I Seattle er skandinavisk kultur ved at uddø

Det er en overskyet søndag morgen i Seattle. På mange måder en morgen som så mange andre, men denne morgen står jeg i kø for at købe svenske pandekager i byens svenske kulturcenter. Jeg er sammen med 83-årige Bengt Hag. Han er iført en t-shirt, der er præget af et billede af ham selv og ordene “The Swedish Club: What Happens at the Club Stays at the Club”.

Men der er nogen, der har talt over sig. Parkeringspladsen er helt fyldt op, og klubbens månedlige arrangement tiltrækker op imod 1.000 deltagere. Hag trækker sin traditionelle svenske jakke lidt til side for at vise mig sin t-shirt, der kan købes i receptionen. “Det er mig!” siger han med et ungdommeligt smil, lige inden han kaster en skefuld tyttebær i sig.

Videos by VICE

Hag, der i mange år har været frivillig ved kulturcentret og som er født i Sverige, flyttede til Seattle i begyndelsen af 1960erne. Nu om dage er han et fast indslag ved den månedlige morgenmad, de ugentlige aftenmåltider og ved højtider. Han er en af mange aktive skandinaver, der er bosat i Seattle. Men ifølge Kristine Leander, det svenske kulturcenters direktør, er 70 procent af deltagerne til morgenmaden ikke medlemmer. (Det betyder, at de betaler $9 i stedet for $7, hvilket er billigere end en brunch andetsteds i byen). Centret blev grundlagt i 1882, og blev af mange af de 100.000 skandinaviske indvandrere, der boede i regionerne omkring år 1900, anset for et slags hjem-uden-for-hjemmet.

“Den frodige landbrugsjord, de mange floder og bugte fyldt med fisk, og det tempererede klima lokkede mange skandinaver til USA’s nordvestlige Stillehavsregion,” fortæller Leander. Hun siger, at mange skandinaviske indvandrere var med til at genopbygge Seattle, efter at det meste af byens centrum gik op i flammer under en storebrand i 1889. I dag er havneområdet Ballard, der i 1850’erne tiltrak mange skandinaviske fiskere, pakket med nordiske flag, museer og mindesmærker og er samtidig centrum for flere festivaler.

Da jeg ankom til Seattle, lagde jeg øjeblikkeligt mærke til de mange skandinaviske indslag på restaurant menuer og i reklamer: den nuttede lille cirkel over Å og Ø’ets sarte skråstreg. Og det var ikke kun i IKEA. (Det stak særligt ud efter at jeg i årevis havde boet i det vokalfattige Polen.)

Mit forhold til Skandinavisk madlavning startede forrige år, da jeg fejrede jul med min kærestes familie i Sverige. En oplevelse der efterlod mig med en sær ambivalent følelse. Ved den første sammenkomst kastede hele den udvidede familie sig over det traditionelle julbord – kød, fisk, kartofler, salater og søde sager – og jeg måtte forsigtig styre uden om de retter, der ikke tiltalte mig. Ved den anden sammenkomst var jeg stadig mæt fra den første, og vi var ni, der sad rundt om et bord fyldt med en overflod af uidentificerbart smørrebrød.

Den følgende april besøgte vi Tumble Swede i Ballard, en pop-up restaurant dedikeret til “det nordvestlige Stillehavs nye nordiske køkken”. Vi forberedte vores amerikaniserede smagsløg med citrus akvavit cocktails og indtog fire retter: tre delikate Chelsea Gem-østers, varm og saltet kartoffelsalat, en smørtung og flaget brændenældetærte, og til sidst semla, en svensk fastelavnsbolle.

På trods af at det nye nordiske køkken var nået hele vejen til Seattle i form af Tumble Swede, så er mange af Seattles skandinaviske restauranter forsvundet.

I 2010 berettede en artikel i Seattle Met, at skandinaviske indvandrere i Seattle udgjorde en svindende lille del af byens befolkning. Mange af dem, jeg talte med, skød skylden på 2. generations assimilering. “Nu om dage spiser de thaimad ligesom os andre,” fortalte tjeneren fra Tom Douglas’ Ändra Loft and Bar, der kun havde én slags akvavit og to skandinavisk inspirerede forretter på menuen. Baren åbnede i 2014, på Hotel Ändra (det svenske ord for forandring), og markedsførte sig selv som en “skandinavisk temabar dedikeret til akvavit”. Den prosciutto-lignende skinke, serveret med syltede gulerødder og tyttebær, var da meget god, og det samme var den saftige lammekøds gyros, og pommes fritterne med hvidløg og oregano. Men hvor var frikadellerne henne?

Der var kun én måde, jeg kunne tilfredsstille min trang til skandinavisk mad efter den oplevelse. Vi tog derfor direkte til Larsen’s Danish Bakery, en skandinavisk madinstitution, der har eksisteret i Seattle siden 1974. Duften af søde kalorier beroligede mig selv samme øjeblik, jeg trådte ind ad døren. Larsen’s er mest kendt for sin enorme kringle, der er fyldt med marcipan og rosiner og drysset med sukker og mandler. Jeg brugte ti minutter på at interviewe den yderst tålmodige bager om bageriets skandinaviske lækkerier: limegrøn princesstårta, kransekage og sødt julkaka brød. De lokale flokkes også til Nielsen’s Pastries, der blev åbnet af en københavner i 1965, for at få kartoffelkage. Og i nærheden ligger også det norske bageri Byen Bakeri.

Det bedste skandinavisk bagværk jeg smagte i Seattle, fik vi dog fra supermarkedet Scandinavian Specialties. En lørdag eftermiddag besøgte jeg butikkens café, hvor ældre damer med hvidt hår talte deres modersmål, drak kaffe og spiste kager. Udvalget af danske, norske og svenske produkter var imponerende – en fryser fyldt med traditionelle kødvarer og oste, hylder fyldt med slik, et lager af nordiske boysen- og tyttebær. Ja, selv Kalles kaviar. Hertil flokkes de skandinaviske efterkommere for at få fingrene i de velkendte smage, der eller ikke er til at opstøve på disse kanter. Jeg brugte også flere minutter på at nedstirre Verdens Beste Kake, en drøm af en norsk marengskage.

“De kulinariske arrangementer er så succesfulde, at vi afholder Nordic Culinary Conference i maj 2016,” fortalte Sherri Scott fra Nordic Heritage Museum, der udover at byde på forskellige udstillinger afholder kurser, events og festivaler.

På trods af at mange af de skandinaviske restauranter er forsvundet, er de nordiske landes kultur og attitude stadig en del af Seattle. Netop på grund af de mange events og det umiskendelige bagværk. Og selvom tiderne skifter, er man altså ikke længere end en tur til IKEA fra at kunne sætte tænderne i en omgang köttbullar.

Denne artikel blev oprindelig bragt af MUNCHIES USA i september 2015.