Her er alle de ting, du absolut ikke skal gøre på Copenhell

Copenhell er årets højdepunkt på den danske metalkalender. Henover fire dage i juni transformeres pladsen under ulven på Refshaleøen til helvedes metalliske forgår, når forstærkerne skrues op til 11, og noget, der minder om halvdelen af klodens ølproduktion bliver konsumeret i København. Og det er faktisk ikke en overdrivelse at sige, at lineuppet ved årets udgave af den nu internationalt anerkendte festival er det bedste nogensinde.

Ikke alene får publikum face-time med levende legender som Ozzy Osbourne, Exodus og Alice in Chains – der er også åndssvagt hårdt indtog af undergrundsflagskibe fra den danske scene samt garvede internationale veteraner, der har været med til at definere genren siden 80’erne (for slet ikke at tale om opvarmningskoncerterne, hvor post-metallens profeter Neurosis og grunge-koryfæerne L7 gæster Copenhell).

Videos by VICE

I så fornemt selskab er det selvfølgelig vigtigt ikke at blamere sig selv, og derfor har vi skruet en lille guide sammen til, hvordan du styrer udenom de værste klicheer på Copenhell og booster din metal-cred.

Kast endelig horn, men lad være med at tale om at “kaste horn”

Det mest friskfyrs-agtige, du kan gøre til en metalfestival, er at være ham eller hende hypebeastet, der hele tiden råber op om at “kaste horn” eller opfordrer andre til det. Det må du godt holde op med. Vi er til metalfestival. Vi har regnet ud, at du er nede med den vilde tråd og dobbeltpedal. Desuden risikerer du at få et sagsanlæg på halsen fra Gene Simmons.

Hold op med at kalde Zakk Wylde en god guitarist

Du har din Black Label-trøje på til Ozzy, fordi det sygt deep cuts at vise, at du ved, hvem Zakk Wylde er! Men lad nu bare være. Zakk Wyldes største præstation er hans kaffebrand og hans uovertrufne evne til at ødelægge guitarsoli, som andre har skrevet. De fleste af os kommer faktisk og ser Ozzy på trods af, at Zakk er med. Prøv engang at lytte til Randy Rhoads mesterligt komponerede og yndefuldt eksekverede strengearbejde på et track som “Mr. Crowley”. Det er råt, det er hårdrock, men det samtidigt så virtuost og storladent, at det kunne være skrevet til violin af et klassisk-musikalsk wunderkind i 1700-tallet.

Sammenlign så det med Zakk Wyldes version fra en livevideo:

https://youtube.com/watch?v=i5waGz0bBA0%3Fstart%3D128

På yndeskalaen er det lyden af din korpulente og svært berusede onkel, som er i gang med at inhalere sin sjette portion Netto-kartoffelsalat til grillfest i baghaven.

Lad “battlevesten” blive derhjemme

Den bedste måde at vise hele verden, at du arbejder som revisor i en mellemstor virksomhed, har 1,5 børn, en elbil og gnubber håndtaget til verdens mest mælkehvide mainstream-porno tre gange om ugen inden sengetid er ved at iføre dig en “battlevest”. Der er ikke noget mere frastødende end synet af en omgang jomfrueligt ren denim med funklende nye patches, der kun kommer ud af skabet én gang om året.

Medmindre din battlevest lugter, som om nogen har skidt i den, og du har boet permanent i din cowboybrynje siden slutningen af 80’erne, hælder vodka på dine havregryn om morgenen, har Bundesliga-garn og måne og tilbeder Lemmy som en moderne helgen, så er du simpelthen ikke metal nok til at bære den.

Bonus-revisorpoint: Sabaton-backpatch *kaster op i munden*

Ingen corpsepaint, tak

Der findes utroligt få velvalgte øjeblikke til corpsepaint. Hvis du bor i Norge i starten af 90’erne og har planer om at brænde en kirke ned for så at lancere en hel ny genre inden for ekstremmetallen? Fair nok, bare gnid maling ud i hele aben. Men hvis du render rundt med et tilkaget ansigt på Refshaleøen i bagende solskin blandt en hel hær af mennesker, der også er opfostret på den sorte mælk, så er pandasminken cirka lige så edgy som en Shu-Bi-Dua-sang.

Kein kilt

Lad os sige, at kommunen lige har sendt dig i aktivering som et af de +15 bongotrommespillende medlemmer af Slipknot. I det tilfælde er det helt okay at tage kilt på til Copenhell (du har større problemer i dit liv). Men hvis det ikke er tilfældet, må du godt lade mormors ternede dug ligge derhjemme.

Alle ved, at den mest metal-agtige beklædningsgenstand i verden er badeshorts. De strammer ikke, du har bare ben, og vandafvisende stof virker også mod både øl og pis.

Lad være med at brokke dig over programmet – det er ikke Roskilde

Det er efterhånden en institution i sig selv at brokke sig over programmet til danske festivaler (læs: Roskilde) og i de fleste tilfælde er kritikken både berettiget såvel som en hurtig måde at score billig lejr-cred på. Men Copenhell-programmet er faktisk helt fænomenalt i år, så der er ikke noget at brokke sig over her. Der er både bands til den kræsne metalconnaisseur (Sodom, Kreator, At The Gates, Helloween, Enslaved og Suffocation) og den tonedøve efterskoleelev (Nightwish, Ghost og Thy Art Is Murder).

Selv hvis Ozzys stemme knækker halvvejs inde i første nummer, Exodus-guitaristerne har blylodder om håndleddene og Satyricon kun spiller ukulele, så er der stadigvæk Jakob Stegelmann med et helt symfoniorkester at se frem til.