Ikoniske billeder fra San Franciscos punkscene i 70’erne

Over de seneste fire årtier har Michael Jangs billeder foreviget øjeblikke, som de fleste aldrig kommer til at opleve. Nu udstiller fotografen en samling billeder fra San Franciscos punkscene, som han tog under sin uddannelse. Vi ved ikke, hvordan det føles at jonglere med kamera og blitz til en Ramones-koncert, så Jangs billeder giver en intimt indblik i punkens verden. Billederne viser punkmiljøet som en tikkende bombe, der kan detonere når som helst – i modsætning til, hvordan det oftest skildres i dag: bag glas eller på en museumsvæg.

Efter at have samlet støv i 40 år, udstiller Jang endelig billederne i et pop up-show i Tokyo.

Alle billeder: Michael Jang

VICE: Havde du samme tilgang til koncertfotos som til dine gadefotografier i området omkring San Francisco?
Michael Jang: Min egen historie har også taget nogle interessante drejninger i de fire årtier, jeg har arbejdet. Som studerende i 70’erne var mine forbilleder Friedlander og Winogrand. Det handlede om at se i søgeren med en intensitet, jeg ikke får på samme måde med en iPhone. Og så var rigtige fremkaldelser i et mørkekammer en del af processen. Dengang var målet en udstilling med perfekte print på hvide vægge og måske en bog. I de seneste årtier er jeg ikke gået i den retning. Tingene har ændret sig, og publikum har adgang til værkerne på en måde, der ikke var mulig tidligere, så jeg prøver at tænke på alternative måder at præsentere dem på. Den her udstilling er fotokopieret til zines og print. Og så synes jeg, det passer perfekt til punkens æstetik.

Der er også en del vinkler og perspektiver i de her billeder, som er meget specifikke for koncertfotografi. Var det svært at tage billeder til de koncerter?
Jeg tænkte aldrig over det tekniske, jeg forholdt mig bare til det, der var foran mig. Når man fotograferer livemusik, kan man både høre og mærke musikken. Så har man det fedt og tror, at man derfor tager fede billeder. Jeg var bevidst om, at billederne var det primære, og at billederne ikke senere ville have et soundtrack til at løfte dem.

Et af billederne i serien er af Johnny Rotten lige efter Sex Pistols’ sidste koncert i 1978. Hvordan fik du det billede?
Jeg var til Sex Pistols’ sidste koncert på Winterland i San Francisco. Jeg var freelance og havde et job næste morgen klokken 10, hvor jeg skulle fotografere månedens medarbejder på Miyako Hotel. Da jeg kom derhen, så jeg Johnny sidde i baren og ryge cigaretter og drikke øl. Han fortalte mig, at de lige var gået i opløsning.

Hvad fik dig til at holde billederne skjulte så længe?
Igen, jeg tog dem udelukkende for nydelsens skyld, og jeg tænkte ikke engang over, at de kunne have værdi. Nogle gange overser man betydningen af noget, mens det rent faktisk foregår. 

Har du et yndlingsbillede fra serien?
Den er svær. Hvis jeg kun måtte beholde ét, skulle det nok være det af Bowie.

Hvordan har du det med miljøet, som du var en del af, i dag 40 år senere?
Jeg føler mig virkelig heldig over at have gjort det som en hobby/passion – og at det har en social og endda kunstnerisk relevans 40 år senere for et endnu større publikum er en drøm, der er gået i opfyldelse.

Se flere billeder fra serien her: