Der er helt sikkert nogen, der suger mere lattergas end dig
Alle billeder af forfatteren
stoffer

Der er helt sikkert nogen, der suger mere lattergas end dig

Tre lattergas-junkier fortæller om deres kogte hjerner og svigtende hukommelse.

Denne artikel er oprindeligt udgivet af VICE Australien.

Lattergas er populært, hvilket du sikkert allerede er klar over. Den verdensomspændende undersøgelse om vores alle sammens stofvaner, Global Drug Survey, kunne i 2016 fortælle, at patronerne nu er det syvende mest populære stof i verden, og myndighederne i Danmark melder også om et stigende forbrug.

Vi ville gerne snakke med nogle dedikerede ballonentusiaster. De folk, der virkelig suger igennem. Vi har fundet to personer, som tager dem næsten hver dag, og en person, som netop er sluppet af med sin afhængighed. De fortalte os, hvordan de begyndte, hvordan det påvirker dem, og om de har tænkt sig at holde op.

Annoncering

Bemærk, at nogle navne er blevet ændret for at beskytte de adspurgtes identitet.

Ricky, 30
Har taget lattergas mellem fire og syv dage om ugen i otte år

VICE: Hey Ricky, kan du fortælle lidt om, hvordan du tager det?
Ricky: Jeg tager normalt ti patroner ad gangen. Normalt er det i weekenden, men nogle gange er det hver dag. Nogle gange kommer jeg bare hjem og har lyst til at suge en. Jeg gøre det mest om aftenen, når jeg er stresset. Jeg tror, jeg er begyndt at gøre det lidt mere, end jeg gjorde tidligere.

Hvad er det, du godt kan lide ved dem?
Jeg kan godt lide, at jeg ikke tænker på noget som helst. Hvis jeg har problemer på arbejdet, problemer med damer eller noget andet, der stresser mig, så tager jeg en patron. Jeg kan godt lide, at jeg bare føler mig dum, når jeg gør det. Hvis jeg ryger mig skæv, er jeg mentalt udmattet i mange timer bagefter, men med lattergas kan jeg næsten glemme, at jeg har gjort det efter fem minutter. Og de er ret billige.

Er du bekymret for dit helbred efter otte år med lattergas?
Selvfølgelig er jeg bekymret. Jeg har godt tænkt over, at min hukommelse ikke er, hvad den har været. Jeg oplever også nogle gange, at jeg sidder ved siden af nogen, men ikke er i stand til at føre en almindelig samtale med dem. Man kan ikke drikke hver dag og tage lattergas uden at det har nogle konsekvenser. Men jeg ved ikke, hvordan det føles ikke at have det sådan, så det er svært at isolere problemet.

Annoncering

Her er en VICE-dokumentar, om nogle andre, som er langt ude:

Fortæller du folk om dit forbrug, hvis du er på date eller sådan noget?
Jeg er ikke helt vildt begejstret for at skulle fortælle folk, at jeg gør det fast. Det er ikke særlig cool, vel?

Nej, det er det nok ikke. Hvad med din familie og dine venner?
Min familie ved ikke noget, men de fleste af mine venner gør. De synes mest, det er sjovt, og så spørger de, om de også må få en. Der har aldrig været nogle af mine venner eller nogle andre, der har bedt mig holde op med at suge lattergas.

Du er tydeligvis klar over, at patronerne ikke gør noget godt for dig, så hvorfor bliver du ved?
Jeg er nok bare hedonist. Det smukke ved dem er, at de kun varer fem sekunder. Det er ligesom at ryge DMT: Man er ikke fastlåst i et trip i lang tid, og jeg hader at være fastlåst.

Tager du også andre ting, eller handler det kun om lattergas for dig?
Jeg er loyal overfor dem. Hvis der var noget bedre på markedet, ville jeg gøre det.

Vil du gerne have hjælp til at stoppe?
Jeg har ikke behov for hjælp. Jeg tror, jeg tager det med mig i graven. Meningen med livet er vel at have det godt i kroppen?

Zoe, 23
50-70 patroner om ugen i fire måneder

Hey Zoe, hvad fik dig til at kaste dig over lattergas?
Patronerne er sjove i nogle få sekunder. De er nemme at tage alene, og hvis man siger det til andre, synes de bare, man er en sjov person at være sammen med. Det er ikke tragisk at sidde og tage dem alene på sit værelse. Jeg har været fuld alene to-tre gange, og det er virkelig deprimerende.

Annoncering

Hvordan endte dit forbrug med at blive et misbrug?
Jeg havde taget lattergas et par gange til fester, men da jeg fandt ud af, at de solgte dem i en butik tæt på hvor jeg bor, og hvor billige de var, så endte jeg hurtigt med at tage 50-70 stykker om ugen. Jeg har det, som om jeg glemmer mange ting, efter jeg er begyndt på det. Nogle gange, når jeg har gjort det alene, er jeg besvimet og vågnet op med savl over det hele. Jeg tror virkelig, det har skadet min hjerne.

Hvor åben har du været omkring dit forbrug?
Jeg har været ret åben omkring det, især på sociale medier. Jeg kaldte mig selv for "patron-dronningen". Jeg prøvede ikke at skjule det for nogen, og folk synes bare, det var sjovt. Der var nogle få, der var bekymrede. En af mine venner sagde, at man kan dø af dem og havde endda en drøm, hvor jeg døde. Jeg tog det ret seriøst, fordi der faktisk var nogen, der var bekymret for mig.

Var det derfor, du stoppede?
Nej. Der skete det, at jeg gik lidt amok og tog 100 eller sådan noget. Bagefter gjorde min hjerne virkelig ondt. Jeg prøver ikke at overdrive, den gjorde virkelig fucking ondt. Mine venner og jeg tog alt mulig sammen, men der var ingen, der havde ondt i hjernen ligesom mig. Mine forældre var også ret bekymrede. Jeg boede med min mor på det tidspunkt, og hun blev ved med at sige, at lattergas slog mine hjerneceller ihjel. Hun er ikke striks overhovedet - hun synes det er vigtigst at minimere skaderne. Men min far var virkelig imod det, og det er ret underligt, for han har aldrig sagt, at jeg ikke måtte tage stoffer. Han har taget flere stoffer end nogen anden, jeg har mødt, så jeg tager det alvorligt, når han siger sådan noget. Han spurgte, hvad det var, jeg var så optaget af, og da jeg sagde det, svarede han: "Lattergas? Hvad fanden har du gang i?"

Annoncering

Var du afhængig?
Jeg vil helst sige, at jeg ikke var, for det lyder så taberagtigt. Det var mere sådan, at hvis de var der, kunne jeg ikke lade være med at blive ved. Det sker stadig. For to uger siden købte jeg 50 sammen med en af mine venner, som vi skulle tage sammen, og da jeg havde taget min del, begyndte jeg at tage hans. Når først jeg er i gang, kan jeg ikke stoppe. Hvis de står på bordet bliver jeg ved, også selvom det er meningen, at vi skal dele.

Betragter du lattergas som et hårdt stof?
Nej. Der er ingen, der tager dem seriøst. Det er så let som ingenting at købe dem. Man behøver ikke finde en pusher. De er lige til at købe. Man kan få fat i dem 24 timer i døgnet, syv dage om ugen. De er mega billige. Alle køkkenbutikker har dem. Hvis vi tog dem alvorligt som stof, kunne man ikke købe dem 24 timer i døgnet.

Fyr, 25
I gennemsnit 50 patroner om ugen i et år

Hey fyr, fortæl om din afhængighed af lattergas.
De fleste tager jeg i weekenden, når jeg har været vågen i et par dage for at feste. Jeg elsker det sociale aspekt ved dem, og den korte forvirring der følger med. I løbet af ugen bruger jeg dem stadig for at få den korte pause fra verden. Hvis der er sket noget, er det rart at zone ud i et øjeblik.

Hvad kan få dig til at zone ud?
Det kan være travlhed på arbejdet eller en dårlig oplevelse med en af mine venner. Her sidste tirsdag var jeg på vej ned efter en vild weekend. Jeg arbejder i et arbejde med højt tempo, hvor meget kan gå galt. Så da jeg kom hjem, lavede jeg en drink og sugede 15 patroner for at slukke for hjernen. Nogle gange er det bare ikke nok at drikke.

Annoncering

Hvorfor kan du godt lide lattergas?
De er nemme at skaffe, og man har det fint bagefter. Når mit arbejde er så krævende og stressende, prøver jeg at tage så lidt stoffer i løbet af ugen som muligt. Et par timer efter man har taget rigtig mange, har man ikke hovedpine eller den summen i kroppen, som man har med andre stoffer. Jeg kan sagtens falde i søvn, er frisk næste morgen og kan køre på arbejde uden problemer.

Har du oplevet nogle problemer eller alvorlige bivirkninger?
Jeg vil ikke sige, at det er et problem, og jeg er ikke afhængig, men der er situationer, der har skræmt mig. Der var et par uger, hvor jeg havde nogle drømmelignende syn, hvor jeg havde det, som om jeg skulle dø. En af mine venners venner har fået alvorlig hjerneskade af at suge lattergas. Det er alt sammen skræmmende, men jeg håber bare, at jeg ikke når derud.

Hvem snakker du med om dit forbrug?
Dem jeg fester med i weekenden. Der er vel 15-20 mennesker, der ved det. Så er der dem, der er skræmt af det, fordi de ikke forstår det, og dem fortæller jeg ikke noget. Det er nemmere, at dem som alligevel ikke forstår det, ikke bliver bekymrede.

Er der nogen af dem, der ved det, der siger noget til det?
De støtter op omkring mig. Engang vi festede igennem, havde jeg taget rigtig mange, og jeg havde ikke tænkt mig at holde op, men der var en, der sagde, jeg skulle stoppe. Han kunne se, at jeg blev træt og ikke reagerede på samme måde som før. Han følte, at jeg jagtede noget og havde taget det for langt. Men jeg gider ikke altid høre efter. Og det er kun sket, når vi har været til fest. Aldrig i løbet af ugen.

Du synes tydeligvis ikke, der er nok negative aspekter til at opveje de positive. Hvorfor vil du blive ved med at gøre det, hvis det kan ende med at gå galt?
Jeg kan godt lide det sociale i det, og at jeg kan flygte fra virkeligheden. Selvom jeg ikke har gjort noget for det endnu, så er jeg sikker på, at jeg nok skal stoppe, inden det bliver et problem. Nogle gange har man en dårlig dag, og så hjælper en god weekend med vennerne. Så glemmer man det. For mig er behovet for at flygte fra det hele en bedre måde at håndtere problemerne på.