Hvis din by hedder noget sexrelateret, er der chance for, at du snart får gratis Pornhub Premium-adgang

Artiklen er oprindeligt udgivet af VICE USA

Pornhub har altid været god ved sine pornoelskende fans. Over årene har streamingtjenesten oprettet hjemmesider for sexformidling for at lære folk, hvordan deres kønsdele fungerer, og hvordan man kan knalde sig til at komme i bedre form – sitet har også udgivet en serie med audioporno til synshæmmede brugere. Pornhub har sågar oprettet et stipendium, så unge studerende kan penetrere en længerevarende uddannelse uden at låne sig til op over kuglerne.

Videos by VICE

Men i foråret lancerede Pornhub et opsigtsvækkende initiativ, der skal hjælpe et lidt andet segment af deres brugere: folk, som er så uheldige at bo i byer, der lyder som sexakter.

Projektet, som tjenesten kalder Pornhub Premium Places, giver beboere i byer som Fort Dick i Californien, Cumbum i Indien og Fucking i Østrig grund til – for en gangs skyld – at være stolte over, hvor de kommer fra. Her har borgerne nemlig nu gratis adgang til Pornhub Premium.

https://www.youtube.com/watch?v=-mVCsLW41Lk

”Det er ingen hemmelighed, at mange mennesker over hele kloden er glade for at se porno og er bekendte med pornoens vokabular,” skrev tjenesten på hjemmesiden, da initiativet blev afsløret. ”Så for at komme borgere i latterliggjorte byer som Fucking, Rectum og Dildo til undsætning har vi besluttet at udnævne de her små, særlige steder rundt omkring på kloden til #PremiumPlaces og give dem, den største gave vi har: gratis adgang til Pornhub Premium-indhold.”

Tilbuddet gælder over hele verden fra Climax i Canada til Blowhard i Australien, og især USA har mange oplagte kandidater:

  • Fort Dick, California
  • Hooker, Oklahoma
  • Bohners Lake, Wisconsin
  • Climax, Michigan
  • French Lick, Indiana
  • Big Bone, Kentucky
  • Horneytown, North Carolina
  • Cumming, Georgia
  • Big Beaver, Pennsylvania
  • Threeway, Virginia

Men der er også masser af byer rundt omkring i Danmark, som vi gerne vil nominere:

  • Lem
  • Babberup
  • Sæd
  • Sædballe
  • Pikhede
  • Storvorde
  • Røved
  • Knepholt
  • Fokkenborg
  • Bredballe
  • Karens Klit

Hele initiativet er selvfølgelig en ret åbenlys reklamekampagne for Pornhub, men det er i det mindste en, der for eksempel kommer de hårdtrængte borgere i Condom, Frankrig til gavn. Så det er jo meget fedt.