I København er der næsten 700.000 cykler. Det er ikke særlig mange i forhold til Beijing, hvor der som bekendt er ni millioner, men det er godt nok mange i forhold til antallet af indbyggere, og faktisk cykler over 40 procent af københavnerne på arbejde.

Udover at være et brand, så betyder vores cykelkultur også, at vi er rigtig mange forskellige typer, der skal deles om cykelstierne.

Måske er du lige kommet til byen, eller måske er du blandt de københavnere, der slet ikke tør bevæge sig ud på det lovløse stykke asfalt, vi kalder cykelstien. Lige meget hvad har vi lavet en gennemgang til dig over alle de typer cyklister, du kan møde på din vej.

Road-rageren

Du kender ham godt. Han er over 30, men sjældent over 50. Nok i en mellemlederstilling. Han hader sit liv, og derfor sviner han alt og alle, der formaster sig til at trække ud i overhalingsbanen. Han skal forbi og det skal være nu – ellers når han ikke fra Brønshøj til Djøf-kontoret på et rent kvarter, som tidsplanen foreskriver. Han har ikke en racercykel, men bare sådan en generisk city-bike-Centurion-ting, og så kører han for fuld smadder. Hele tiden. Du kan se på hans positur, at han giver den alt, hvad han har – for han er typen, der har travlt. Sådan, altid. Som et livsvilkår. Sandheden er, at han nok er på vej ind til et job, hvor ingen rigtig vil savne ham, hvis han kørte i grøften, og han ved det godt inderst inde.

Turister

Der er mange fordele ved at bo i en certificeret cykelby. Gode cykelstier, renere luft, sommerkjoler der vajer i vinden. Men en af ulemperne er, at alle turisterne også vil være med, og det kan gå helt galt, når en gruppe amerikanere ser cykelturen som en forlystelse, der skal prøves. De kommer altid i lange rækker med ens orange lånecykler, men ikke i rullende gåsegang som os andre. Næh, de bevæger sig mere som en klapperslange, der snor sig fra højre til venstre i uforudsigelige mønstre, og det hele foregår i et tempo, der kun med god vilje kan betragtes som cykling. Risikoen for en pludselig opstandsning midt i myldretiden er overhængende, og hvis først det sker, kan det lige så godt være dig, der ender med ansigtet skrabet hen af asfalten og fortænderne drysset ud over fodgængerfeltet.

Christianiacykler

Vi er så stolte af vores ladcykler, men lad os indse, at de efterhånden er blevet som lastbilerne på motorvejen: Altid i vejen og altid for langsomme. Derfor hilser jeg personligt de nye motoriserede udgaver velkomne. Det skal nok stikke helt af, når en ny hurtig udgave skal udenom en af de gamle på de kriminelt smalle cykelstier på Frederiksberg.

Hövdingen

Udøverne af en ny nordisk kult bærer denne aparte beklædningsgenstand rundt om halsen. De tror, den vil beskytte dem mod onde ånder og åbent kraniebrud i tilfælde af et trafikuheld. Deres overtro gør dem nært beslægtet med de cykelhjelmklædte grupperinger, der også huserer i byen. De her mennesker er ofte religiøse og dermed forholdsvis godmodige, men deres forsigtighed kan nogle gange skabe problemer i trafikken, fordi de ikke står fast på deres ret. Den slags høflighed i trafikken kan være dybt forvirrende og skabe rendyrket kaos. Giv agt.

Motionist-ekstremisten

Det her er manden med penge på lommen og et lidt for fastlåst kontorjob, som gør, at han ikke har tid til at nyde frugterne af sit økonomiske overskud. Han kompenserer ved at købe en Specialized-cykel til 30.000 kroner og alt det rigtige cykeludstyr, der bliver anbefalet i Brian Holms nye bog. I hans forvirrede hoved er turen fra herskabsvillaen i Hellerup til glaskontoret i Indre By en flad etape i Touren. Han bruger ord som ”lirens” og kalder brostensgaderne for pavéer. Kend ham på den karakteristiske lyd, der kommer, når han klikker sine cykelsko ud af pedalerne, og på det isblå skær i de skriggule hurtigbriller, der står så skarpt som furerne i hans solariebrune hud.

Pusher-mountainbikes

Med hjul så brede som en mindre bil kommer de her monstre tromlende, og det gælder om at komme af vejen – for pushere holder ikke tilbage for nogen. Der er potentiale for et antropologisk studie i, hvorfor narkohandlere er de eneste, der kører på de her cykler med overdimensionerede hjul, men indtil videre må vi formode, at det skyldes et indbildt behov for at kunne køre offroad – lidt ligesom folk der kører i kæmpe SUV’er midt inde i byen. Det er muligt, de også kompenserer for noget andet. Pas på du ikke brænder dig på et joint, når de suser forbi.

Budcykler

Nogle gange i grønt, nogle gange i blåt, men altid stående i pedalerne med et blik så fokuseret, at det kan skære gennem trafikkegler og afspærringer. Det her er de hurtigste cyklister i byen, og du ved aldrig, hvor de kommer fra. Det kan være indenom på fortovet, udenom på vejbanen mellem to biler, eller over dig i et spring på en DIY-fixie med blodprøver fra Rigshospitalet i tasken. Stilen blandt budene er hjemmekrøl, de der små kasketter, hvor skyggen er vendt opad, så den ikke længere tjener nogen praktisk funktion, et lille overskæg og en hel masse tatoveringer. Gerne noget med tandhjul.

Dominos-knægte

I princippet er det her også budcykler, men det er en helt anden boldgade. Hvor de rigtige cykelbude er tekniske ekvilibrister, der kan balancere en cykel på en telefonledning, er her tale om 14-årige knægte, som har fået deres første fritidsjob. Vel at mærke som rytter på en alt for stor mountainbike med en aggressiv elmotor, der får dem til at skyde frem som en rullende rambuk læsset med brandvarm ost.

Folk med telefoner

Det er kun et spørgsmål om tid, før vi får det første snapchat/cykel-relaterede dødsfald. Det er ikke altid piger, der dyrker deres insta-personlighed, mens de cruiser ned af en overfyldt Nørrebrogade, men det er typisk en moderigtig person på en gammeldags damecykel, helt rank i ryggen, mens der bliver sendt duckface til telebrættet.

Stive folk på vej hjem fra byen

I Danmark har vi en stolt tradition. Det er at få blandet alkohol ind i stort set alle aktiviteter, og det gælder også vores transport fra A til B. Så en lille brandert skal ikke holde os fra at springe op på cyklen. Derfor kan en tur på Istedgade en lørdag aften være som en urban udgave af Hubertusjagten, hvor du smyger din jernhest ind og ud mellem forhindringer, sikkert gennem bræk-graven og ud på den anden side, mens fulde medcyklister banker ind i vejskilte eller styrter ind i fodgængere omkring dig.

Held og lykke derude!