I 2013 hærgede frikadellekrigen på tværs af landet fra Randers til Ishøj. Konflikten startede med at dreje sig om svinekød i daginstitutioner, men endte med også at handle om halalslagtet kød på blandt andet de danske hospitaler. Siden da er der løbet meget fars gennem danskernes tarme, men der er tilsyneladende stadig nogen, der endnu ikke er tilfredse.
Claus Kvist Hansen, der stiller op for DF i Horsens kommune, hører til den sidste kategori. Han har i forbindelse med valgkampen proklameret, at hans parti i hvert fald ikke kommer til at støtte en borgmesterkandidat, der ikke vil arbejde for et halalfrit Horsens.
Videos by VICE
Det kan dog vise sig at være en svær opgave. Ifølge Landbrug & Fødevarer er halalslagtning nemlig mere end bare en smule udbredt på danske slagterier, og især når det gælder fjerkræ. I 2016 blev der i Danmark slagtet 101 millioner slagtekyllinger, svarende til cirka 150.000 tons kyllingekød, og 95 procent af alle danskproducerede slagtekyllinger bliver halalslagtet, ifølge Landbrug & Fødevarer. Sådan har det været siden 1970erne af hensyn til eksporten, og i dag er der kun to fjerkræslagterier i Danmark, der ikke slagter halal.
LÆS MERE: Mød den ’etiske kødæder’, der i et år selv har dræbt de dyr, hun har spist
Det vides ikke med sikkerhed præcis, hvor stor en andel af det oksekød, der produceres i Danmark, der er halalslagtet, men ifølge Landbrug og Fødevarer er andelen af danskproduceret halalslagtet oksekød, der sælges herhjemme og eksporteres til udlandet, stigende.
Claus Kvist Hansen er ikke alene om at være imod halalslagtning. I Kerteminde kalder en anden DF’er, Knud Skov Ahrnkiel, halalslagtning for “noget forbandet svineri”.
I modsætning til Claus Kvist Hansen, der kalder sit krav for et “opgør med religiøse hensyn,” er Knud Skov Ahrnkiels største problem med halalslagtning, ifølge ham selv, et spørgsmål om dyrevelfærd. Ifølge fødevarestyrelsen er der dog ikke dyrevelfærdsmæssig forskel på, om en slagtning er halal eller ikke halal. Begge metoder er i overensstemmelse med gældende dansk lovgivning.
Men hvordan foregår en halalslagtning egentlig? Hos en af danmarks største producenter af fjerkræ, Danpo, slagter man også halal. Vi kontaktede Danpo for at høre nærmere, men blev henvist til deres hjemmeside. Her beskriver man en halalslagtning således:
“Aflivningen foregår ved at skære halspulsåre, strube og spiserør over med en hurtigt-roterende kniv. Herved løber blodet hurtigt og effektivt fra dyret, og bidrager til at sikre den bedste kødkvalitet. Slagtningen overvåges ifølge dansk lovgivning af en slagterimedarbejder for at sikre, at dyrene aflives korrekt. Denne medarbejder er muslim. Når man begynder at slagte, og hvis der har været en pause i slagtningen, fremsiger den muslimske medarbejder en bøn, der oversat lyder: ‘I Allahs Navn, Allah er stor’. Bønnen adskiller en almindelig slagtning fra en halal-godkendt slagtning.”

Kreaturer, der slagtes halal, bliver skudt i pandebrasken med en såkaldt ikke-penetrerende boltpistol, inden dyret får skåret halsen over. Ved konventionel slagtning bruges en penetrerende boltpistol, der smadrer dyrets hjerneskal, og i begge tilfælde bliver dyret altså slået bevidstløs, før det får skåret halsen over.
Hos Danpo bliver kyllingerne også bedøvet før slagtning, da de får hovedet stegt i et strømførende vandbad, så de mister bevidstheden, før de får skåret halsen over.
At man skulle ønske et halalforbud af dyrevelfærdsmæssige årsager klinger derfor en smule hult. Men skal det alligevel ikke være muligt at kunne identificere, om der er blevet bedt en bøn over ens lørdagskylling, så man kan takke nej tak, hvis det betyder så meget for en?
LÆS MERE: Kunsten at slagte en gris starter med at man nusser den bag øret
“Vi oplever ikke et ønske om en halalmærkning,” siger Jens Juul Nielsen, der er informationsdirektør i Coop. “Snarere tværtimod.”
Så det er altså ikke fordi, at jeres kunder efterspørger tydelig halalmærkning, så de får bedre mulighed for at vælge det fra?
“Nej, modstanden bunder nok mere i, at man er imod, at der skal tages særlige hensyn til bestemte folkeslag. Det er i hvert fald det, de fleste henvendelser går ud på.”
Hos Dansk Supermarked får man også henvendelser angående halal. “Vi får både henvendelser fra folk, der ønsker halalslagtede produkter, og fra folk, der ikke ønsker det,” fortæller Kasper Reggelsen, der er kommunikationskonsulent hos Dansk Supermarked. “Det er dog mit indtryk, at efterspørgslen på ikke-halalslagtede produkter er mindre.”
Men en reel halalmærkning har man ingen planer om at indføre. “Vi vil jo gerne imødekomme alle vores forbrugere, så det har vi undersøgt, men en sådan ordning skulle i givet fald være fælles og dække hele markedet for at sikre en gennemskuelig og brugbar ordning for forbrugerne. Og det er der på nuværende tidspunkt altså ikke udsigt til.”
Uanset hvad man tænker om det, har halalslagtning ifølge Landbrug og Fødevarer “stor betydning for den danske oksekøds- og fjerkræproduktion og de dermed forbundne arbejdspladser samt indtjeningsmuligheder for erhvervet og Danmark som helhed”.
LÆS MERE: Valgplakaten, der lover mere chili i rullen, ledte os til en durum-besat tøjkollektion
Industriel halalslagtning har altså ikke så meget at gøre med, at slagterierne har bøjet sig for eller bekender sig til den ene eller den anden trosretning. Det handler i stedet om overlevelse for en dansk industri, der er under pres fra resten af verden.
Mere
fra VICE
-
(Photo by Chris Weeks/WireImage) -
Alleged iPhone SE 4 – Credit: Majin Bu -
Apple TV on phone screen — Credit: hocus-focus/Getty Images -
Jakub Rutkiewicz / Getty Images