Feminisme

Transpersoner fortæller, hvordan de har det med at se cisskuespillere i transroller

"'The Danish Girl' er flot og underholdende, men den har ikke noget med at være transkønnet at gøre."
24.10.18
Anira orlando i rødt mavedansersæt og Alfie Beier i briller og grå hue
Foto af Hedda Rysstad og privatfoto. 

Boys Don’t Cry, Orange Is The New Black, The Danish Girl, Pose, Dallas Buyers Club, Something Must Break og Transparent. Det er ofte den samme håndfuld film og serier, der bliver fremhævet i debatten om, hvorvidt det er i orden, at transkønnede filmroller spilles af ciskønnede skuespillere eller ej. Men det er også de samme film og serier, der bliver lovprist af nogen, som bliver nedsablet af andre. Serien Pose, hvor mange af karaktererne spilles af transkønnede skuespillere, får meget ros for sin portrættering af transmiljøet i New York i 80’erne, mens filmen The Danish Girl, hvor Eddie Redmayne spiller transkvinden Lili, deler vandene.

Annoncering

På den ene side argumenteres der for, at det ikke er i orden, da det er svært for transpersoner at komme ind i filmbranchen, fordi transkønnede skuespillere sjældent får ciskønnede roller, og transkønnede roller også bliver besat af ciskønnede skuespillere. Et andet argument går på, at de transkønnede karakterer, der spilles af ciskønnede skuespillere, ofte er meget endimensionelle og stereotype, og at filmene er meget kropsfikserede og objektiviserende.

På den anden side argumenteres der for, at det ikke er et problem, når ciskønnede skuespillere castes i transkønnede roller, fordi de store serier og Hollywoodfilm når ud til et bredt publikum og er med til at sprede folks kendskab til, hvad det vil sige at leve som transperson.

Det seneste indspark i debatten kommer fra LGBTQ+filmfestivalen MIX COPENHAGEN, der har valgt at udelukke film, hvor transkønnede roller spilles af ciskønnede skuespillere, fra festivalens program, blandt andet fordi festivalen tidligere har mødt kritik fra deres publikum, når de har vist film med ciskønnede skuespillere i transkønnede roller.

For at blive klogere på nuancerne i debatten har vi talt med fem transpersoner om, hvordan de har det med at se film, hvor transkønnede karakterer spilles af cispersoner.

Moeisha Aden

Moeisha Ade. Transkvinde med mørkt hår.

Foto af Petra Kleis.

Jeg så The Danish Girls så sent som i sidste uge, og den film siger mig ikke noget. Jeg føler mig ikke repræsenteret, og den er ikke god til at fremstille smerten ved at være transkønnet. Den er flot og underholdende, men den har ikke ikke noget med at være transkønnet at gøre. Jeg laver selv teater og performer, og hvis der endelig opstår en rolle, der er sort og transkvinde, og det så er en cis kvinde, der får den, hvilke roller skal jeg så få?

Hvis mine venner spørger mig, hvorfor det er et problem, plejer jeg at spørge dem, om de synes, at Denzel Washington kan spille Winston Churchill i en film om anden verdenskrig. Det svarer de som regel nej til, men hvorfor kan en ciskvinde så spille en transkvinde? Vi oplever sjældent, at en cismand spiller en ciskvinde eller omvendt – altså hvor det ikke bare handler om, at det er ”sjovt”, at en mand har kjole på.

Annoncering

På den anden side er der serien Pose, som vi faktisk skal se sammen i Sabaah som en julekavalkade. Den har virkelig ramt mig, fordi den kommer så tæt på min egen virkelighed. Man kan mærke, at den ikke kun er lavet af hvide heteromænd, der gerne vil skrive en serie om, hvordan de tror, det er at være transperson. Holdet bag Pose er tværtimod virkelig gode til portrættere, hvordan de transkønnede karakterer tænker og føler, og hvilken diskrimination de møder – ikke kun på arbejdet og i samfundet, men også fra deres familier.

Alfie Beier, 19

Alfie Bier. Trans mand med briller og grå hue.

Privatfoto.

Jeg var møghamrende rørt og glad, da jeg så The Danish Girl i biografen, fordi det var en hel spillefilm, der handlede udelukkende om en af verdens første transpersoner, som gennemgik en kønsskifteoperation. Filmen var smuk, skuespillerne spillede fantastisk, og så var det vildt at se, hvor meget der er sket på lige under 100 år.

Jeg kan til tider godt forstå, hvorfor nogen er utilfredse med at lade ciskønnede spille transkønnede roller, når vi nu har transkønnede skuespillere. For eksempel den smukke Laverne Cox, som har fået ros for sin fantastiske rolle i Orange is the New Black. Det synes jeg bestemt også er vildt fedt, for der mangler uden tvivl nogen, som kan repræsentere transkønnede i Hollywood generelt. Det gør mig glad og stolt, at andre er enige i, at vi er lige så værdige i branchen som så mange andre.

Når det er sagt, så har jeg svært ved at være frustreret over det i længere tid, da jeg nok bare ikke tager det særlig tungt. Jeg vil heller ikke lægge skjul på, at jeg elskede Jared Leto i rollen som en transkønnet kvinde i Dallas Buyers Club, og det samme gælder Eddie Redmayne i The Danish Girl, fordi de spiller sgu pissegodt. Ja, man kunne nok godt have fundet transkønnede skuespillere til de roller, men jeg synes, at det er helt fair, at alle har lige meget ret til at aflægge audition, og hvis en ciskønnet så klarer det bedst, undskyld, men så synes jeg, at det er okay. En transkønnet vil da klart være at foretrække, men spiller de ikke rollen godt nok, så skal de heller ikke have rollen. Jeg er ikke sur over, at Jared Leto spiller en transkønnet kvinde, hvis han var den bedste skuespiller som aflagde audition.

Annoncering

Vi er nødt til at starte et sted, og dét faktum, at der bliver lavet film om og med transkønnede, synes jeg, er en fantastisk start, og det er ærgerligt, at nogle mennesker glemmer at sætte pris på det, fordi de i stedet har fokus på det næste problem. Ting tager tid, og vi må huske, at der findes mennesker, som skal varmes op til tanken om, at der findes mere en mand og kvinde. Jeg har i hvert fald ikke lyst til at sidde resten af mine dage og være frustreret over, at en ciskønnet har fået en rolle som transkønnet, selv om de spiller rollen sindssygt godt.

Laura Mølgaard Tams, 27

Laura Tams. Transkvinde med blond hår i hestehale med grønne blade i bagrunden

Foto af Nadia Horsted.

Både i Pose og den svenske film Something Must Break, hvor hoverollen spilles af en transkvinde, føler jeg mig repræsenteret. Det handler ikke kun om skuespillere og casting. Når manuskriptet er skrevet af en transperson, kan jeg se meget af mig selv i filmen. Jeg føler, at der bliver fortalt noget mellem linjerne, som kun transpersoner forstår. Omvendt har jeg også set film med transkønnede skuespillere, hvor jeg ikke kunne se mig selv, fordi det var en ciskønnet manuskriptforfatter eller instruktør, der fortalte historien.

Tit bliver film om transpersoner ren lidelsesporno, og der mangler katharsis, som vil sige, at de traumer, transpersonerne udsættes for, ikke bliver bearbejdet ordentligt. Der mangler eksempler på handlekraft blandt de transkønnede roller for at gøre deres egen situation bedre. Pose handler derimod ikke kun om, at transpersoner lider under aids-epidemien. Den handler også om, at de trøster hinanden og forsøger at gøre noget ved situationen. Anderledes er det i The Danish Girl, hvor den transkønnede hovedrolle bare lider og ikke gør noget for at få det det bedre. Faktisk var jeg nødt til at tage en en dram whiskey, da jeg så den, fordi det var så ubehageligt. Filmen er virkelig kropsfikseret og fortæller publikum, at du sagtens kan blive kvinde, men du ender med at dø. Det synes jeg ikke er fedt at se, og det er heller ikke fedt, at det er det indtryk, andre får af livet som transperson.

Anira Orlando, 23

Anira Orlando. trans kvinde i rødt mavedansersæt

Foto af Hedda Rysstad

Jeg har set Boys Don’t Cry med Hillary Swank og Transparent med Jeffrey Tambor, og i begge tilfælde synes jeg, at skuespillerne gør det vildt godt, selv om de er ciskønnede. Især Boys Don’t Cry virker meget realistisk, og da jeg så den, tænkte jeg ikke over, at Hillary Swank er en ciskvinde, fordi hendes rolle virker super gennemarbejdet.

Helt ærligt, så har jeg ikke den store holdning til debatten, men jeg vil alligevel altid foretrække, at transkønnede roller bliver spillet af transkønnede skuespillere. For det første, fordi de transkønnede skuespillere måske har gennemgået de samme ting i livet, som karaktererne i filmen har, og derfor ville fremstillingen også være mere realistisk. For andet er det nice, fordi det er med til at give transpersoner en platform i Hollywood, der kan hjælpe os med at blive set og hørt af resten af samfundet.

Noah Skaalum, 23

Noah Skaalum. transmand i hvid bluse og grå kasket.

Privatfoto.

Min kone ser The L word, men jeg kan ikke selv komme i tanke om nogen film om transpersoner, jeg selv har set. For det meste prøver jeg at lægge tankerne omkring, hvad der er rigtigt, og hvad der er forkert, væk. Jeg vil bare gerne accepteres, som jeg er, og jeg tænker ikke synderligt over, hvad der sker i filmbranchen. Derfor forholder mig også total passivt til debatten, og jeg har aldrig tænkt over det, når jeg har set film.

Til dels kan jeg godt forstå, at nogen mener, det et problem, at ciskønnede skuespillere spiller transkønnede roller, men i sidste ende er det jo bare en film, og den gør ingen skade. Derfor kan jeg også bedre forstå, at nogen måske synes, debatten er fjollet.