Vejen til en rappers hjerte går gennem hans mave. Ofte er den vej godt nok brolagt med diamantsmykker, kontanter, strippere og champagne, men det er videnskabeligt bevist, at den går igennem maven. Og det er tydeligt, når man ser nærmere på teksterne hos nogle af verdens mest populære kunstnere.Den velvoksne Queens-rapper og tidligere kok Action Bronson er frontmand i en bølge af gastro-rap med kulinariske rim, hvor han sagtens kan finde på at dele opskrifter på grillet babylam og myntedip. Samtidig har Rick Ross for eksempel åbnet sin egen fastfoodkæde med fokus på kyllingevinger.
I dansk rap er der dog historisk set blevet ristet flere smøger end lammekøller, og tager man de danske rappere på ordet, får de hovedparten af deres kalorier fra sprut, receptpligtig medicin og tung røg. Men mellem kokain, fem-grams-Backwoods og fransk cognac sniger der sig også en bid mad ind. Ud af respekt, ærefrygt og en generel interesse i ikke at se vores ypperste ordsmede dø af fejlernæring har vi set nærmere på, hvad danske rappere sætter tænderne i.// Fredag efter arbej’ / ik’ så moj pjat / hotdogs hos Arne / indtil jeg er sat //L:Ron:Harald satte Sønderjylland og ikke mindst den enestående lokale dialekt på danmarkskortet med sit til dato største hit "Mæ å min kadett" fra albummet Pornogangster, der udkom i 1998.Meget kan siges om den sønderjyske folkehelt, men han reklamerer ikke med noget, han ikke kan leve op til. Han er folkets mand, og hotdogs og bajere er en udødelig klassiker; En Martin Henriksen-menu, som en god del af den danske befolkning forkæler sig med mindst et par gange om året. Efter pølsefesten rykker L:Ron og hans knejte en tur over grænsen og Frem mæ æ D-mark vi køife det vi pleje’: 100 flaske whisky å 2000 bajer’.Skål, Harald æ mann.// Nyder Chardonnay på restaurant / spiser østers med en twist af lime / der er ikk' noget Michelin i Brøndby Strand / fuck min GPS, jeg finder vejen //En overraskende sofistikeret menu til Brøndby Strand-rapperen på den melankolske single "Vejen". Østers er et verificeret elskovsmiddel og efterhånden ret hiphop – Juelz Santana, Action Bronson og Drake bare et par eksempler på rappere, der giver shout-outs til det luksuriøse bløddyr. Men frem for alt må jeg komplimentere Sivas’ evne til at vælge vin til maden. Østers elsker en mineralsk Chablis uden for meget fad, og det er Danmarks Auto-Tune-kejser helt med på.
L:Ron:Harald – "Mæ å min kadett"
Sivas – "Vejen"
Annoncering
Gramsespektrums Gert K
Suspekt – "Proletar (Hvor jeg står)"
Annoncering
Suspekt er næppe gastro-rappere, og Albertslund-fyrsterne, der spiser mere numse end ny nordisk i deres tekstunivers, ødelægger nærmere appetitten frem for at skærpe den. Men hvilken bedre måde at beskrive proletariatets lod i livet end ved at lade dine ører smage på "bøffer over grillen til en muggen skare"?// Varm velkomst, pindemadder, drinks, chokolader, Toms skildpadder / I en skål, hvorfra jeg tog en masse / ned i lommen uset / man har vel klasse //Marvelous Mosell går mod strømmen af den storforbrugende amerikanske rapkultur, der får det til at regne uden omtanke for privatøkonomien. Marvelous er derimod fornuftig med finanserne. Se bare den her passage fra "Antikommerciel Masseappel", der er så økonomisk ansvarlig, at den næsten er hjemløs:// Gi'r jeg noget væk / er det aparte / Så har jeg nok selv fået det gratis til at starte med / Tilbudsjæger ind til benet / Leder efter huller i systemet / Køber ikke deoer – det' mere billigt / Bare at bruge dem, der står på hylderne i Kvickly //Og på "Rigdomme" går rapperen til buffeten med en decideret Onkel Joakim-attitude:// Buffetens overdådighed matchede min grådighed / heldigvis havde jeg mit Tupperware til rådighed / Men dér var ikke plads til alt som jeg ku' li' / rejerne havnede i mit brilleetui //.Selv om Danmarks største diskorapper måske skulle bruge nogle af de penge, han sparer på mad på at investere i sin egen deodorant, så går Marvellous til vaflerne, og vi kunne forestille os ingen bedre at dele en omgang brilleetui-rejer med.
Marvelous Mosell – "Rigdomme"
Annoncering