Historien om den ekstremt succesfulde albanske kokainmafia

Denne artikel er oprindeligt udgivet af VICE UK

Den albanske mafia har ry for at være den mest nådesløse og voldelige i Storbritannien. De er blandt andet kendt for at styre bordelvirksomhederne i Soho, hvor de benytter kidnappede kvinder og våben fra krigen i Kosovo, men inden for de seneste år har de albanske gangstere formået at stryge til tops indenfor en anden branche: Landets ekstremt profitable stofmarked.

The National Crime Agency (NCA) har i deres årlige trusselsvurdering, der blev offentliggjort i juni, indrømmet, at organiserede kriminelle fra Albanien – kendt som “Mafia Shqiptare” – er begyndt at have “anseelig kontrol” over Storbritanniens narkomarked, især når det gælder kokain af høj kvalitet.

Indtil for to år siden var der en stabil strøm af retssager, der involverede albanske grupper, der importerede eller distribuerede forskellige stoffer, herunder heroin og cannabis, som bliver dyrket i enorme mængder i Albanien. Siden 2015 er der kun kommet flere og flere sager, hvor albanere er blevet taget i at blande sig i de øverste lag af forsyningskæden for kokain.

7. august 2017 blev Klodjan Copja, der er leder af et fremtrædende albansk kokainkartel fra det vestlige London, fængslet sammen med 41 andre, som til sammen havde været med til at importere stoffer til en værdi af 500 millioner kroner ind i Storbritannien og videre til distributører rundt omkring i landet. Selvom dem, der forsynede Copja, blev taget med store mængder kokain ved succesfulde overvågningsoperationer mellem 2014 og 2016, formåede gangsterbossen at fortsætte sin import af stoffer, indtil han blev udleveret til Grækenland i marts.

I april blev fem medlemmer af den albansk dominerede bande fængslet i over 100 år til sammen, efter de blev taget i at importere 30 kilo 90-procents kokain i et hemmeligt rum i taget på en Bentley Flying Spur, der i Danmark koster omkring fire millioner kroner. Politiet vurderer, at banden kan have smuglet op mod et ton kokain på 20 til 30 ture mellem Europa og London i løbet af to år.

---

WATCH: The Great Council House Scam – The Cocaine Dealer

---

Så hvordan er det lykkedes for albanerne at tvinge sig vej ind på et marked, der er så eftertragtet, og hvordan skiller de sig ud fra andre organiserede kriminelle?

“Kriminelle fra Balkan smugler normalt heroin, fordi de befinder sig midt på opiumsstien fra Afghanistan til Europa,” siger Steve Bennett fra NCA’s efterretningsafdeling. “Men Albanerne har fundet ud af, at der er langt flere penge at hente i kokain. Der er et bugnende marked for det stof i England, så derfor er det attraktivt at få en forretning op at køre her.”

Bennet forklarer, at de albanske bander har udvidet lige siden landets isolationistiske, kommunistiske regime brød sammen i 1990. Ironisk nok blev Ermal Hoxha – Albaniens tidligere kommunistiske diktator Enver Hoxhas barnebarn – tilbage i juli smidt i fængsel i ti år i den albanske hovedstad Tirana for at smugle kokain fra Latinamerika til Vesteuropa.

De albanske bander har brugt deres eksisterede evner og infrastruktur indenfor smugling af mennesker, våben og sorte penge – herunder skumle transportfirmaer og bestikkelse af grænsevagter – til at smugle stofferne. Deres indflydelse har også spredt sig til andre områder indenfor nattens fristelser.

I juli 2017 igangsatte myndighederne en efterforskning af en stripklub i Birmingham, der havde forbindelse til bander i Albanien, efter at kunder havde påstået, at de var blevet dopet med metadon og fået lænset deres kreditkort for titusindvis af kroner. Sidste år blev 20 bandemedlemmer, der brugte falske græske og italienske pas, fængslet for at sælge kokain af ekstremt høj kvalitet på klubber i Manchester.

De kriminelle, albanske gruppers øgede aktiviteter i Storbritannien falder sammen med, at den albanske befolkning i landet er steget i det seneste årti. Efterhånden som befolkningen voksede, begyndte albanske bander at slå sig sammen i Storbritannien. Albanerne udgør også en af de største grupper af illegale indvandrere. Banderne benytter denne gruppe mennesker, som går “under radaren” og har været meget dygtige til at samarbejde og networke med Storbritanniens kludetæppe af udenlandske og indenlandske kriminelle, desuden har de opbygget et ry for at være til at regne med.

“De er gode til at samarbejde med andre, fordi de har en tendens til at gøre, hvad de har sagt, de vil gøre, og de gør det til tiden og følger aftalerne,” siger Bennett. “De er ikke grådige i forhold til den måde, de arbejder. De er pålidelige – og i den kriminelle verden gør det dem meget attraktive at arbejde med.”

Men er de ikke også kendt for at være meget voldelige? “Jeg har arbejdet i den absolutte top af international efterretning i de sidste 15 år, og der er altid grupper, der bliver betegnet som ‘den mest voldelige, den som skal frygtes mest’. Der er en myte om, at den sidste nye bande også er den mest voldelige. Men den slags påstande kommer tit samtidig med film som Taken. Jeg vil ikke mene, at kriminelle grupper fra Balkan, herunder albanerne, er mere voldelige end andre.”

Den påstand understøttes af Jana Arsovska, som er international ekspert i den albanske mafia og kriminolog ved City University i New York. I hendes bog Decoding Albanian organized crime: culture, politics and globalization, påpeger Arsovska, at albanernes ry for at bruge vold er langt voldsommere end realiteterne. Deres ofre er sjældent udefrakommende, bemærker hun, og desuden betyder et voldeligt omdømme, at man ikke altid er nødt til at føre den vold ud i praksis.

Meget af deres renommé kommer fra USA, hvor albanske narkokarteller som Wolfpack og Thaqi, der samarbejder med den italienske mafia, fik stor magt i New York, inden de blev knust af en række masseanholdelser og fængslinger mellem 2011 og 2014.

Ifølge Arsovska banede Thaqi-gruppen vejen for de albanske narkosmuglere, der arbejder i Storbritannien. Gruppen var ikke alene involveret i importen af kokain fra Sydamerika til USA, men også til Europa, hvor stofferne blev smuglet i dyre luksusbiler, som skulle sælges af legitime bilforhandlere, eller i skibe der sejlede direkte fra Venezuela til Balkan.

Det varede ikke længe, før albanske bander i Storbritannien sendte repræsentanter direkte til Sydamerika for at købe stoffer i flere ton af gangen. Som en anonym britisk kokainsmugler fortalte os: “Det gik op for dem, at den bedste måde at operere på var at købe kokainen og så bruge deres landsmænd, som de stolede på, til at sejle varerne til Albanien, hvor de korrupte grænsevagter stod og tog imod containerne. Derefter brugte de smuglingsruter, som de allerede brugte i forvejen, til at transportere store mængder til Storbritannien, hvor et veletableret netværk af albanske dealere distribuerede og solgte kokainen. De er blevet synonym med komprimeret kokain med en renhedsprocent mellem 60 og 70, hvis bare man køber et par kilo af gangen.”

Albanerne er bare de seneste i en lang række af udenlandske bander, der er kommet til Storbritannien for at høste frugterne af et stort stofmarked med ønsket om at spare op til et luksuriøst otium i deres hjemland. Og med den enorme efterspørgsel på kokain og en udtalt mangel på væbnet kamp mellem de forskellige aktører kan man roligt påstå, at der er plads til andre.