Her er det mærkeligste mad man kan købe på eBay lige nu

eBay er den ultimative online markedsplads.

Udover våben, menneskerester og opskrifter på meth kan man købe og sælge så godt som alt. Og når internettet leverer et sted, hvor folk kan købe og sælge lige hvad, der passer dem, så er det noget, der tiltrækker afvigere fra hele verden. Her kan man finde folk, der forsøger at tjene boksen på en kartoffelchip, der ligner Harry Dean Stanton, og andre, der forsøger at skille sig af med limited-edition sodavand fra 1992.

Videos by VICE

Der er det klamme, det grusomme og det dybt bizarre. Der er nostalgiske skatte og spiselige besynderligheder. Har man nogensinde været på udkig efter et stykke tøj prydet med logoet fra en ikke længere eksisterende frugtdrik, eller har man lyst til at bruge sin hårdt optjente kroner på en usædvanligt udseende tortillachip, så er det lige her, man starter sin søgen.

Vi satte os derfor for at grave os vej gennem internetjunglen for at kunne give dig en liste over de mest absurde, glemte og på alle måder chokerende mad-relaterede varer på eBay. Byd løs!

Superman-ostepop

ebay_cheeto

For bare 5000 dollar (cirka 34.000 kroner) kan du blive den stolte ejer af denne “unikke” ostepop. Det er en virkelig god investering. (Det skal lige nævnes, at verdens dyreste Superman-tegneserie blev solgt for 3,2 millioner dollar (ca. 21,5 millioner kroner) på eBay i 2014). Tænk på din fremtid.

23 kg Oreo-fyld

oreo

Den her går ud til alle dedikerede Oreo-skrabere — endelig er der nogen, der har gjort alt det hårde arbejde for dig. 23 kg Oreo-fyld burde være nok til at få dig gennem den næste uge, ikke? Heldigvis er der fri forsendelse.

“Det er en dreng!” tyggegummi-cigarer

ebay_cigars

Ah ja, den “klassiske fødselsbekendtgørelse”. Hurra, du er gravid! Her får du nogle smagsløse blå tyggegummistænger, du kan fejre det med.

Fruitopia-ur

ebay_fruitopia

Intet signalerer, præcis hvor dedikeret du er til at sparke nyt liv i 90’erne som et ur, der reklamerer for en hedengangen læskedrik. Præcis som alle de andre af den slags produkter fra 90’erne, der forsvandt ned i den popkulturelle afgrund, er dette ur både “aldrig brugt” og “ikke funktionelt”. Fruitopias bevidsthedsudvidende tema gav os smage som “Citrus Conciousness” og “Strawberry Passion Awareness”, og dette ur holder liv i den psykedeliske tradition.

Pungdyr i fløde

ebay_possum

Selvom vi virkelig godt kunne tænke os at smage roadkill på dåse, så er vi faktisk rigtig, rigtigt glade for, at det her bare er en sær spøg og skæmt-vare. Eller det tror vi i hvert fald, det er. Vi er lidt usikre på, hvorfor de overhovedet nævner de søde kartofler. Vil I ikke være søde at prøve det af og så vende tilbage til os?

Babymad-slips

screen-shot-2016-10-14-at-12-58-15-pm

Til den hårdt arbejdende mand eller kvinde, der bare må vise kollegerne præcis hvilken producent af babymad, man har sat sin lid til. Det her silkeslips vil løfte dit professionelle look fra “gennemsnitlig forretningsmand” til “voksen babyentusiast” på ingen tid.

Duck Dynasty chokoladehjerte

ebay_duckdynasty

Der er bare ikke noget, der siger “jeg elsker dig” som en hjerteformet, pelsindrammet og homofobisk-redneck-prydet æske chokolader. Romantik lever i bedste velgående. Det helt store spørgsmål er dog: Hvorfor den megen behåring?

Kødpistol

ebay_meatgun

Nu kan du lave gør-det-selv beef jerky derhjemme — kødkanylen hér skal bare lades med 450 gram hakket okse, inden du trykker på aftrækkeren og så er du igang. Klamt? Ja. Underligt tilfredstillende? Ja. Denne her kan du godt give som gave kombineret med Duck Dynasty-chokoladerne og dåsen med pungdyr i fløde.

Kit Kat med sake-smag

ebay_kitkat

Af alle de mærkelige slags Kit Kat, du kan finde i Japan, bejler de her til at være de mærkeligste. Der er nok sake i dem (0,8 procent), til at man kan smage sprut, men ikke nok til, at man bliver fuld af det. Slik eller en våd aften på din lokale sushibar? Det valg skal du aldrig nogensinde tage igen.

Michael Jordan-frugtsnacks

screen-shot-2016-10-14-at-4-27-53-pm

Selv Michael Jordan har svært ved at forstå, at de her stadig eksisterer. Hvorfor har nogen gemt dem i 25 år? Og hvilken tilstand befinder de her frugtsnacks sig i? Er de blev til fossiler eller er de skræmmende godt præserverede? Det finder kun den nysgerrige køber ud af. Nå ja, og hvorfor sælgeren ikke har sat dem til salg for 23 dollar er os en gåde.

Tak fordi du tog med os på denne kulinariske rejse gennem verdens største online auktionshus. Må alle dine drømme om pungdyr i fløde blive til virkelighed.