Her er, hvad nogle af verdens bedste fotografer forstår ved ‘frihed’

Denne artikel er oprindeligt udgivet af VICE UK

Det legendariske Magnum Photos repræsenterer nogle af de bedste fotografer i verden, og engang imellem beder bureauet deres fotografer vælge et billede fra deres arkiv, som illustrerer et bestemt tema – denne gang er det “frihed”.

Herunder er nogle af dette års udvalgte billeder, og hvert foto er udstyret med citater fra fotograferne, som forklarer, hvorfor de synes, motivet passer til temaet.

“Fra 1961 til 1965 var jeg vidne til utallige demonstrationer i forbindelse med kampen for borgerrettigheder i USA. I det her billede marcherer en række aktivister fra Selma til Montgomery for at demonstrere for deres ret til at stemme. Dengang, såvel som i dag, var frihed noget, man skal kæmpe for.” – Bruce Davidson

“En orkan var på vej mod kysten ud for Chennai i Indien. Vi var midt i en intens foto-workshop, og de fleste af deltagerne forsøgte at komme i ly for slagregn og hylende vind. Men dem, som bare gav slip, fik godt nok sand mellem tænderne, men også en direkte forbindelse til Moder Natur. At være en del af strømmen og være bevidst om, hvem man er – dét er frihed, for mig.” – Chien-Chi Chang

“Efter Sovjetunionens kollaps opstod muligheden for rigtig at udforske Rusland. Jeg havde ventet i et år på at få tilladelse til at lave en serie om “Lov og Orden” i Rusland, da jeg arbejdede for The Sunday Times Magazine. En dag fik jeg en fax, hvor der stod, at jeg havde fået visum og en kontakt og skulle være i Moskva et par dage senere. Min kontakt Alexi var fantastisk. Han skaffede mig adgang til alle mulige fængsler og tog mig med, når narkobetjentene lavede razzia. Det endte med at være den bedst sælgende historie, Magnum lavede det år. På turen mødte jeg også de her gutter, som var blevet placeret i en barsk afstraffelsescelle. Der er intet tidspunkt, hvor man sætter mere pris på frihed, end når den bliver taget fra en.” – Chris Steele-Perkins

“Den kolde vinter letter endelig over den thrakiske region i Tyrkiet og varsler forårets komme med strålende sol og varme vinde. Folk markerer deres forbindelse til naturen ved at fejre foråret hvert år i den første uge af maj i byen Kirklareli. Da jeg tog det her billede, løb jeg selv gennem hvedemarkerne og nød det gode vejr sammen med børnene, mens jeg mindedes min egen barndom. Både for dem og for mig var det her et øjeblik af uforfalsket frihed.” – Emin Özmen

“I sommerweekenderne kommer familier fra Ciudad Juárez ned til Rio Bravos bredder for at slappe af. Stedet ligger på grænsen mellem Mexico og USA, og for mig repræsenterer billedet den frihed, som mindrebemidlede har råd til. Når man er sammen med familien, kan man måske glemme de kvaler, man har i dagligdagen. Bag dem er der et hegn, der markerer grænsen for Mexico og for deres frihed.” – Jérôme Sessini

‘I vil lære sandheden at kende, og sandheden skal sætte jer fri,’ Johannes 8:32. De berømte ord fra biblen blev ved med at ræsonnere inde i mit hoved i løbet af de tre år, hvor jeg ledte efter mænd, der påstår at være Jesu Kristi genkomst. Hvis man spørger INRI Cristo og hans 12 disciple, som lever bag høje mure i et indhegnet boligområde udenfor Brasília, er INRI den længe ventede Messias. Hans disciple påstår, at den viden sætter dem fri fra de dogmer og misforståelser, der præger resten af menneskeheden. For dem er troen på INRI den største form for frihed, der findes.” – Jonas Bendiksen

“Frihed kommer i mange former og farver, men en klassisk fortolkning er at bevæge sig i fuld fart, om det så er på ski eller ned af bakke på cykel. En af de vel nok mest genkendelige versioner af det motiv er at køre i en åben bil. Det her billede er taget fra en BBC-serie ved navn ‘Fra A til B.’ Serien er instrueret af Nicholas Barker og handler om menneskers forhold til deres biler.” – Martin Parr

“Den 28-årige kriminalbetjent Lindiwe Mutoma er ikke, som betjente er flest. Når hun arbejder i en mandsdomineret verden, er hendes succes tit et resultat af den frihed, der følger med at være usynlig, overraskende og undervurderet. Da jeg spurgte hende, om det var en fordel at være kvinde i hendes erhverv, sagde hun: ‘Inden man skruer bissen på over for en mand, hjælper det at forføre ham. Mænd kan godt lide at betro sig til kvinder, men de undervurderer også kvinder. Det er en fordel, når man er kriminalbetjent.’ Hun gør tit små ting for at få en konflikt, især med mændende. ‘De fleste mænd kunne lære noget af at føle sig udenfor engang imellem,’ siger hun drillende.

“En af hendes foretrukne metoder er at tage sine sko af og strække benene på de andre sæder i bussen. ‘Jeg vil gerne strække benene,’ siger hun til de mænd, der reagerer, som man kunne forvente, mens hun vrikker med tæerne på den begrænsede plads i bussen. ‘Er det måske ulovligt?’ Ville hun så overveje at starte sit eget bureau med andre kvinder? ‘Selvfølgelig,’ siger hun og ser ud af busvinduet, mens vi kører ind i Lusaka. ‘Det vil jeg vildt gerne, men det kan ikke lade sig gøre. Penge, det handler alt sammen om penge.’” – Mikhael Subotzky (tekst baserer på en artikel af Benjamin Joffe-Walt, offentliggjort i Telegraph Magazine, 2005)

“New York. Greenwich Village. 1970. Gør, hvad du har lyst til!” – Richard Kalvar

“Kære forældre: Jeg er sikker på, at I har lagt mærke til min mærkelige opførsel de sidste par måneder. Jeg går ikke længere til fester. Jeg dukker op og forsvinder igen. Det er, fordi jeg er blevet revolutionær … Vores land er sørgeligt og tilbagestående. Alle nicaraguanere har en hellig pligt til at kæmpe for vores folks frihed.” Uddrag af et brev, som Edgard Lang Sacasa har skrevet til sine forældre.

Edgards far, Federico Lang, var en velhavende nicaraguansk forretningsmand og støtte af Præsident Somoza. Edgard blev dræbt af nationalgarden 16. april 1979, lige inden sandinisterne væltede Somozas diktatur d. 19. juli 1979.

“Når jeg som udefrastående ser på den voldsomme udvikling i Nicaragua i dag, kan jeg ikke lade være med tænke på de drømme, der drev det nicaraguanske folk for næsten 40 år siden, og hvad de fortsætter med at forlange og fortjene i deres kamp for deres fremtid.” – Susan Meiselas, Maj 2018

“Jeg gik rundt efter Ali med mit Leica-kamera under armen og fulgte ham på hans vej hjem fra træningscenteret. Hver gang børnene fik øje på ham, omringede de ham, fordi han var deres helt. Og han smeltede altid totalt, når han var sammen med børnene: Han fjollede, lavede grimasser og viste næverne frem. Ali nød det, og børnene nød det. Det var fantastisk at se hans forvandling fra benhård bokser, når han var sammen med børn.” – Thomas Hoepker