Hanne Reumert forsvarer demonstranter, flygtningevenner og autonome danskere

Hanne Reumert er forsvarsadvokat. Hun arbejder med tunge ting som mord og store hashssager, men forsvarer ligeså gerne den 15-årige fyr, der kom ud i noget rod og endte med at sælge en joint, der var i overskud. Eller hende, der råbte lidt for højt af politiet under en demonstration.

Hanne Reumert er tilknyttet Københavns Byret og har prøvet lidt af det hele. Hun kan ikke huske, hvornår hun blev færdiguddannet, men er – efter at have tænkt sig godt om – sikker på, hun studerede i 1988, da hendes yngste datter blev født. Men hvem gider dog også gå op i den slags bagateller, når man i stedet kan fokusere alt sin energi på at sørge for, at ingen i Danmark bliver dømt uden ordentlig bevisførelse, uskyldig eller ej?

Hanne Reumert siger kun nej til sager, hvis hun ikke har tid til at forberede dem ordentligt. Hun har forsvaret alt fra mordere og pædofile til graffitimalere og demonstranter, og så har hun med egne ord haft “rigtig mange cannabissager. Altså virkelig ekstremt mange cannabissager.”

For hende gør det ingen forskel, hvilken forbrydelse, der er tale om, eller om personen er skyldig eller ej. Det hele handler om, at der skal føres ordentligt bevis, før nogen kan blive dømt.

“Jeg forsvarer jo ikke gerningen,” forklarer hun. “Jeg forsvarer manden eller kvinden, der er anklaget.”

Og selvom hun selv siger, der ikke er nogen tematisk sammenhæng i de sager, hun tager, kan man ikke lade være med at sidde med fornemmelsen af, at det ikke er helt tilfældigt, at det lige er hende, københavnske demonstranter, flygtningevenner og autonome henvender sig til, når de skal bruge en advokat.

VICE: Hej Hanne. Hvad laver du?
Hanne Reumert: Jeg er forsvarsadvokat, og det betyder, at jeg kun beskæftiger mig med strafferet.

Hvilke typer af sager tager du?
Alle. Når folk vælger en forsvarer, så er det ofte ud fra, at de har hørt fra andre, at en har været dygtig til et område, og så spreder det sig. Så vil du jo klart vælge vedkommende for at have en, der ved noget om lige det, som du er mistænkt for at have gjort. For vi er jo ikke alvidende, så det kan sagtens være, du hører om en forsvarer, der har været god i en voldssag, og det, du står med, er en hashsag, og så viser det sig, at forsvareren ikke ved noget som helst hashsager. Så hvis nogen hører om, at jeg har taget en sag indenfor cannabis, og at det gik godt, vil de nok overveje også at kontakte mig. Sådan vil man ofte blive anbefalet i samme type sager og have nogle hovedområder, som man så kan blive rigtig god til.

Blev du advokat for at blive rig?

Det bliver man ikke af at være forsvarsadvokat. Vi er de advokater, der bliver dårligst betalt overhovedet. Så det skal man blive, fordi man synes, det er virkelig vigtigt, at man ikke dømmer nogen, uden at der føres beviser for deres skyld. Og at dem, der dømmes, ikke får en højere straf, end de skal have.

Kan man blive sat til at forsvare alt, eller har man ligesom nogle temaer?
Man kan blive sat til alt. Og jeg tager også alt. Når det så er sagt, har jeg rigtig mange sager med demonstranter, jeg har grafittisager, og så har jeg rigtig mange cannabissager. Altså virkelig ekstremt mange cannabissager. Nu har jeg aldrig selv røget hash eller noget, men cannabissen er jeg gået meget op i, fordi, der efter min mening, er tale om noget, der burde legaliseres. Lige fra den kom på listen over ulovlige stoffer, har det lovmæssigt været sådan, at cannabissen skulle behandles mildere end alt muligt andet. Men det, man har gjort, er, at man pludselig har prøvet at få det behandlet rigtig rigtig hårdt. Og det synes jeg er forkert.

Jeg synes, cannabis skal behandles sådan, som man ved loven har besluttet, at det skal behandles. Og når det er forbudt, er det forbudt, og så skal man have en straf. Det er jeg fuldstændig med på. Men jeg synes, man skal passe meget på med at dømme folk meget hårdt i sager om cannabis. Fordi stoffet er anderledes end alt det andet. Man skal jo ikke ud i, at ham, der sælger cannabis, ligeså godt kunne have solgt kokain. Det ville jo være forfærdeligt.

Hvad er de mest spændende typer sager, du har?
Alle sager. Det er ikke gerningerne, der interesserer mig. Det er, at folk ikke dømmes for noget, uden at der er ført tilstrækkeligt bevis for deres skyld, og at folk ikke dømmes hårdere, end de skal for den forbrydelse, de har lavet. Og der er både cannabis- og grafittiområdet spændende. Begge steder kan man være tilbøjelig til at ville dømme folk hårdere, end de egentlig skal. Eksempelvis hvis en lille gut bliver tiltalt for alt, hvad et grafitticrew eller en gruppe har malet på tog og mure rundt omkring, fordi han en gang har skrevet MOA på en mur. Eller hvis en 15-årig dreng stiller sig op på Christiania og sælger 50 gram hash, men pludselig bliver taget for organiseret kriminalitet. Det handler om retssikkerhedsgarantier, og det er man nødt til at holde fast i.

Har du prøvet at forsvare noget, du ikke ville forsvare?
Du må tale om gerningen? Jeg forsvarer ikke gerningen. Den misforståelse oplever jeg tit – altså til middagsselskaber og sådan noget. Hvis jeg røber, jeg er forsvarsadvokat, bliver jeg altid spurgt: “Kunne du forsvare en, som du ved er skyldig?” Og: “Kan du forsvare en pædofil?” Men jeg forsvarer ikke gerningen, jeg forsvarer den tiltalte. Og jeg kan sagtens forsvare både en pædofil og også en pædofil, jeg tror, er skyldig.

Hvis jeg ikke tog den opgave alvorligt, fordi jeg havde en fornemmelse af, at han nok var skyldig, kunne han måske blive dømt, uden at der blev ført tilstrækkelige beviser. Så ville den næste tiltalte, som måske var uskyldig, også kunne dømmes uden tilstrækkelige beviser. Derfor er min holdning, at bliver en skyldig person frifundet grundet mangel på beviser, så er det korrekt. Det vigtigste i et retssamfund er, at ingen uskyldige dømmes. Hellere lade 10 skyldige gå fri end dømme en uskyldig.

Hvis jeg nu har stukket min kæreste ihjel, men der ikke er noget, der peger på det. Ville du så kigge på mig og sige: “Du sidder heldigt i den…”?
Du kan godt komme ind til mig og sige, du har slået din kæreste ihjel, men ikke har tænkt dig at erkende det og i stedet påstå frifindelse. Og hvis jeg så sidder med alle akterne og kan se, det er helt dumt, så siger jeg eksempelvis: “Ja, det kan godt være, du har tænkt dig at nægte dig skyldig, men nu er der jo fire mennesker, der har set, at du stak ham ned. Samtidig med du råbte: du skal dø, dit svin. Og politiet kom og tog dig med blodet, hans blod, over det hele. Det vil være dumt at nægte dig skyldig.”

Men hvis du kom og sagde: “Jeg har stukket ham ihjel, men jeg har tænkt mig at nægte mig skyldig”, og jeg sidder med alle akterne og mener, at der ikke er tilstrækkelige beviser for din skyld, så siger jeg, at det kan du godt. Det er jeg nødt til at sige. Jeg er forsvarer, ikke anklager.

Hvad ville du være, hvis du ikke var forsvarsadvokat?
Oprindeligt ville jeg gerne have været skolelærer, fordi jeg gerne ville have ændret samfundet, så folk tænkte mere på, at vi allesammen skal have det godt i stedet for kun at tænke på sig selv. Og så fordi jeg synes, det er rigtig vigtigt, man helt fra barnsben kender forskel på rigtigt og forkert. Drømmesamfundet ville jo være, at vi ikke havde brug for straffeloven. Hvor vi vidste, at naturligvis slår vi ikke på hinanden og derfor ikke gjorde det – helt uden det var nødvendigt at skrive det ned i en lov. Men så gik det jo op for mig, at man ikke laver en skid om, når man står med en enkelt skoleklasse selv, for selv hvis det lykkedes med den klasse, var det jo alligevel ligegyldigt i det store billede.

Har du været tro mod dig selv hele vejen igennem?
Ja. Det, kan jeg ikke forestille mig, nogensinde vil ændre sig. Drømmen om et samfund uden straffelove er nok ikke lige om hjørnet, men jo flere love, der laves, jo mere er vi på deroute. Folk holder op med at tænke sig om og selv vurdere, om det, de har tænkt sig at gøre, er rigtigt eller forkert. Om det eventuelt kan krænke eller skade andre. For hvis det ikke står i loven, at det er forbudt, må det jo være tilladt. Det, mener jeg naturligvis, vil medføre behov for endnu flere og mere specifikke straffelovsbestemmelser.

Har du nogensinde selv gjort noget ulovligt?
Jeg har kørt for hurtigt. Jeg kan ikke gå ind for, man overtræder loven. Vi har et demokrati, hvor vi vælger de mennesker, der skal give os lovene. Og hvis ikke vi bryder os om lovene, må vi stemme anderledes. Dermed ikke sagt, at der ikke er mange straffelovsbestemmelser, jeg synes er dumme – maskeringsforbuddet for eksempel. Men når lovene er vedtaget, så kan vi ikke bare gå ud og overtræde dem, fordi vi ikke synes om dem. Det betyder ikke, at jeg ikke kan have sympati med folk, der begår civil ulydighed. Men jeg deltager ikke selv i sådan noget.

Hvis jeg gjorde, kunne jeg heller ikke hjælpe alle de andre.