Denne artikel er oprindeligt udgivet af VICE USA
At blive ældre er ikke, som det var engang. Gennem ny medicin, plastikkirurgi og kvalitetshårfarve er 50 det nye 30, 70 er det nye 50, og 50 er i øvrigt slet ikke så gammelt. Men det er stadig ikke helt let at blive ældre. Rigtig mange har fordomme om, hvad alderdom gør ved hjernen og kroppen, og verden kan være et grusomt sted. Vi talte med nogle ældre mennesker om, hvordan de gerne vil behandles, nu hvor de har nået den tredje alder. Og en ting er sikkert: Ingen af dem ser sig selv som forældede dinosaurer. Husk det, når du møder dem, for det bliver dig selv, før du får set dig om.
Videos by VICE
Brug mit navn
For et par år siden gik jeg igennem New Yorks gader efter en snestorm. På vej over fodgængerfeltet blev jeg konfronteret med en af byens legendariske kæmpe-snedriver. Jeg tøvede et øjeblik, mens jeg planlagde den optimale strategi for at overkomme barrieren. Bag mig kom to teenagedrenge, og den ene af dem råbte, “Flyt dig, din gamle skiderik!” efterfulgt af det der falsetgrin, som kun teenagedrenge kan mønstre. Jeg mærkede også impulsen til at grine, for jeg troede ikke, de hentydede til mig. Men selvfølgelig gjorde de det.
Der var noget, der ændrede sig i det øjeblik – jeg indså, at jeg kunne blive opfattet som “gammel.” Og ikke bare gammel, men en “gammel skiderik”, som om der ikke er andre måder at være gammel på. Men ak, det er den kultur vi har skabt i USA. Film og TV portrætterer med få undtagelser ældre mennesker som nogle fjolser. Tænk på klichéen om en bedstemor ved computeren, som hverken kan sende eller åbne en email uden at få hjælp fra sit barnebarn. Jeg gruer for den dag, folk i “plejejobs” begynder og kalde mig for “ven” – selvom det er velment føles det nedladende. Brug mit navn. – Martin, 69
Vær altid høflig
Lad mig sige det sådan her: Jeg kender ikke et eneste ældre menneske, der ville identificere sig selv som ‘gammel’. Tænk over det, når du omtaler dem. I mit hoved er jeg nok omkring 45. Jeg har stadig mojo. Jeg fjoller stadig rundt og har det sjovt med mit liv. Der var en fyr, der lagde an på mig i supermarkedet i dag, for fanden. Jeg fik mit livs chok, da jeg var i New York for at se Broadway-shows for nylig. Vejret var helt forfærdeligt. Da jeg steg på bussen, var jeg plaskvåd og hostede og prustede, da en ung flot fyr pludselig sprang op af sædet og tilbød sin plads til mig. I starten var jeg sikker på, at han gjorde det, fordi jeg lignede en ungmø i knibe, men da jeg fik mig sat ned i plastiksædet, gik det op for, at han havde rejst sig op for en gammel dames skyld. Og den gamle dame var mig! Til sidst fik jeg styr på mig selv og fik sendt fyren et smil og sagt tak. Jeg følte mig respekteret! Jeg håber mange flere unge, sunde mænd og kvinder fortsætter med at være høflige over for os ældre! Jeg siger på forhånd tak. – Rose, 67

Døm os ikke ude på forhånd
Døm ikke en bog på omslaget. De fleste af dem, der arbejder med TV-produktion, som jeg gjorde, før jeg blev pensioneret, er virkelig unge. En gang satte min kone mig af i lufthavnen, da jeg skulle på optagelser i Mexico. Jeg var sammen med min lydmand, og han ser ældre ud, end jeg gør. Produceren ventede på os, og jeg aldrig mødt hende før. Da vi steg ud af bilen, tabte hun kæben. Sådan ‘hvem er de gamle krikker?’. Hun var helt chokeret. Jeg kunne tydeligt mærke, at hun ikke havde forestillet sig at arbejde med nogen på vores alder. Vi skulle optage et populært TV-program med lange 14-timers dage, hvor man stormer rundt hele tiden og altid er tidspresset. Men vi er vant til det, så det betyder ingenting for os. Efter hun lærte os at kende, ændrede hun mening.
Der er mange af os, som har været i forskellige brancher i lang tid. Vi er altså ikke ligesom baseballspillere, som kun kan køre, til de er 35 år gamle. Sportsfolk er nødt til at trække sig tilbage i en tidlig alder, men alle andre kan sagtens klare sig langt ind i tresserne. – Charles, 69
Pas på hvad du siger
Da min mor fyldte 50, tænkte jeg, Hold nu kæft, hun har jo nærmest det ene ben i graven! Sådan er det ikke mere. Jeg føler mig slet ikke gammel. I takt med man bliver ældre og ser sine børn blive færdig på universitetet, tænker man bare, jeg er bare i en anden fase af mit liv, og så bliver de gift. Det er et helt nyt eventyr. Man tænker ikke, Jeg er gammel.
Men der er nogle små ting, som får dig til at føle dig gammel. Verbale udtryk, som man kan håbe folk vil undgå. Man kan mærke det, når nogen siger “frue”. Så snart de begynder at sige frue, er du fucked. Seriøst, hvem er den frue? Det punkterer dig fuldstændig. I sådan nogle tilfælde, tænker man, Åh gud, jeg er sgu gammel! Det sker langsomt men sikkert. – Cynthia, 72
Hjælp når du kan
Hjælp os op, når vi falder! Jeg var ude at handle ind og skulle have en kalkun i en af kølediskene. Jeg kiggede ned, og der lå en kalkun nederst. Fordi jeg stadig føler mig ung, tænkte jeg, Den kan jeg sagtens nå, og forsøgte at fiske den op. Jeg bøjer mig ned, og før jeg ved af det, falder jeg ned i fryseren. Så tænkte jeg, Hvordan kommer jeg mest yndefuldt ud af den her situation? Hvordan stikker jeg hovedet frem, uden at folk ser mig? Og så sad der en fyr på gulvet og grinte helt hysterisk. Jeg sagde bare, “Gider du give mig en hånd, for jeg kan ikke komme ud af den her tingest.” Mine ben var for korte. Så kom han over og hjalp mig, men han grinede stadigvæk. – Evelyn, 73
Giv os rabat, men lad være med at antage, at vi har brug for den
Vi sætter pris på det, når I ikke automatisk antager, at vi er pensionister. Men jeg elsker alligevel at få rabat på hoteller eller på musseer. For mange år siden, da jeg var 50, begyndte jeg at komme i en lokal genbrugsbutik, som havde rabat om onsdagen til folk på 55 og over. Jeg kunne slet ikke vente, til jeg kunne få rabat! Da dagen endelig kom, hvor jeg kunne få rabatten, gik jeg hen til disken og gav mine varer til damen, og så fik jeg ikke rabatten! Så sagde jeg, “Er det ikke seniordag?” “Du er da ikke 55,” svarede hun. Jeg var ekstatisk. Det sørgelige er, at mindre end et år senere ændrede de det til 50 og derover, og så var der ikke flere, der lavede den fejlantagelse om mig. – Mimi, 66
Mere
fra VICE
-
LUIS ROBAYO/AFP/Getty Images -
Daniel Knighton/Getty Images -
-
SSPL/Getty Images