgive bøger på et forlag. Altså, jeg var jo sygemeldt og på kontanthjælp i 10 år, inden det her skete for mig, fordi jeg slet ikke kan fungere i verden. Det der 8-16 job, købe ind, lave mad, passe børn, parmiddage… jeg kan slet ikke finde ud af det. Jeg bliver helt drænet, fordi min hjerne – med alt angsten og den sociale fobi – kører på højtryk hele tiden. Hvis jeg skulle de ting, ville jeg brænde helt sammen. Så det er altafgørende, at jeg kan skrive. Jeg kan ikke andet.”

Med undtagelse af en enkelt erotisk roman, tager Jeanett Veronica Hindbergs forfatterskab udgangspunkt i hende selv. Hvor Bethany blev beskyldt for at gemme sig bag sin anonymitet, har kendetegnet for Jeanetts efterfølgende værker været ærlighed og selvudlevering. Hun deler ud af sin frustration over at være tyndhåret, om at kæmpe med vægten, om manglende sexlyst. Og så fortæller hun om de ambivalente følelser, hun har omkring sin alkoholiske mors død, og om udfordringerne ved at leve et liv med angst og social fobi. Den grove tone og humoren har hun tilfældes med sit gamle alter ego, og hadet til det selviscenesættende løber også som en rød tråd gennem hele hendes forfatterskab. Men hvor Bethany var hård på andres bekostning, er Jeanett Veronica Hindberg først og fremmest hård på sin egen. Og kuren mod det perfekte er i hendes tilfælde den totale ærlighed.

”Det er vel en form for oprør. Jeg vil gerne vise, at det er okay at være et rodehoved, have psykiske problemer, være overvægtig eller ikke kunne opstøve noget diller. Der må sgu side mange og være triste over deres liv, fordi de tror, andre har det så perfekt.”

Hun har fået opbygget en loyal læserskare, hvis omsorg blandt andet kommer til udtryk på Facebook, når Jeanett Veronica Hindberg sender ”live fra lorteboligen” og fortæller om at savne sin mor, om angsten ved at blive interviewet til Broadly og have krise over at fylde 45. Af og til kan Jeanett Veronica Hindberg mærke Bethany komme snigende. En hidsighed, der går fra brok til satire, hvis hun skriver det som en bitterfisse. Så fra tid til anden kommer der et udbrud på Bethanys Facebook-profil, som har knap 11.500 følgere, hvilket er en del mere end på Jeanett Veronica Hindbergs forfatterprofil. Og så kommer der masser af begejstrede kommentarer fra folk, som skriver variationer af 'Kom tilbage!'

"Når folk siger, at de savner Bethany, bliver jeg fornærmet. Selvom det er mig, der har skrevet det. Hvorfor kan du ikke bare nøjes med det, jeg laver nu? Du vil bare have nogen, der sidder og sviner nogle andre til, men det er på en eller anden måde så nemt."