Kvinder fortæller, hvad de tænker på, mens de venter på, at deres partner kommer

Denne artikel er oprindeligt udgivet af Broadly

Reglen er, at man skal tænke på sin partner under sex; hans passionerede dirty talk, hendes smukke kraveben, den måde, de rører ved dig på den helt rigtige måde. Men hjernen har af og til andre planer. Du tager måske dig selv i at vende tilbage til klassiske fantasier som et lækkert gangbang (med samtykke selvfølgelig), som kan få dig hen over orgasmens målstreg. Eller også har du en vigtig deadline og kan derfor kun tænke på din redaktør.

Videos by VICE

Den sidstnævnte slags sextanker er den mest almindelige, når du er allerede er kommet i mål og egentlig bare venter på, at den anden person får røven med sig, så I kan blive færdige og spise nogle nachos. Uanset om det er, fordi man er distraheret, eller fordi man zoner ud i en post-orgasmisk trance, så vandrer tankerne de mærkeligste steder hen. For eksempel til din kat, en genial prank eller hvor fedt det ville være, hvis en klonet version af dig kunne komme ind og gøre jobbet færdigt. Vi spurgte sexolog og psykolog Dr. Denise Renye, om den slags invaderende tanker er normale, og hun svarede: “Helt sikkert, men jeg vil også være virkelig varsom med at dømme noget som unormalt, når det gælder sex.”

Hørt, hørt! For at lære mere (og fordi det er fucking sjovt) spurgte vi nogle kvinder af forskellige seksuelle orienteringer, hvor deres tanker vandrer hen, når de er kommet eller er klar til at tjekke ud.

Læs også: Mænd fortæller hvad de tænker på for ikke at komme for tidligt

Ved han hvad sex er?

Nogle gange, hvis jeg ikke er så investeret, begynder jeg at kigge rundt efter min kat og spekulerer på, om at han ved, hvad der foregår. Ved han, hvad sex er? Hvorfor skal han altid stirre på os, når vi knalder? Reagerer han på duften eller feromonerne – eller vækker vi et eller andet seksuelt instinkt i ham? Det hyler mig totalt ud af den.

Andre gange mister jeg interessen eller koncentrationen under sex, og så bliver det til en underlig konkurrence med mig selv. Som i: “Hvor hurtigt kan jeg få den anden til at komme?” Det ændrer hele oplevelsen til en underligt tilfredsstillende aktivitet, hvor jeg får den her seksuelle magt over et andet menneske. Jeg gør det til en indre konkurrence på mine seksuelle evner og teknik til at give blowjobs eller slikke fisse, og så fokuserer jeg bare totalt på at give. Og det gør som regel, at jeg bliver tændt igen.
– Marie

Hvornår skal vi spise?

Nu nævnte du katte, og jeg synes, det er virkelig underligt, når folks kæledyr er i soveværelset. Jeg smider mine kæledyr ud, selv hvis jeg bare skal onanere, for jeg har det, som om de ved, hvad jeg laver, og så bliver jeg genert. I forhold til dit spørgsmål [om hvad jeg tænker på, når jeg er kommet, men min partner stadig kører] – hvis det er mig, der bliver penetreret, så tænker jeg oftest på mad, fordi min mave rumler vildt meget, når jeg bliver penetreret eller slikket. Så tænker jeg på aftensmad. Eller frokost.
– Candace

Ej seriøst, hvornår skal vi spise?

Helt ærligt, så tænker jeg altid på, hvad jeg skal have at spise, når det er overstået.
– Sable

Liza Minelli karaoke

I de her ærgerlige men uundgåelige situationer tænker jeg altid på de underligste jokes: ‘Kunne det ikke være grineren, hvis jeg lige pludselig begyndte at synge “Everything’s Coming Up Roses” med min bedste Liza Minelli-stemme? eller sagde “Tak fordi du har taget min mødom. Så skete det ENDELIG!”‘

Ellers tænker jeg på mine dybe irrationelle frygter: ‘Hvad hvis jeg lige pludselig mistede kontrollen over mit tarmsystem og bogstaveligt talt sked i sengen?’

Eller ting som: ‘Er det for sent at foreslå et buttplug… til ham?’

Den bedste måde at komme kedsomheden til livs er jo at fyre op for akavetheden. Jeg prøver også at tælle, hvor mange sexpartnere jeg har haft, mens han stadig er oppe i mig.
– Madison

Sex med forfattere

Jeg ved ikke rigtig, om det er, fordi jeg ikke er blæst bagover af min partner, eller fordi jeg aldrig har haft god sex (det har jeg), men jeg føler mig utroligt produktiv for tiden, så det er svært for mig at retfærdiggøre sex. Når jeg mister koncentrationen eller zoner ud, så tænker jeg på alt det lort, jeg skal have gjort: Sætte deadlines, redigere tekster, betale regninger, give min kat loppemedicin, gøre det der klar til den der dag og så videre. Nogle gange tripper jeg helt ud på min egen dødelighed og livets flygtighed og den slags, og det er altsammen ret mærkeligt. Alt for ofte tænker jeg på, om jeg overhovedet kan lide den person, jeg knalder med.
– Beca Grimm

Multitasking under telefonsex

Jeg jernede igennem cirka ti niveauer af Angry Birds en aften, hvor jeg havde telefonsex. Jeg skulle bare give nogle små støn indimellem og sige alle de rigtige ting, jeg vidste, han ville kunne lide som: “Ah, du er så stor,” “Jeg er helt våd og klar til din pik,” og “Jeg elsker at blive fyldt ud af din pik.” Det tænder mig virkelig at høre nogens stemme tale frækt til mig, så jeg kommer som regel ret hurtigt under telefonsex – og så bliver det altså lynhurtigt kedeligt bagefter, men jeg hjælper selvfølgelig min partner til også at komme.
– Matilda

Hvor er min klon?

Min partner en amerikansk kvinde og seks år ældre end mig, og på et tidspunkt tænkte jeg på at overtage verdensherredømmet, som ville begynde med at blive præsident af det mest magtfulde land på Jorden. (Hun var ret optaget af at have sex, så hun lagde ikke mærke til det.) Vi boede på hotel i Kentucky. Jeg har også tænkt på, hvordan det ville være, hvis en klon kunne komme ind og afslutte, hvad jeg havde startet, fordi jeg var ved at blive træt. Jeg overvejede, om jeg egentlig ville have lyst til at se klonen, men så tænkte jeg; nej, for jeg er ret selvbevidst omkring enhver lille delle, jeg har. Bagefter kom jeg til at tænke på teorien om parallelle universer og spekulerede på, hvad jeg selv lavede i præcis det øjeblik i andre universer. Jeg har også tænkt på, hvordan jeg ville skrive en bog i stil med 50 Shades of Grey, bare bedre (hvilket ikke ville være særlig svært), og markedsføre den godt, så jeg kunne blive millionær.
– Emily

Mere fra VICE:

Løgne folk fortæller for at få sex

Folk fortæller os om øjeblikket, hvor de endelig kom over deres sextørke

Mændene der tænder på psykisk syge kvinder