yoga

Jeg prøvede nøgenyoga og lærte alle mine kropsåbninger bedre at kende

“Du har ikke lyst til at sidde bag ved en anden, når du dyrker yoga nøgen."

af Insa Schniedermeier
19 januar 2018, 10:05am

Denne artikel er oprindeligt udgivet af VICE Tyskland

Jeg flyttede til Berlin i april 2017, efter jeg havde slået op med min kæreste. Jeg brugte den nye by som en kærkommen lejlighed til også at revidere, hvem jeg var som menneske og prøve nogle nye ting i et forsøg på at ”finde mig selv”. Jeg tog endelig på min første festival, og jeg forsøgte mig med buddhistisk meditation. Jeg havde også en kort periode, hvor jeg forsøgte at blive veganer. Det næste på min liste var nøgenyoga.

Jeg hørte første gang om det, da jeg fandt Instagramkontoen @nude_yogagirl. Jeg har altid elsket yoga – ikke kun fordi det ser ret sejt ud, men også fordi det er en god metode til at blive stærkere, smidigere og mere afbalanceret. Så snart jeg er på yogamåtten, føler jeg mig mere i kontakt med mig selv.

Men hvordan føles det at gøre det samme, når jeg er nøgen og sårbar? Det ville jeg gerne finde ud af.

Det tog ikke lang tid at finde et sted, hvor jeg kunne melde mig til, og så snart jeg havde læst beskrivelsen på Facebook, glædede jeg mig og var klar. Tjek det her, og fortæl mig, at din interesse ikke er vakt: ”Lad os dykke dybere ind i vores krop og sjæl, så vi kan flyde i den saft og kraft, der ligger under de masker, som vi har på i dagligdagen.”

Så nu sidder jeg her et par dage senere. I et yogastudie i Kreuzberg. Klokken er kvart i otte om aftenen, og jeg har stadig alt mit tøj på, mens jeg nervøst drikker en kop te. Vi er fem kvinder, inklusiv vores instruktør, som alle er mellem 25 og 35 år gamle. Måtterne på gulvet er lagt ud i en halvcirkel – det siger sig selv, at du ikke har lyst til at sidde bag ved andre, når du laver nøgenyoga. I hjørnet af det kæmpestore, hvide rum er en masse fyrfadslys og Buddha statuer, og luften er fyldt med røgelse. Det får den zen-agtige følelse i rummet til at virke lidt forceret, men fair nok.

Jeg sidder på min yogamåtte. Kvinden ved siden af har glemt sin, så jeg låner hende mit håndklæde. ”Er du sikker på, at du er okay med det?” Spørger hun velvidende, hvad håndklædet snart bliver udsat for. Ja, jeg er sikker. Det er mørkt udenfor. Vi trækker gardinerne for, så det eneste lys, der kommer ind, er fra en skarp rød pære fra bygningen på den anden side af gaden. Jeg lukker øjnene og lytter til de elektro-shamanistiske toner, der kommer ud af et lille anlæg. Det eneste jeg kan tænke på er, hvor nøgen jeg vil være om lidt.

Vores instruktør Danielle har stadig leopard-leggins og lyserøde benvarmere på. Hun fortæller, at nøgenyoga har hjulpet hende til at lære hendes krop bedre at kende, og at hun har opdaget en ny stolthed ved hendes former. Gennem hendes undervisning håber hun at give ”yogaens transformative magt” videre til andre kvinder.

Et øjeblik efter er det tid. ”I må gerne tage tøjet langsomt af,” siger Danielle. Jeg aner ikke, hvor jeg skal begynde. Jeg beslutter mig for at tage jakken af først, inden jeg trækker t-shirten over hovedet, så sports-BH, yogabukser, strømper og trusser. De andre er nøgne på et øjeblik, mens jeg langsomt tager del efter del af.

Da jeg er færdig, kan jeg ikke gøre andet end at smile nervøst. Jeg kan ikke gemme mig bag noget, og hele situationen føles bizar. Hvorfor er det nu, at jeg sidder nøgen på en yogamåtte med en gruppe fremmede? Mine øjne begynder automatisk at bevæge sig rundt i rummet, og jeg lægger mærke til tatoveringer, mærkelige modermærker og brystvorter i alle former og størrelser.

"Lad jeres hænder løbe ned af jeres krop,” siger Danielle. ”Læg mærke til, hvordan jeres hud føles.” Det varer ikke længe, før jeg er meget mere tryg, men det er faktisk nogle ret svære bevægelser, vi skal lave, så mit nervøse smil bliver hurtigt til en beslutsom grimasse. Før jeg ved af det, er jeg fuldstændig opslugt af øjeblikket og tænker overhovedet ikke over, at jeg strækker mine nøgne lemmer sammen med fremmede. Det er først, da vi laver glad baby-stillingen – hvor man ligger på ryggen og tager fat i sine fødder, mens man strækker sine spredte ben op i luften, at jeg husker, hvor fuldstændig blottet jeg er.

Mange af mine yogivenner blev virkelig sure, da de hørte, at jeg ville prøve nøgenyoga, for de synes, det er et Instagram-modefænomen, som er forbeholdt priviligerede, hvide piger. Og selvom det ikke er fuldkommen forkert, er det heller ikke hele historien omkring nøgenyoga. Som Danielle forklarer, så gælder det også om at lære sin krop bedre at kende og få et sundt forhold til den. Og selvom det nok tiltrækker en del perverse folk på de sociale medier, så handler det altså ikke om sex – det forstår man hurtigt, når man står nøgen og næsten får en fibersprængning i forsøget på at lave en eller anden umulig stilling. Når man tænker på hvor frygteligt mange kvinder i verden, der er utilfredse med deres kroppe, så virker det lidt reduktivt at afvise de her øvelser, der skal styrke vores selvtillid som spild af tid.

Jeg lægger mærke til, at de øvelser vi laver, føles mere intense, når vi laver dem nøgne. De ser også anderledes ud. Man kan se, hvordan ens mave bevæger sig og forandrer sig, når man drejer sig, og hvordan musklerne spænder og løsner sig. Jeg er også meget mere bevidst om de ting, der ikke er perfekte ved min krop.

Det er omkring 25 grader i lokalet – Danielle skruede helt op for varmen i starten så vi ikke kom til at fryse. Et tyndt lag af sved dækker hele min krop. Da vi laver en stilling på maven, efterlader jeg et mærke på måtten, der minder om et maleri af Yves Klein. Nogle af de andre kvinder sukker, når de laver bestemte øvelser – og det er helt normalt i yoga, men jeg kan ikke lade være med at føle, at det er lidt for meget, når ingen af os har tøj på. Men jeg har det helt fint med at vores instruktør rør ved os, så vi laver stillingerne korrekt.

Under den sidste afslappende stilling fortæller Danielle os, at vi skal tage vores strømper på igen, så – i et kort øjeblik – er vi fem kvinder, der laver Savasana-stillingen på ryggen med arme og ben ud til siden – nøgne – på nær vores sokker.

Bagefter tager vi resten af vores tøj på. Jeg tager yogabukser, sko og min kæmpe jakke på, som skal beskytte mig mod Berlins vinter. Men noget er anderledes end før. Det lyder måske plat, men jeg har det faktisk, som om jeg er mere i berøring med verden omkring mig, hvad end det så skal betyde. Jeg har det godt, og mærkeligt nok føler jeg mig også sexet. Det må være den indre saft og kraft, der begynder at virke.