Hey Evanescence-fans, hvad er det mest goth, I nogensinde har gjort?

Som hormonfyldte, overgearede teenagere har vi alle sammen fundet besynderlige, men kreative måder at tackle tilværelsen på. Nogle finder gamle Aleister Crowley-bøger på biblioteket og forsøger at fremmane djævelen, nogle skriver pladdersentimentale digte i deres dagbøger, som de alligevel ender med at sætte ild til i håndvasken, mens andre får næsen piercet i en brandert klokken tre om natten. Det er alt sammen gode forsvarsmekanismer. Det er pinedød nødvendigt at udvikle et personlighedsværn mod den angst, som teenagelivet fremkalder, så længe man ikke gør andre fortræd. Det er sund adfærd – eller det har jeg i hvert fald ladet mig fortælle.

Men det er langt fra alle, der lægger deres teenageudtryk på hylden, efter de er fyldt 19. Gother, for eksempel, er muligvis den mest misforståede og kreative gruppe af mennesker, når det handler om at skeje ud for at få afløb for sine eksistentielle frustrationer og også bare for morskabens skyld. Når man ser bort fra pogodans til koncerter og det til tider eksternaliserede vredesudtryk, så er vi sortklædte væsner rimeligt stille og rolige, selv om vi helt uden skam praktiserer vores ildesete måde at udtrykke os på inden for trygge, inkluderende rammer. Men hvad er den ultimative måde at udtrykke sig på som goth? Skal man læse digte på en kirkegård under en fuldmåne, mens man drikker rødvin? Skal man bare fyre den af med pentagram-halskæderne? Plukker man blomster og kæler for sorte kattekillinger? Græder man bare? Hvad gør man?

For at få svar på det spørgsmål besluttede jeg mig for at hænge ud uden for Hammersmith Apollo i London inden en Evanescence-koncert og spørge folk i billetkøen, om hvad det “mest goth”, de har gjort, er. Eksistentiel angst skal have et soundtrack, og for enhver, som er opvokset i 00’erne, er den tids bølge af metal, goth og emo uløseligt forbundet en sjæleknusende tristhed, og på toppen af den bølge knejser Evanescence. Så hvis der er nogen, der har maxet ud på goth-kontoen, så må det være bandets fans, ikke?

SKY, 25

Noisey: Hej, Sky. Du har glimmer på. Det er ikke særligt goth, men hvad er det mest goth, du har gjort?
Sky: Jeg har engang sovet på en kirkegård.

Fortæl!
Jeg var nok 17 eller der omkring. Det var til min vens fødselsdag, vi var allesammen gother, metalhoveder og punkere, så vi havde drukket os rigtigt fulde. Vi alt for stive til at gå på bar eller hjem for den sags skyld, så vi besluttede os for at rykke festen til kirkegården, og så sov vi ovenpå gravene. Det er pænt ulovligt, men skidesjovt. Vi frøs dog helt sygt.

Du har tydeligvis ændret stil siden, men er der stadigvæk lidt goth i dig?
Selvfølgelig er der det! Det glemmer man aldrig – det vil altid være der. Selv når jeg er klædt sobert på til arbejde, har jeg lige en choker på indenunder. Det er ligemeget, hvad man kalder det, men det er en del af mig, det er min måde at udtrykke mig på. Jeg har også en Evanescence-tatovering – jeg sendte faktisk et billede af den til Amy, da den var færdig, og hun svarede mig også på Twitter. Det er også mine goth-år, der fik mig til at interessere mig for makeup – sorte læber, sorte øjne, skarpe kontraster. Jeg barberede mine øjenbryn helt af og tegnede dem op på panden – prøvede et mørkere look – og så gik det op for mig, at jeg kunne gå endnu længere med det. I dag underviser jeg i, hvordan man lægger makeup.

Du er simpelthen så goth, at du underviser i det! Stærkt! Tak for snakken, Sky.

EMMA, 29, OG VICKY, 33

Hej, I ser ret goth ud. Hvad er det mest goth, I nogensinde har gjort?
Vicky: Jeg fik min klit piercet i frokostpausen. Jeg er også selv blevet piercer.
Emma: Det mest goth, jeg har gjort, var at tage til Whitby på goth-weekend. Jeg svømmede bare rundt i et hav af sortklædte mennesker.

Det lyder fantastisk. Hvad ellers?
Vicky: Jeg tror, det sjoveste goth-øjeblik med Emma, var da hun stod på banegården, og var helt gothet op. Hun havde nitter i samtlige piercinger. Der var en gammel dame, som kæmpede med at komme ombord på toget med krykker og en kuffert. Og med den mest overklasseagtige, britiske accent spørger Emma så: “Kan jeg hjælpe Dem med bagagen?”
Emma: Hun så helt forfærdet ud. Jeg tror, hun troede, jeg ville skubbe hende ned på skinnerne eller sådan noget. Hun så ud, som om hun var ved at dø lige der.

Det er ret sjovt, når det kommer som en overraskelse for folk, at man er flink nok.
Vicky: Ja, hvis man holder døren for nogen, og de bare kigger på en, som om de regner med, at man vil rulle dem.
Emma: Som teenager havde jeg en kappe og det hele. Min mor er så sød. Hun lavede en fløjlskappe til mig med lilla for, fordi den eneste, man kunne købe, havde rødt for. Det fik jeg revet ud, og jeg var bare sådan: “Jeg ser så dramatisk ud.” Jeg går rundt på gaden, og kappen blafrer i vinden. Jeg er fuldstændig ligeglad med alt.

Det er de bedste goths altid. Tak, skal I have. God koncert!

MARJORIE, 29, OG GIOVANNA, 27

Noisey: Koncerten starter først om tre timer, men I står allerede klar. Er det det mest goth, I nogensinde har gjort?
Majorie: Nej. Da jeg var 16 og boede hjemme i Curitiba i Brasilien, hang vi altid ud et sted, hvor alle de alternative typer kom. Vi gik alle sammen igennem en gothfase – vi gik med makeup og i lange frakker. Jeg fik en speciallavet, så den lignede den frakke, Neo har på i The Matrix. Så samledes vi, købte noget billig vin og tog ud på kirkegården sammen, ligesom hvis man skulle på skoleudflugt.
Giovanna: Jeg har altid været lidt af en kujon, så det der med kirkegårde om natten har aldrig været mig. Men jeg har altid elsket at klæde mig ud i underlige outfits. Jeg troppede op i skolen iført en lang nederdel og militærstøvler… Jeg plejede at lave nederdele ud af gardiner, fordi der var så mange lækre former for stof der.

Så ingen digte, trolddom eller noget i den dur?
Giovanni: Nej. Altså man er altid lidt nysgerrig, men så finder man ud af, at det er stærke sager at rode rundt med, og man ved ikke helt, hvad der kan komme ud af det.
Marjorie: Jeg havde en masse wicca-venner, men jeg var aldrig rigtigt nede med det. Det er en fase, hvor man forsøger at finde ud af en masse ting.

Klart. Tak for snakken!

STEPH, 27, OG “MUM”, 58

Noisey: Hej med jer, hvad er det mest goth, I nogensinde har gjort?
Steph: Det ved jeg ikke. Jeg har aldrig bidt hovedet af en flagermus, hvis det er det, du tænker på?
Mor: At blive mor til hende der *peger på Steph* er det mest goth, jeg har gjort.

Hænger I ud på kirkegårde? Det er der mange her, som har prøvet.
Steph: Nej, slet ikke… Jeg rejste alene til Isle of Wight engang for at se The Cure. Det var ret fedt. Jeg var klædt ud som Robert Smith. Jeg bryder mig slet ikke om at rejse alene, så jeg syntes selv, det var ret rebelsk af mig.

Det er det også! Hvad vil det sige for dig at være “goth”?
Steph: Det handler bare om at være sig selv og have det godt med den, man er, og de valg, man træffer i livet. Jeg har aldrig mødt andre gother, der bare gjorde det, fordi deres venner gjorde det. Det er et meget individuelt valg. Det er rigtig fucking sejt!

Hvornår blev du goth?
Mor: Så goth er du heller ikke. Du er bare dig selv.
Steph: Mor siger altid, at jeg ikke er så goth – sådan har det været, siden jeg var teenager, og jeg har altid haft piercinger og sort hår, så det virkede bare oplagt.
Mor: Og så er hun en natteravn!

Er goth passé?
Steph: Nej, slet ikke. Om noget er det blevet større. Som min mor siger, så er jeg måske ikke en rigtig goth, men det er der mange, der tror. Det der stereotypiske “sataniske goth-look” er måske lidt passé, men attituden er der stadigvæk. Man behøver ikke kun gå i sort, man kan også gå i tøj med farver. Det er en kultur. Det handler ikke kun om det tøj, man går i.

Det har du evigt ret i. Tak, Steph og mor.

DYLAN, 19, KAREN, 54, OG CONNOR, 25

Noisey: To generationer af eyeliner! Hvad er det mest goth, I har prøvet?
Karen: For mange år, da jeg boede i Luton, og det var noget helt nyt at være goth, tog jeg til en lokal festival. Mine venner og jeg var iført lange, gennemsigtige kjoler, teaterblod og hugtænder. Det var tilbage i 1980’erne, så det var ret ekstremt dengang – det er det selvfølgelig ikke længere.
Dylan: Det mest goth, jeg har gjort, er at tage sort neglelak på. Det er det vildeste.
Connor: Gået kold på gulvet ovenpå et grimt tegnet pentagram?

Wow! Får vi lige resten af historien der, Connor?
Connor: Alt for meget alkohol.
Karen: Det var ikke i Hellfire Caves, var det?
Dylan: Hylder vi lige Satan med et par shots?

Hvad vil det sige at være goth?
Karen: Jeg er ikke rigtig goth længere, men dengang var det en måde at udtrykke mig på, og en måde at vise, hvem man var indeni. For kvinder betød det, at vi kunne se radikalt anderledes ud, vi skulle ikke bare stå ved siden af fyrene og se søde ud. Vi var uafhængige. Det var virkelig befriende for piger i 80’erne. Det kan vi takke punken for.

Er goth dødt i dag?
Karen: Nej – jeg tror, det forsvinder ned i undergrunden en gang imellem, men så dukker det op igen. Folk vil gerne dyrke mørket, det tror jeg sådan set er meget sundt. Jeg tror aldrig, det forsvinder.
Dylan: Det er for unikt.

Eftersom du er opfostret med alternativ mode, tror du så, din erfaring har været den samme som din mors?
Dylan: Ja, det tror jeg. Jeg har det bedst i sort tøj. Jeg håber aldrig, kulturen forsvinder – blandt min generation er folk mere interesseret i hiphop. Vi stikker lidt ud i den sammenhæng. Det var temmelig stort i min mors generation, fordi det var nyt. Men der kommer hele tiden nye ting, og det går folk efter i stedet. Men jeg håber da aldrig, det forsvinder.

ROCKY, 29

Noisey: Hej, Rocky. Du ser ret goth ud. Hvad er det mest goth, du har gjort?
Rocky: Jeg gik engang til en goth-halloweenfest. Det var ret sjovt. Folk var klædt ud, men det var ikke i fjollede kostumer. Kostumerne var virkelig uhyggelige – sådan skal det jo egentlig være til Halloween.

Hvad lavede I så? Film? Ritualer?
Vi troppede bare op sølet ind i teaterblod.

Fair nok. Hvad med trolddom og sådan noget?
Jeg har faktisk studeret hedenskab og trolddom lidt. Det var ret interessant, da jeg var yngre, men det er mange år siden. Det er jo slet ikke det, folk tror, det er. Det handler om at være positiv, at heale og promovere en fredelig livsstil. Der er ikke noget ondt i det. Jeg er en ret positivt indstillet goth.

Er goth passé?
Man ser ikke så mange gother længere. Man tror, vi er satanister, mordere, potentielle selvmordere, at ofre dyr og så videre, men det gør vi jo ikke.

Kun en gang imellem. I weekenden.

HANNAH, 23, OG ASHLEY, 22

Noisey: I har lige fortalt mig, at I bor over for en kirkegård?
Ashley: Ja! Vi plejede at hente fish and chips og spise dem på kirkegården.
Hannah: Vi lavede også skattejagt derovre! Og vandkrig!
Ashley: Vi sneg os også ind en nat engang for at hænge ud.

Det er rimelig goth. Hvordan var det?
Ashley: Det kan jeg ikke helt huske. Jeg tror, vi var 14 eller sådan noget… Men jeg gør faktisk den slags stadigvæk.

Hvad sker der, når man køber et hus ved en kirkegård?
Hannah: Altså, man bor jo mere eller mindre på kirkegården.

Har I planer om at slå den goth-bedrift på et tidspunkt, eller er det overstået kapitel?
Ashley: Normalt går vi jo i seng ved 22-tiden. I dag er en sjælden undtagelse. Jeg vil egentlig helst sidde derhjemme med et glas rødvin.
Hannah: Eller en kop the. Og så se American Horror Story.

Hvad betyder det at være goth for jer?
Ashley: Min mor introducerede mig for Evanescence, da jeg var otte år gammel, så er det mit yndlingsband. Jeg farvede mit hår sort, da jeg gik i folkeskolen, og lige siden har jeg været sådan, “Det her er mit liv.” Folk sagde altid, at det bare var en fase, og at det ville gå over, men det har ikke været tilfældet.
Hannah: Goth for mig er hende. Hun er min bedste ven.

Det er ret sødt. Nu tror jeg, jeg vil skrive et digt om jer.