I Nordsjælland fandt jeg ud af, hvorfor mænd hader, når kvinder taler om vin

Hvis du svinger et whiskyglas, dufter til cigarer og kender navnet på vinskråninger i franske distrikter, så er du højst sandsynligt en mand. For det er sådan, vores samfund har fået os til at se på køn. Mænd interesserer sig for dyre vine, og kvinder hækler blæksprutter til nyfødte børn eller åbner webshops med ting i cashmere.

Men da jeg blev inviteret til arrangementet “Women know your wine”, opstod der alligevel flere spørgsmål end svar. Hvorfor findes der et vinkursus i Danmark kun for kvinder? Var jeg blevet sendt 50 år tilbage i tiden?

Vinkursuset kun for kvinder skulle afholdes på Kurhotel Skodsborg, og i indbydelsen stod der følgende: “Er du kvinde? Kan du lide god vin? Synes du, det er svært at vælge den rigtige vin?”
Da jeg kunne nikke genkendene til de to første spørgsmål, tænkte jeg, at det måske alligevel var noget for mig. Indbydelsen fortsatte: “Målet er at give kvinder de kompetencer, de i stigende grad har brug for.”

Jeg mødte sagligt og afslappet klædt op på kurhotellet, hvor mine Nike Free var det eneste, der var mere aparte, end min rodede knold på hovedet. Til at starte med blev jeg placeret i et sofaarrangement i dyr mat velour sammen med 13 andre kursister. Udover at de alle var kvinder, var der en mere iøjnefaldende rød tråd hos mine nye bekendte. Alle som én havde de tasker med, som havde kostet det samme som mit madbudget. For et år.

Mit første spørgsmål fik jeg besvaret, da vi blev bænket ved fire små borde. Arrangøren forklarede, at hun havde lavet kurset kun for kvinder, fordi hun havde hørt, at kvinder ikke turde stille spørgsmål, når der var mænd til stede.

“Jeg har oplevet, at efterspørgslen har været der fra kvinderne,” forklarede sommelier Annelise Ladegourdie. “Nogle synes, at det kan være svært at stille spørgsmål, hvis der også er mænd til stede.”

Men hvad er det så, kvinderne er bange for at spørge om?

“Det er lige fra helt basale spørgsmål, som hvad forskellen er på en rød- og en hvidvin, eller noget mere teknisk med druesorter, men hvor de er meget bange for ikke at spørge med de rigtige termer,” sagde Annelise.

Vi startede med at skulle smage “to små happere” sammen med det samme glas vin. Vinen skulle udvikle sig alt efter, hvad man spiste til.

LÆS MERE: Rosé er hemmeligheden bag et langt liv, siger 100-årig

Først fik vi “en lille happer” med skærising. En meget neutral hvid fisk. Vinen smagte af rødvin. Så fik vi “en lille happer med laks” og citrus – vinen smagte af rødvin med en bismag af laks og citrus. Jeg blev spurgt, hvordan jeg synes fisken udviklede vinen, og jeg sagde netop dette. De andre smilede og nikkede.

Annelise forklarede, at vi kvinder også nogle gange selv sætter os i hjørnet, når det kommer til vin.

“Der er jo også nogle kvinder, der siger (til deres mand red.): Jeg tager mig af alt andet, og så må du tage dig af vinen. Og så har de jo også selv sat sig i den position. Jeg ved, der er mange mænd, der mener, at vinen er deres sidste bastion, og den skal kvinderne ikke også tage. For vi er jo meget ‘head strong’ i Danmark. Vi har meninger om mange ting.”

Artiklens forfatter (til venstre) i gang med vinsmagningen på Skodsborg.

Hvem ved. Måske er det bare nemmere, at lave et vinkursus i stedet for at arbejde mere gennemgribende med oldnordiske kønsmønstre. Tiden kom til den store vinsmagningsrunde. Seks vinflasker i brune poser blev sat i vindueskarmen. Bag dem havde vi udsigt over Øresund. Så fik vi udleveret et stykke papir og strenge instrukser om, at vi ikke måtte sige noget til hinanden under blindsmagningen. Vi ville blive påvirkede af hinandens meninger, hvis vi sagde noget, fik jeg at vide.

Sommelieren instruerede: “Kig først på vinen. Hvilken farve har den? Duft til vinen, og sving den derefter rundt i glasset. Duft så til vinen igen. Har duften ændret sig? Så smager du på vinen. Og husk – ikke tale sammen!”

De tre første var hvidvine. Så kom der en rosé og så to rødvine. Da vi nåede til den femte vin, gik det op for mig, at de andre spyttede vinen ud i en spand. Jeg havde det lidt dårligt. På mit papir stod ord som ‘adr’ og ‘bedre’. Vi skulle bytte papir med vores sidemand – på hendes papir stod der ord som ‘let sprudlende’, ‘aromatisk’ og ‘perfekt til fjerkræ’. Hun smilede til mig: “Du har da nogle levende observationer.”

Så kom vi til middagen: Et stykke quiche lorraine, som vel ikke har vejet meget mere end 100 gram. Vi skulle drikke den rødvin, som vi mindst kunne lide. I mit tilfælde vinen med ordene ‘adr’ og ‘puuha’ ud for. Men det gik bedre med bacontærte til.

De andre kvinder så ud til at nyde deres middag. Nogle af dem var en halv time om at spise den. Jeg har sjældent oplevet så lange tænkepauser mellem hver bid. Og så små bidder.

En af kvinderne – hende med flest underspillede smykker og den dyreste Hermés-taske – var dog ikke fan af vores arrangør. Hun insisterede på at få et facit. “Men hvad passer denne vin til?” spurgte hun første gang.

LÆS MERE: Sådan imponerer du dine venner og undgår dårlig vin på restaurant

Arrangøren svarede høfligt med et spørgsmål: “Hvad synes du?”

Kvinden med Hermés-tasken blev ved: “Jeg er jo kommet her for at få et svar.”

Arrangøren var udfordrende nu: “Jeg kan godt give dig et facit, men det handler om, at du selv tænker over, hvad du mener, at denne vin passer til.”

Vi andre krympede os, men kvinden med tasken var synligt oprevet: “Jeg ved jo ikke noget om vinen, så hvordan skal jeg kunne sige, hvad den passer til? Det er vel dit bord?”

Arrangøren gav efter og fortalte om vinen, men hun havde dog vundet min respekt af to årsager. For det første var jeg vild med, at jeg i princippet selv kunne putte ord på en vin og være ligeså klog som en professionel kender – det handlede bare om at have en mening. For det andet havde jeg ikke holdt i tre sekunder mod hendes rival. Hun var frygtindgydende.

Om kvinder skal have et vinkursus helt for sig selv er nok en smagssag. Men efter 15 små glas vin på reelt set tom mave, konkluderede jeg, at jeg havde set nok. Måske ér vinmanégen den sidste bastion for de stakkels mænd, og måske ér de nordsjællandske kvinder ved at starte en kvindelig vinrevolution, som kun vil blive matchet af den franske.

Men jeg tror det ikke.