Drake diskriminerer ikke, når det gælder mad. Jaja, den canadiske rapper er da glad for rosé og calamari og middage på French Laundry i Napa Valley, men han er heller ikke for fin til hjemmelavet jerk chicken eller en tur på Cheesecake Factory.
Det bør derfor ikke komme som en overraskelse, at Drake besøger den samme uprætentiøse indiske restaurant, hver gang han er i Manchester. Det vilde er, at han bestiller den samme ret hver eneste gang.
Videos by VICE
Den her butter chicken er da heller ikke helt normal. På restaurant Zouk marineres kyllingestykkerne af to omgange. Først i hvidløg, ingefær og citronsaft, hvorefter en smørelse af yoghurt og tikka sørger for at give lidt ekstra smag til det møre kød.
Heldigvis for dig, behøver du hverken være popstjerne eller Mancunian for at spise den her Drake-godkendte karry. Vi har nemlig opskriften, og den er faktisk super simpel at lave, når først ingredienser er i hus.
Sikke en tid at være i live.
Opskrift:
Portioner: 4
Forberedelse: 30 minutter
Samlet tid: 24 timer
Ingredienser:
til den første marinering:
1 kg kyllingebryster, skåret i cirka 1,5 cm tykke tern
1 tsk friskpresset citronsaft
1 lille fed hvidløg, knust
1 stykke ingefær (cirka 1,5 cm), skrællet og knust
1 spsk vegetabilsk olie
1 spsk sennepsolie
salt, til at krydre
til den anden marinering:
2 spsk sennepsolie
2 spsk tikka-pasta
2 spsk yoghurt
1 spsk knust koriander
1 spsk knust spidskommen
1 1/2 tsk chilipulver
1 /12 tsk knuste bukkehornsfrø
1 1/2 tsk friskpresset citronsaft
1 1/2 tsk garam masala
1 1/2 tsk salt
til saucen:
50 gram usaltet smør
1 tsk kardemommebælge
1 tsk hele sorte peberkorn
1 tsk hele nelliker
1 kanelstang
1 spsk knust hvidløg
1 spsk knust ingefær
4-5 grønne chilier, hakket i tern
400 g tomat puré
1 spsk chilipulver
1 spsk hele garam masala
1/2 tsk tørrede bukkehornsblade
salt, til at krydre
2 spsk honning
1/2 tsk garam masala-pulver
250 ml fløde
cashewnødder, ved servering
dampede ris, ved servering
naanbrød, ved servering
Vejledning:
1. Til den første marinering: Bland kylling samme med vegetabilsk olie, sennepsolie, citronsaft, hvidløg, ingefær og salt i en stor skål. Sørg for at kyllingestykkerne er helt tildækkede, og dæk derefter skålen til med plastikfolie. Lad det marinere i 6 timer.
2. Til den anden marinering: Bland sennepsolie, tikka pasta, yoghurt, koriander, spidskommen, chilipulver bukkehorn, citronsaft, garam masala og salt sammen i en stor skål. Tilføj de marinerede kyllingestykker, og lad dem marinere endnu engang, denne gang i 18 timer.
3. Tænd op i grillen. Grill kyllingestykkerne, og vend dem efter behov, indtil de er gennemstegte. Det tager 5 til 7 minutter. Sæt kyllingestykkerne på en tallerken, og stil den til side.
4. Lav butter chicken-saucen: Varm smør op i en stor gryde over mellemhøj varme. Tilføj kardemomme, peberkorn, nelliker og kanel. Tilbered det er par minutter, indtil det begynder at dufte. Tilføj hvidløg, ingefær og chilier. Tilbered i yderligere 2 minutter, og tilføj så tomat puré, chilipulver, hel garam masala, tørrede bukkehornsblade, salt og 250 ml vand. Rør det godt sammen, og bring det i kog. Skru ned, og lad det simre i 10 minutter.
5. Rør honning og garam masala-pulver i sammen med kyllingen. Lad det simre 5 minutter, og tilføj så fløde og cashewnødder. Server med ris og naanbrød.
Mere
fra VICE
-
Pretty Vectors/Getty Images -
Screenshot: Sony Interactive Entertainment -
Screenshot: PlayStation (YouTube) -
Mohamed Rida ROKI/Getty Images