Vi besøgte verdens mest afsides restaurant

Denne artikel er oprindeligt publiceret af MUNCHIES i maj 2015


Livet i køkkenet er aldrig let. Som kok skal man være umådeligt præcis og kreativ, og man skal være i stand til at holde hovedet koldt i et stresset arbejdsmiljø, selv når forholdende er ubeklagelige. Når man så ovenikøbet befinder sig på basen Concordia Station i Antarktis, der er en af verdens mest isolerede forskningfaciliteter i verden, hvor dage og nætter kan vare flere måneder, og hvor temperaturerne spænder mellem minus 30 og minus 60 grader celcius, kommer den allerede stressende kokketjans til at fremstå direkte rædsom.

Videos by VICE

Men det er ikke sådan, kokken Luca Ficara har det. Han har været basens kok siden november 2014.

Da jeg skypede med Ficara, var han godt i gang med sin første uge med konstant mørke på basen. På trods af at han ikke ville komme til at se solen i de kommende tre måneder, var han lutter smil og vittigheder. Ficara arbejder i et miljø, der er langt fra at være optimalt, men på trods af de udfordringer, hans jobbeskrivelse byder ham at løse, er det de små ting, han savner mest: “Det er tre måneder siden, jeg har fået en appelsin,” fortalte han med en melankoli, som kun tre måneder uden en appelsin kan fremkalde.

Fiscara, der af sine kolleger kærligt bliver omtalt som “køkkenets David Copperfield”, kommer fra Sicilien, hvor han også gik fem år på kokkeskole i Catania. I en alder af 30 har Fiscara brugt årevis på at lave mad i Australien, England og Spanien, men arbejdet i et køkken på det hvide kontinent lå aldrig i kortene.

“For at være helt ærlig var [turen til Antarktis] aldrig en del af min plan,” grinede Ficara. “Det var lidt som et lotteri – man køber et lod, og er man heldig, vinder man. Man drømmer altid om det, men man tror aldrig rigtigt på, at man vil vinde.”

Hvert år afholder det Italienske Nationale Program for Research på Antarktis (PNRA) et lotteri, hvor man finder personen, der skal være kok på Concordia det følgende år. Det system har vundet maden på basen lidt af et ry, der også har fået et anerkende nik af Lonely Planet. Guidebogen skrev: “Mange anser for at være det sted, man finder det bedste mad på Antarktis, hvor man kan få god vin og syv-retters frokostserveringer om søndagen.”

Selvom Ficara ikke regnede med at ende i køkkenet på Concordia, viste han sig at være den perfekte til jobbet grundet hans alsidige kulinariske repertoire. Kokkene, der udvælges af PNRA, skal udover at kunne demonstrere deres evner som kokke også besidde solid viden om internationale kulinariske skikke, så de kan tilfredstille ganerne på det 13 mand store vintermandskab, der kommer fra England, Schweiz, Frankrig og Italien.

Vintermandskabet på Concordia lever næsten totalt isoleret, og kontakten med omverdenen er begrænset til digitale interaktioner i løbet af de otte måneder om året, hvor Antarktis er så kold, at jet-brændstof bliver til gelé. Og det umuliggør besøg udefra. De isolerede forhold gør mad særligt vigtigt for alle på basen. Selvom mandskabet er fanget indtil November, formår Ficara alligevel at sende sine kolleger hjem på dagligbasis på en bølge af aromatisk Yorkshire pudding, foie gras eller kylling parmigiana.

Udover at behage det internationale mandskabs smagspræferencer arrangerer Ficara også temaaftener hver lørdag, hvor han tilbereder nogle af sine mest overdådige måltider.

“Du må forstå, at alle dage ligner hinanden. Så for at markere slutningen på ugen, forsøger vi at lave noget specielt,” fortalte Ficara. “Jeg forsøgte for eksempel at tilberede et meget fint fransk måltid til franskmændene. Jeg fik en kollega til at agere sommelier og forklarede ham, hvordan man serverer. Sådanne aftener har vi haft et par gange — det er meget stilfuldt.”

På trods af den festlige atmosfære, der er et resultat af Ficaras overdådige ugentlige middage, ville det ikke være en fest uden en anden vigtig ingrediens: alkohol. Mandskabet holder sig et hæderligt udvalg af spiritus på basen, men de har kun adgang til det lørdag aften, hvor de spiser, drikker og fejrer slutningen på endnu en uge. Udover at downloade opskrifter på cocktails, som de kan eksperimentere med over middagen, er mandskabet særligt glade for vin.

“Det er ikke fordi, vi har en vinbar, men vi har meget vin – desværre har vi bare kun franske vine,” sagde Ficara. “Jeg tror, at det vin der er bedst for alle, er vin fra det sted man er født, men et glas vin er altid dejligt [selv når det er fransk].”

I sommermånederne (fra november til februar) vokser mandskabet på Concoria til omkring 75 mennesker, hvilket kræver, at kokken får hjælp i køkkenet. I løbet af de otte måneder hvor der kun er et dusin andre mennesker på basen, må Ficara dog egenhændigt tilberede tre måltider om dagen.

“For det meste er jeg alene i køkkenet, men sommetider kan jeg godt lide at lære mine kolleger at lave mad. Så laver jeg muffins med Beth [Concordias engelske læge] eller pizza med Mario [Concordias italienske ekspeditionsleder],” fortalte Ficara. Luca underholder også kollegerne med historier om, hvordan han selv lærte at lave den ret, de tilbereder. “Det er dejligt, når vi spiser, fordi vi deler en rejseoplevelse sammen eller deler ingredienser med hinanden. Alle retter har en historie, så jeg forklarer altid hvordan, jeg har lært at tilberede noget.”

Sommerens komme betyder ikke bare midnatssol og masser af nye ansigter. Det betyder også leveringer med friske råvarer, hvilket er en luksus, når man har arbejdet med frosne og tørrede ingredienser siden marts. Men selvom det er herligt for mandskabet at se fødevarer, der ikke er frysetørret, er det ikke noget, der markeres med et festmåltid.

“Du bliver måske overrasket, men når vi modtager friske grøntsager, er den mest fantastiske måde at spise dem på den naturlige måde. Det bedste er bare at tage en tomat og bide ned i den,” sagde Ficara.

Det udløste en anerkende stønnen blandt kollegerne, der fantaserede om, hvor lækkert det bliver, når de får frisk frugt og grønt igen.