Annoncering
Noisey nyt

Nu har Lana Del Rey udfordret Azealia Banks til en fysisk slåskamp

Banks forsvarede Kanye West og svinede Del Rey til tidligere på måneden, og i går blussede striden op på Twitter.

af Alex Robert Ross
11 oktober 2018, 10:23am

Artiklen er oprindeligt udgivet af Noisey USA

Lana Del Rey, hvis elegante ballader er den soniske ækvivalent til lange sløve eftermiddage under den bagende californiske sol med masser af cocktails og livslede, tilbragte det mest af aftenen i går på Twitter med at udfordre Azealia Banks til en fysisk slåskamp.

Kontroversen opstod først, da Del Rey udtrykte sig kritisk over for Kanye West på Instagram i sidste uge. Under endnu et billede af West iført sin famøse MAGA-hat, der blev taget kort tid efter rapperens meget omtalte optræden på Saturday Night Live, beskyldte Del Rey ham for at være narcissist og lide af storhedsvanvid. ”Det er et tab for vores land, at Trump blev præsident, og din støtte af ham er et tab for vores kultur,” skrev hun.

Det er åbenbart noget, som gik Azealia Banks på, for i mandags kom hun West til undsætning på Instagram og langede samtidigt ud efter Del Rey. Hun skrev blandt andet, at hun er ”træt af hvide kvinder i Hollywood og deres falske dagsorden,” hvorefter hun taggede Del Rey i opslaget. ”De kællinger bruger enhver lejlighed til at fremstå som retfærdigheden selv i forhold til sorte mænd, der ikke bøjer sig for deres ’sociale magt’ eller mere civiliserede og respektable i forhold til sorte kvinder, som rent faktisk har GRUND til at være vrede”.

Og det stoppede ikke der: ”Du tør garanteret ikke komme med et modargument, ’heks’ … Du er ikke bygget til kamp. Jeg synes, du skal undskylde over for Kanye omgående”.

I går aftes nåede skænderiet nye højder. Her får du hele møllen:

Banks svarede på udfordringen ved at kritisere Del Reys udseende:

Og da Banks truede med at pudse advokaterne på hende, gik Del Rey hende endnu hårdere på klingen: