Illustration: Søren Arildsen 

Danmark er stedet, hvor #MeToo tog hen for at dø og tre andre historier fra ugen

Feministisk overblik: Iranske kvinder smider tørklædet / Dårligt nyt for Jussi / #MeToo forbliver en prut i Danmark / Formel 1 dropper smukke kvinder

|
02 februar 2018, 10:15am

Illustration: Søren Arildsen 

Du læser Broadly Overblik – vores korte, ugentlige tilbageblik på de vigtigste feministiske begivenheder og debatter. Læs tidligere udgaver her.

Iranske kvinder smider tørklædet

For første gang i månedsvis, har det været en stille uge på kønsfronten. Relativt, selvfølgelig. For der sker bestemt ting og sager, blandt andet i Iran. I årets første uge skrev vi om den unge iranske kvinde, der var blevet et symbol på de iranske protester, efter hun havde stillet sig op på en elboks (det hedder det måske ikke, men du ved, hvad vi mener – de der grå kasser, der står på gader og stræder), og her tog hun sit tørklæde af, bandt det på en pind, og viftede det over sit hovedet. Det så sådan her ud:

Siden da har flere iranske kvinder fulgt hendes eksempel, og alene i mandags stillede minimum seks kvinder sig op på elbokse og bænke og viftede med deres tørklæder. New York Times har talt med en af dem. ”Jeg følte mig bange og magtfuld på samme tid. Og stolt, jeg følte mig stolt,” fortæller den anonyme 28-årige.

I Iran kan man blive arresteret for ikke at efterleve påbuddet om, at kvinders hår skal være tildækket, når de færdes offentligt. Det er kommet frem, at kvinden, der startede det hele, hedder Vida Movahed, er 31 år og mor. Hun blev arresteret kort efter sin protestaktion den 27. december, men er ifølge aktivister blevet løsladt igen. Hun er dog endnu ikke blevet set. I mandags blev endnu en kvinde, Narges Hosseini, der stillede sig op på den samme elboks, arresteret. Hendes videre skæbne er også ukendt, skriver The Guardian.

Den iranske journalist og kvinderettighedsforkæmper, Masih Alinejad, er initiativtager til den sociale onlinebevægelse My Stealthy Freedom, hvor iranske kvinder kan dele billeder af sig selv uden tørklæde, og på hendes Instagramprofil flyder det over med ærefrygtsindgydende billeder af mænd og kvinder, der kæmper for retten til selv at vælge, hvordan de vil leve deres liv.

Ny pris hædrer krimier, hvor kvinder ikke bliver mishandlet

Så er der dårligt nyt for Jussi Adler-Olsen og Sara Blædel. Men godt nyt for alle de fiktive kvinde, der er blevet holdt indespæret i trykkamre, gruppevoldtaget af kostskoleelever og tvangssteriliseret på Sprogø. En ny bogpris vil nemlig hædre bøger, ”hvori ingen kvinder bliver tæsket, stalket, seksuelt udnyttet, voldtaget eller myrdet,” som der står på prisens hjemmeside. Prisen, ved navn Staunch Book Prize, er blevet stiftet af forfatteren Bridget Lawless, og på hjemmesiden skriver hun: ”I takt med at vold mod kvinder i fiktion når latterlige højder, inviterer Staunch Book Prize krimiforfattere til at få os til at sidde på kanten af stolen uden at forfalde til de samme gamle klicheer – i særdeleshed kvindelige karakterer, som bliver seksuelt overfaldet (ligegyldigt hvor ’nødvendigt det er for plottet’) eller dræbt (ligegyldigt hvor sindrigt det er udtænkt).” Bridget Lawless har stiftet prisen, fordi hun mener, at de mange voldelige overgreb og mord på kvinder i litteraturen er med til at normalisere de ting, som virkelighedens kvinder udsættes for.

Man kunne eventuelt overveje at lave en lignende pris, der hædrer DR-dramaserier, hvor plottet ikke bliver drevet frem af et mord på en kvinde. For tiden kører Broen IIII, der handler mordet på direktøren for Udlændingestyrelsen, Margrethe Thormod, der er blevet stenet til døde under Øresundsbroen. I sin anmeldelse skriver Informations kulturredaktør, Katrine Hornstrup Yde, at hun føler irritation og ubehag over at se serien, fordi drabet på Kim Wall har givet hende "akut krimiperversions-forstoppelse". Den stolte skandinaviske nordic noir med et godt gammeldags kvindemord som udgangspunkt virker ude af trit med en tid, hvor der er fokus på virkelighedens vold mod kvinder, så måske er det en fin idé med en pris, der "hædrer noget mere originalt", som Bridget Lawless siger.

Norsk avis kalder Danmark for stedet, hvor #MeToo tog hen for at dø

Det er jo altid skægt at læse, hvad de skriver om os danskere i udlandet. Og i tirsdags bragte den venstreorienterede norske avis Klassekampen en artikel, som tog temperaturen på #MeToo-bevægelsen i Danmark. Den bærer overskiften "Dit metoo dro for å dø", og det er, som titlen indikerer, ikke opløftende læsning. De har blandt andet talt med den svenske journalist Malin Waak, der er bosat i København, som stiller følgende diagnose: "MeToo er ikke blevet modtaget i Danmark overhovedet. Kender du Berit Ås og de fem herskerteknikker? Den, som er mest brugt i Danmark, er latterliggørelse. Det er et utrolig effektivt middel til at få folk til at holde kæft," siger hun og fortæller, at det generelt er hendes oplevelse, af danskerne er ekstremt bange for at blive opfattet som snerpede og derfor har travlt med at tage pis på MeToo.

Klassekampen har også talt med den danske sociolog Cecilie Nørgaard, som siger, at der i Danmark hersker en stærk selvfortælling om, at vi har ligestilling, og at enhver form for forskning eller vidnesbyrd, der modbeviser dette, ikke bliver tager alvorligt. Hun påpeger også, at det store fokus på Peter Aalbæk kan have været kontraproduktiv. "Fortællingen om Zentropa har vært så ekstrem, at den har skygget for alt det subtile, som foregår, men som er endnu vigtigere, fordi der er så meget af det. Måske har den også latterliggjort det alvorlige ved MeToo."

Konklusionen i artiklen er altså, som vores norske kollega på Broadly så smukt formulerede det: "I Danmark er der en reel chance for, at #MeToo bliver en prut, der aldrig satte bremsespor i trussen."

Og så til sporten...

Vi begynder lige med et hurra for Caroline Wozniacki, der i lørdags vandt sin første Grand Slam og vendte tilbage til toppen af verdensranglisten ved Australian Open i Melbourne. Hurra!

Og med en lækker overgang bliver vi i Melbourne, hvor årets første Formel 1-grandprix skal køres den 25. marts. Det bliver for første gang uden de såkaldte grid girls – kvindelige modeller, der har til opgave at holde skilte, gå parade og den slags. Nogle gange letpåklædt.

“Mens det igennem årtier har været kutyme at ansætte grid girls, så tænker vi, at denne praksis ikke flugter med værdierne i vores brand, og den er helt klart i modstrid med nutidens sociale normer,” siger Sean Bratches, der er direktør for kommercielle anliggender i Formel 1 om beslutningen.

Formel 1 fik i slutningen af 2016 nye ejere, som bebudede mange ændringer og moderniseringer. I slutningen af sidste år begyndte Formel 1-ledelsen så også at diskutere, om de opdateringer burde omfatte en afskaffelse af grid girls. Det fik Tv3sport.dk til i december at lave en afstemning blandt dens læsere. Da 1.600 havde svaret, kunne man konkludere, at ni ud af ti Tv3sporten.dk-læsere helst så, at man holdt fast i brugen af grid girls. Kaster man et blik på Twitter her efter udmeldingen fra Formel 1, er der også mange, der er ganske utilfredse med beslutningen. Feminister beskyldes for at være skyld i, at modellerne, der tidligere blev hyret til at være grid girls, nu står uden job. BBC har også talt med en grid girl, som mener, at Formel 1 er bukket under for det politisk korrekte pres:

Beslutningen hyldes dog også – blandt andre af den britiske organisation Women’s Sport Trust, som nu efterspørger lignende tiltag fra motorcykelløb, boksning og cykelløb.