Denne artikel er oprindeligt udgivet af Noisey UK
Okay, lad os lige starte med at få en ting på det rene: David Bowie var ikke bare et musikalsk geni, han var også pisselækker. Og derfor skaber det en del udfordringer at gengive hans ansigt i bronze. Har du nogensinde set en vellykket bronzestatue af et smukt ansigt? Kan du huske Cristiano Ronaldo-busten sidste år? Det er virkelig sjældent, de rammer plet. Vi vil faktisk gå så langt som til at sige, at det er noget nær umuligt.
Videos by VICE
Men over weekenden blev en statue af Bowie… eller lad os sige en statue, der skal ligne Bowie, afsløret i byen Aylesbury i England, som er det første sted, hvor kunstneren optrådte med sit alterego Ziggy Stardust. I dag er torvet i Aylesbury fornemt udsmykket med en Bowie-statue, som er den første af sin slags i landet. Du kan se alt om tilblivelsen øverst på siden her i en 15-minutter lang video, der er optaget i ret dårlig kvalitet – af uforklarlige årsager åbner den med billeder fra en koncert med et lokalt band ved navn Callow Saints – som Aylesbury News delte søndag. Den crowdfundede statue er lidt en greatest hits over forskellige Bowie-alteregoer med 2002 ’hænger ud i mit jakkesæt’-Bowie, der står og smiler af dem alle sammen. Det er virkelig underligt. Underligt, men også meget passende på en bizar måde, når man ved, at den Bowie-besatte landsby for et par uger siden startede en underskriftsindsamling for officielt at få ændret byens navn til ”Aylesbowie”. De mener det her alvorligt.
Folk kalder det verdens første og eneste af sin slags, mens en YouTube-bruger, der poster under navnet Rene van der Krogt, pointerer, at Bowie allerede fik en statue i 2016 i Zagreb. Men ærligt talt, så er det mere en buste end en statue. Den er dog udformet som Stardust – og så er den i farver!! Den nye statue ligner mest Bowie omkring nakkeområdet, hvor hans ansigt er mere relief end et tredimensionelt objekt, man kan opleve fra alle sider. Den centrale Bowie-figur, den, der forestiller Ziggy Stardust, er faretruende tæt på Beatles i Mongoliet. Så ja, det er i sandhed et stolt øjeblik for en lille, engelsk by, men vi forstår alligevel ikke, hvorfor man bliver ved med at lave bronzeafstøbninger af folks ansigter, når de så sjældent er vellykkede. Men de er under alle omstændigheder ikke lige så dårlige som fodboldstatuerne: de når ikke Ronaldo og Ted Bates til sokkeholderne.
Mere
fra VICE
-

RICCARDO MILANI/Hans Lucas/AFP via Getty Images -

ALL IMAGES COURTESY OF AWAY DAYS -

Hytale key art

