Her er fire ting, Danmarks nye fødevareminister burde tage fat i

Esben Lunde Larsen er færdig som miljø- og fødevareminister. Og færdig med politik. Ikke på grund af plagiat-mistanker, fiskekvote-ballade eller utilfredshed med aktindsigt. Nej, han er bare færdig med det.

I stedet bliver det Venstres nu tidligere politiske ordfører Jakob Ellemann-Jensen, der skal overse miljøet, gastronomien og landbrugsstøtten. Han fik nyheden om ministerens afgang under en indkøbstur til IKEA, hvor han var i fuld gang med at handle sengeben. Det tegner godt. Måske satte han også en tallerkenfuld kjøttbullar til livs. Eller fik sig en veggie-dog.

Udnævnelsen af en efterhånden rutineret politiker som Jakob Ellemann-Jensen blegnede dog i forhold til nyheden om, at Tommy Ahlers skal være uddannelses- og forskningsminister. Når nu man har udpeget en dommer fra realityprogrammet Løvens Hule til at være minister, hvorfor så ikke også gentænke formen, når det gælder mad, som er det vel nok mest upartiske, forenende medium, vi overhovedet har. Man kunne da både vælge en gastronom, en agronom, en Nikolaj Kirk-type eller en Peter Falktoft-type. Meritokrati er vejen frem!

Men, nej. I stedet blev det altså Ellemann-Jensen, der skød sit ministervirke i gang foran Amalienborg ved at gøre det klart for pressen, at han altså ikke er “ekspert” på området.

Vi tillader os derfor at give en hjælpende hånd og sammensætte en kort liste over ting, vi godt kunne tænke os, at ministeren tager fat på i den kommende tid.

Urban gardening og fouragering på skoleskemaet

I hjemkundskab lærte jeg, hvordan man laver brunsviger, og hvordan man koger et æg. Men jeg aner ikke, hvordan jeg skal passe mine potteplanter, og jeg kan nærmest heller ikke differentiere et ramsløg fra en porre, og det gad jeg sgu da godt at kunne.

Spørger man Camilla Plum, ville jeg også blive sundere af at have styr på den slags. Hun mener ikke, at vi spiser varieret nok, og det er med til at svække vores immunsystem, der slumrer, når det ikke bliver stimuleret. Så hvorfor ikke kaste sig over et projekt, hvor man tackler både folkesundhed og biodiversitet i en og samme knibtangsmanøvre?

Noma har for længe siden lanceret sin fouragerings-app Vild Mad, så hvad med, at man nationaliserer den og tvinger alle børnehaver, der jo alligevel render rundt i naturen hele tiden, til at inkorporere læren om vilde urter i timen mellem frokost og fri leg?

Derefter kunne man i samme vending nationalisere det urbane landbrugsprojekt TagTomat og sende gratis, selvvandende plantekasser og frøbomber ud til landets befolkning, præcis som man i København har sendt biospande ud til hele byens befolkning. Smider man frø fra Plum med i pakken, vil der ikke være et øje tørt, og det kunne være et potentielt farvel til den evige spinat-tomat-agurk-peberfrugt kombination, vi er så mange, der sidder fast i.

Obligatoriske folkekøkkener

Der er intet som mad, der kan nedbryde sociale og kulturelle skel og bygge bro mellem mennesker. Faktisk er de eneste skel, det endnu ikke er lykkedes den omfangsrige social dining-trend at nedbryde, af økonomisk karakter. Tasting menuer til 3500 og destination dining er bare ikke virkelighed for hårdtarbejdende godtfolk. Men hvordan får man lige Lars Seier-typer fra Rungsted Kyst til at gnubbe albuer med Jesper og Ali fra Glostrup?

Man indfører obligatorisk fællesspisning for alle med adresse her i landet hver onsdag, og der skal ikke være grænser for, hvor langt væk fra hjemmet sådanne fællesspisninger skal foregå. En sådan ordning vil kunne skabe mere sammenhængskraft på tværs af landsdelene og på sigt muliggøre en ende på retoriske begreber som udkantsdanmark, københavneri og parallelsamfund.

Det kunne være fedt, at man som miljø- og fødevareminister forsøgte at få de to områders interesseorganisationer over på samme side.

Hvorfor er økologisk omstilling i landbruget tilsyneladende uforeneligt med økonomisk bæredygtighed og rentabilitet? Er vi enige om, at vi gerne vil have at vores børn kommer til at spise sundere og grønnere end vi gjorde da vi var børn? Er vi enige i, at det ville være noget rigtig lort, hvis vi får udryddet den smule biodiversitet vi trods alt stadig har her i landet?

Ikke mere nationalret, bare mere kebab

Noget af det tåbeligste, der er kommet ud af Fødevareministeriet, må være folkeafstemningen, der for nogle år siden førte til, at stegt flæsk med persillesovs blev udråbt til at være Danmarks nationalret. Intet ondt om stegt flæsk, men i en tid hvor frikadeller kan få nationalromantikere landet over til at flejne fuldstændig, var det ikke overraskende, at valget af nationalret faldt på den vel nok mindst inkluderende kulinariske opfindelse.

I stedet for indfører man et nyt koncept: Danmarks multinationalret. Danmarks multinationalret skal skifte på ugentligt basis, så vi kan komme hele vejen rundt i det gastronomiske landskab. Farvel til grisetyrrani, sovs og kartofler og velkommen til linsesupper og kødfuld kebab. Danmarks multinationalret kunne jo så passende blive serveret til det obligatoriske onsdagsfolkekøkken.