Det skulle angiveligt være sundt at spise sperm, så jeg lavede en spermcocktail, noget sperm-flan og en spermpandekage

Denne artikel er oprindeligt udgivet af VICE Spanien

For et par år siden faldt jeg over Paul Photenhauers usædvanlige forfatterskab. Han har skrevet de skelsættende bøger Natural Harvest (2008) og Semenology (2013). Begge bøger er fyldt med opskrifter på retter, der kan laves med sperm; den første har fokus på mad, og den anden på cocktails. Photenhauer arbejder som sygeplejerske, men har haft nok fritid og overskud til at udvikle opskrifter til retter og drinks med et slimet twist. 

Da jeg finder ud af, at der muligvis også fandtes en særlig workshop, man kunne tilmelde sig for at lære at lave mad med sæd, der var inspireret af Photenhauers arbejde og snart kom til London takket være en succesfuld crowdfunding-kampagne på Seedrs, indser jeg, at det må være tid til at udforske sædens muligheder som kulinarisk ingrediens. Jeg har så mange spørgsmål. For eksempel: Hvorfor ville nogen nogensinde komme sæd i deres mad? Og praktiske ting som: kan man opbevare mandemælk i køleskabet, eller skal det høstes friskt, på stedet?

Da jeg tager kontakt til Paul viser det sig, at hans fascination stammer fra et ret naturligt sted. “En dag stod jeg i køkkenet med nogle venner, da samtalen pludselig sporede sig ind på sæd,” forklarer han. “Jeg tænkte, at det ville være ret oplagt at bruge det i madlavningen, som fedtstof, og jeg besluttede mig for selv at prøve det. Det blev begyndelsen på min passion for at lave mad med sæd, og den er kun vokset med årene.”

Ifølge Paul er der mange sundhedsmæssige fordele i at spise sperm. Det er ikke forkert, at væsken indeholder noget næring – der findes både protein, magnesium, kalium, natrium og zink i sperm – og der er endda flere sundhedsmæssige fordele forbundet med at indtage det. I 2003 fastslog en undersøgelse fra North Carolina University, at det mindsker risikoen for brystkræft, og der er forskning, der viser, at det er lykkedes gravide kvinder at forebygge præeklampsi ved at sluge deres partners sæd. Der findes endda en undersøgelse, der har bevist, at sperm kan være med til at modvirke morgenkvalme. Hvis du lytter til de her forskningsresultater og tænker, at det er værd at sluge sperm på grund af de angivelige sundhedsmæssige fordele, så er det bare vigtigt, at du ved, hvis sperm du sluger, så du ikke ender med at blive smittet med en kønssygdom. Det ville være uheldigt og virke mod hensigten, for at sige det mildt.

Fordi jeg føler en stærk trang til selv at smage på nogle af hans opskrifter, spørger jeg Paul, hvilke spermretter der er hans yndlings. Hans suveræne favorit er ‘Macho Mojito’, en cocktail, der består af rom, danskvand, mynte, sukker og sperm. Han sværger, at smagen er unik. Det kan jeg sagtens forestille mig, at den er, men jeg beslutter mig alligevel for selv at smagsteste den.

Macho Mojitoen

“Dine ingredienser skal være friske, så de stadig indeholder rigeligt med næringsstoffer,” forklarer Paul. Så jeg tager frisk mynte, en spiseske sukker, en spiseske flormelis, 15 milliliter citronsaft, citronskal, 60 milliliter danskvand og noget sæd.

Jeg plejer at lave mine mojitos med rørsukker, men for ikke at afvige alt for meget fra den originale opskrift, bruger jeg almindelig sukker. Og sæd. Jeg plejer at lave sædfrie mojitos.

Jeg blander sukkeret sammen med citronsaften, tilføjer det friske mynte og knuser bladene. Jeg tilfører citronskal, danskvand, rom, isterninger og til sidst, den særlige ingrediens. You guessed it – sperm.

Den hvide væske hvirvler ned gennem glasset. Jeg ved ikke, om det er meningen, men så snart isterningerne begynder at smelte, fortynder de sæden, hvilket gør min Macho Mojito en smule mindre macho – med andre ord, til en mojito uden sæd. Jeg kunne snildt have serveret den festlige cocktail for min værste fjende, uden at de nogensinde havde fattet mistanke.

Først smager det lidt underligt, men jeg vænner mig til smagen efter et par slurke. Jeg er nødt til at være ærlig – det hjælper nok, at jeg er gift med sæddonoren. Jeg er ikke sikker på, at jeg kunne have drukket cocktailen, hvis jeg ikke havde vidst, hvor det kom fra. Det er muligvis bare en psykologisk ting – men jeg har det bare virkelig stramt med at spise eller drikke ting, når jeg ikke ved, hvor de kommer fra, lige meget hvad det er.   

Pandekage med skinke, ost og sperm

Macho Mojitoen var ikke så slem, så jeg vælger at eksperimentere videre med sæd i køkkenet. Jeg vælger en opskrift på pandekager med skinke, ost og sæd, som jeg laver dagen efter cocktailen, for at give min donor et pusterum. Det er nemt nok at forberede pandekagedejen – jeg blander en kop mel og en kop mælk sammen med et æg. Så langt, så godt.

Alle ved, at den første pandekage aldrig bliver god. Min er stædig og sidder fast på panden, så jeg må smide den ud. Nummer to bliver udemærket, og da den er gyldenbrun på begge sider, tilføjer jeg fyldet – skinke, ost og sperm – og folder pandekagen.

Lugten af opvarmet sæd og ost, der smelter inde i pandekagen, giver mig kvalme. Hvis det ikke var for den ekstremt specifikke lugt, havde sædpandekagen sagtens kunnet udgive sig for at være en normal pandekage, for sæden bliver fuldstændig absorberet af det øvrige fyld. Men den der lugt. Jesus. Den trænger igennem alt. Halvvejs igennem pandekagen beslutter jeg mig for at gemme noget appetit…

…til desserten:

Sperm-flan

Jeg elsker budding og har aldrig prøvet at lave en spansk flan før, så det her er et stort øjeblik for mig. Jeg smelter noget sukker, som jeg hælder i en lille skål. Så blander jeg mælk, æg, kanel og sukker sammen med sperm og tilføjer den mikstur til skålen. Så bager jeg den lidt og vender retten på hovedet. Den er gået lidt i stykker, men det betyder ikke så meget. Det er indsatsen, der tæller.

Det er et stolt øjeblik for mig, selvom mindet om den ildelugtende, varme sæd næsten ødelægger det hele igen. Men den her gang ænser jeg den næsten ikke over den kraftige duft af kanel. Og flanen smager fint – lidt for sødt til min smag, men ikke alt for mærkelig eller sæd-agtig.

Jeg kommer helt sikkert aldrig til at bruge sæd i madlavningen igen. Lige meget, hvor sundt det er – eller ikke er – tror jeg bare, at jeg holder mig til den gode gamle kamp for at få mine fem stykker frugt og grønt om dagen. Gulerødder, æbler, sådan nogle ting.

Jeg har prøvet det, så jeg må gerne sige det: Sæd hører ikke hjemme i mit køkken.