Hør Hans Philip fortælle, hvad Stein Bagger egentlig synes om Ukendt Kunstner-sangen “Stein Bagger”

// Stein Bagger / Stein Bagger / prøver at ramme en milliard ligesom Stein Bagger //

Omkvædet til Sivas og Ukendt Kunstners 2014-banger med titel efter den store, danske finans-svindler er en både catchy og grineren hyldest til at bruge alle midler til at komme til tops i vores kapitalistiske rotteræs af et skodsamfund. Men har du nogensinde tænkt over, hvad IT Factory-bagmanden mon selv synes om at være kanoniseret i et af de største danske rapnumre i nyere tid?

Videos by VICE

“Jeg kan huske, at vi snakkede med nogen, som kendte ham. Og han var sådan: ‘Jeg tror, han synes, det er meget fedt.’ Men det var jo også lidt hans ting, at han gerne ville ses og være ham den fede. og nu er der så blevet lavet en sang om ham. Og det er jo heller ikke en sang, der handler om: ‘Årh, hvor var han dum’. Det var mere sådan, at han went for broke. Det er ret sejt,” fortæller rapperen Hans Philip i det nye afsnit af Programmet om ingenting.

Podcastens koncept er, at værterne Oliver og Tobias Enné samt Tobias Kippenberger tager danske kendte i studiet til en times uforpligtende snak, og nu er det altså den tidligere Ukendt Kunstner-frontmand (og Skørmand), der er på besøg for tredje gang. Siden sidst, han var inde for at tale om ingenting, er der sket en del – blandt andet er Ukendt gået hver til sit musikalsk – så der er nok at snakke om.

Hør og se podcasten herunder – og skud ud til vores værter for at slå verdensrekorden i at sige “skud ud” flest gange på en podcast nogensinde.

https://www.facebook.com/plugins/video.php?href=https%3A%2F%2Fwww.facebook.com%2Fprogrammetomingenting%2Fvideos%2F1719047114799911%2F&show_text=0&width=476
Thank for your puchase!
You have successfully purchased.