Her er de skøreste ting, folk har stjålet fra barer

Den her artikel er tidligere udgivet af MUNCHIES Holland.

---

Sidste måned blev en mumificeret tå stjålet fra en hotel-bar, og det var endnu et bevis på, at der simpelthen ikke er nogen grænser for, hvad folk kan finde på at nakke, når de er ude at drikke. Kleptomani er en velkendt bivirkning ved alkoholindtagelse, og det er nok derfor, at du mindst én gang er vågnet omtåget og har fundet underlige ting i din taske, på gulvet eller på hovedet – ting som ikke tilhørte dig, da du gik hjemmefra aftenen før.

De fleste tilfælde af fordrukkent tyveri foregår under de (forhåbentlig) sjældne nætter, hvor man har blackout, men nogle mennesker tager det skridtet videre, gør det til en vane og stjæler helt overlagt. Vi spurgte et par særligt tyvagtige festaber, hvordan de fik fat i deres tyvekoster.

David og Tim*

Tim: Vi har stjålet de fleste af tingene, som du ser i vores lejlighed, for vi vil gerne have, at vores indretning er bygget op omkring minder fra fantastiske byture. Alting har sin egen historie.
David: Som eksempel kan vi tage den her vifte, som vi stjal fra Studio K i Amsterdam, da de holdt kinesisk nytår. Vi tog den ned fra væggen, da der ikke var nogen, der kiggede, og gemte den i hjørnet. Den har samme vingefang som en kondor, men når den er foldet sammen, ligner det bare en pæl. Jeg stak den ned i bukserne – den gik fra min ankel til min navle – og væltede ud af klubben med et helt stift ben. Jeg sagde endda farvel til dørmanden, som ikke lagde mærke til noget.

Tim: Det er utroligt, hvad man kan få forbi dørmændene. Vi smed engang vores jakker hen over en stol og gik ud med den. Det var ret nervepirrende, men dørmændene forventer ikke, at nogen stjæler så store ting, så de så intet. Vi er aldrig blevet taget!

David: Vi stjal også engang dør nummer 383 fra skabene på diskotek Claire i Amsterdam. Det sad kun fast med almindelige hængsler, så det var ingen sag at pille den af. Jeg havde en stor sportstaske med, og der kunne den sagtens være.

LÆS MERE: Folk fortæller om deres værste oplevelser med madkrig

Tim: Vores projekter bliver større og større. Det er blevet lidt af en konkurrence. Jeg er stadig i tvivl om, hvor grænsen går. Døren til skabet er jo næsten hærværk. Nogle gange har vi lidt dårlig samvittighed.
David: Vi har tænkt os at begynde at stjæle mere funktionelle ting. Tallerkener, bestik og den slags. Ting, vi faktisk kan bruge til noget.

Tapulanga

Mine roomies og jeg var engang på en bar til en diskofest. Vi var fulde. Mens vi dansede, opdagede jeg en diskokugle. Jeg har altid gerne ville have en, så nu kunne jeg endelig få mit ønske opfyldt. Da vi var på vej ud i slutningen af aftenen, smed jeg lynhurtigt min jakke hen over diskokuglen. Den lå lige ved udgangen, så det gik meget hurtigt.

Vi tog på McDonald’s lige bagefter, men det havde været lidt for mistænkeligt, hvis vi kom gående ind med en diskokugle. Heldigvis var to arbejdsmænd i gang med at reparere nogle af skinnerne til sporvognen lige ved siden af, så de indvilgede i at passe på diskokuglen imens – til gengæld for to colaer fra McDonald’s. Jeg tror sagtens, de to fyre kunne regne ud, at der var noget, der ikke foregik helt efter bogen, men de var ligeglade.

LÆS MERE: Er du et fjols, når du er fuld, er du det nok også i ædru tilstand

Laurens

For nogle år siden lavede mine roomies og jeg en regel om, at der kun måtte hænge stjålet julepynt på vores juletræ. Det virkede som en sjov idé, og så havde alle tingene en historie. Vi stjal fra barer og restauranter, og selve træet stjal vi fra et marked. Til sidst havde vi en smuk samling.

Jeg vågnede også engang op med en didgeridoo i mit telt. Jeg aner ikke, hvordan jeg har fået fat i den. Det eneste, jeg kan huske, er, at den hang på væggen i en bar, der serverede virkelig gode og billige cocktails. Jeg havde dårlig samvittighed, for ejeren var rigtig sød. Det var på en lille ø, så alle havde sikkert allerede hørt om det. Jeg efterlod didgeridooen på campingpladsen.

Jolien og Maxine

Maxine: Mine roomies og jeg havde en konkurrence om, hvem der kunne stjæle mest toiletpapir. Det stod på i omkring halvandet år. Vi var lige flyttet hjemmefra og havde ingen penge, så vi gad ikke bruge den smule, vi havde, på toiletpapir.
Jolien: Vi stjal fra caféer, restauranter, skoler og mange andre steder. Vi vidste hvilke caféer, der havde de store ruller, og på skolerne kunne man nogle gange finde hele pakker med toiletpapir. Så var der jackpot.

Maxine: Der var en voldsom intern rivalisering. Vi tænkte hele tiden på at stjæle toiletpapir, lige meget hvad vi lavede. Jeg gik altid rundt med ekstra plastikposer i min rygsæk, i tilfælde af at jeg kom forbi en guldgrube.
Jolien: Hver måned besluttede vi hvem, der var vinderen, og skrev det på en stor resultattavle.
Maxine: Vi havde gjort plads til toiletpapiret i et stort skab. Det var fyldt på rekordtid, så vores plan fungerede. Vi slap for at købe toiletpapir de næste tre år!

Nele

Da jeg var studerende, havde jeg ingen penge, og når jeg bliver fuld, bliver jeg ret rowdy. Jeg kommer tit (rigtig tit) til at stjæle ting. Jeg stjal ti fadølsglas, fire små glas og et par enkelte krystalglas med en flot fod fra Chicago Social Club. På spillestedet Westergasfabriek har de nogle meget dyre gin og tonic-glas med en grøn fod, og dem har jeg også fire af. Målet var at score en masse forskellige glas på nætter i byen og til sidst have en smuk samling. Jeg lagde dem hurtigt ned i tasken og løb så ud på badeværelset for at pakke dem ind i toiletpapir, så de ikke gik i stykker. Jeg får stadig ros for min glas-samling, når jeg har gæster.

Jeg har også engang stjålet en skraldespand fra et diskotek. Da jeg så den, tænkte jeg: “Det er lige sådan en, jeg mangler.” Så jeg proppede den i tasken og gik ud af døren. Derudover har jeg stjålet et maleri på en skoleekskursion og rigtig mange peberkværne. Jeg har altid en mulepose med mig, for man kan klemme de fleste ting ned i dem. I lang tid havde jeg et stjålet gulvtæppe i min lejlighed. Min roomie hev det bare ud under et bord på en klub, rullede det sammen, og gik ud ad døren.

* Nogle navne er blevet ændret for at sikre anonymitet. Redaktionen er bekendt med deres indentitet.