Feminisme

Dansk LGBTQ-filmfestival kritiserer sin egen racistiske og transfobiske fortid

MIX COPENHAGEN har set indad forud for årets festival, og der er stadig plads til forbedring.
18.9.18
Her er tre programmer fra tidligere års MIX COPENHAGEN. Programmet for 2018 udkommer på torsdag.

Der er blevet begået en del fejl i løbet af de 33 år, den danske LGBTQ-filmfestival MIX COPENHAGEN har eksisteret. Biseksuelle er blevet portrætteret som folk, der bare ikke kunne beslutte sig, sorte er blevet portrætteret som 'ædle vilde', og man har ikke skelnet mellem transvestitter og transkønnede.

Det er nogle af de konklusioner, som Sabrina Vitting-Seerup, der forsker i repræsentation ved Københavns Universitet, har fundet frem til ved at nærstudere filmbeskrivelserne i en række af festivalens programmer fra 1986 og frem til i dag. Og det har hun gjort, fordi folkene bag MIX COPENHAGEN selv har bedt hende om at kritisere dem. Offentligt. Så når programmet for dette års MIX festival udkommer på torsdag, vil man i selve programmet – endda inden man når til filmbeskrivelserne – kunne læse en uredigeret version af Sabrina Vitting-Seerups otte sider lange kritiske analyse.

Annoncering

”MIX sagde, at jeg bare skulle gå til den, for de vidste godt, at der var nogle problematiske ting i deres historie,” fortæller Sabrina Vitting-Seerup. ”Dengang de startede i 80’erne, var der eksempelvis mange komedier med hvide bøsser, og de fleste af dem var på den der 'haha – en mand i dametøj-agtige måde. Men der var jo heller ikke så meget andet at vise dengang.”

Der er selvsagt sket meget siden da, og filmene på festivalen viser i dag en langt større diversitet. Men der er stadig ting, som festivalen skal arbejde på, siger Sabrina Vitting-Seerup. For eksempel er den hvide, ciskønnede (som identificere sig med det køn, de fik tildelt ved fødslen), homoseksuelle middelklassemand stadig overrepræsenteret i festivalens film. ”Han fylder mindre nu, end han gjorde i starten, men han er stadig den, der er stærkest repræsenteret. Og close second er selvfølgelig den homoseksuelle, ciskønnede, hvide kvinde.”

Udover den kritiske historiske analyse, som Sabrina Vitting-Seerup har stået for, har MIX COPENHAGEN også bedt en anden repræsentationsforsker om hjælp. Tess Skadegård Thorsen, der er forsker på Aalborg Universitet, har nemlig læst filmbeskrivelserne i dette års program igennem med fokus på at spotte ord, formuleringer og billeder, der kan virke ekskluderende overfor bestemte grupper, eller som fremmer stereotyper – ikke bare i forhold til køn og seksualitet, men også eksempelvis alder, etnicitet og handikap.

Annoncering

”En af de ting, jeg gjorde MIX opmærksom på, var den måde, de repræsenterede alder på. De har et par film på programmet, der omhandler homofobiske, ældre personer. Det ville jo være problematisk, hvis folk gik fra programmet med en ide om, at alderdom nødvendigvis er rod til homofobi,” siger Tess Skadegård Thorsen. Spørgsmålet er så, om problemet ikke er filmen, snarere end beskrivelsen af den?

"Jo, typisk er det filmen, der er problemet. Rigtig mange lgbtqia+-film er stadig ret stereotype og reducerende, måske især dem der er lavet af folk, som ikke selv repræsenterer den gruppe, de prøver at repræsentere." Alligevel mener Tess Skadegård Thorsen, at det giver mening at fokusere på beskrivelserne af filmene. "Ofte vælger man jo bare at gå ind og se er par af de film, man læser om, så hvis du reproducerer et stereotypt narrativ fra en film i programmet, er det ofte det eneste, folk bliver efterladt med. Men som programlægger har du mulighed for at ændre fortællingen en lille smule bare med den måde, du beskriver filmen på, og de stillbilleder, du vælger."

En anden ting, Tess Skadegård Thorsen opdagede, da hun gennemlæste første udkast af programmet, var en markant forskel på de billeder, man havde valgt til at illustrere filmene. ”Jeg opdagede, at femme personer ofte kyssede eller rørte ved hinanden på en seksuel måde, mens de maskuline personer blev repræsenteret på en mere wholesome og familiær måde, men der var ingen kys.”

Da Tess Skadegård Thorsen præsenterede den opdagelse for folkene bag MIX COPENHAGEN, havde hun samlet de to typer billeder på hvert sit slide i slideshowet for at vise, hvor forskellige de var. ”Da Tess viste os det, var jeg sådan: ’Wow! Damn!’ Jeg havde slet ikke tænkt på, at vi var ved at reproducere toxic masculinity,” siger Andrea Coloma, der har været en af hovedkræfterne bag MIX COPENHAGENs beslutning om at få de to forskere til at give dem kritik.

Ifølge Andrea Coloma har MIX COPENHAGEN nogle meget engagerede gæster, som har givet dem en del kritik gennem årene. I nyere tid er de blandt andet blevet kritiseret for at vise filmen About Ray, hvor en cisperson spiller en transrolle, og for at bruge ekskluderende hashtags. Det sidste var egentlig et forsøg på lave en overskuelig form for temaangivelse ud for hver enkelt film i programmet, for eksempel #lesbian #religion, men problemet var, at film, der omhandlede ikke-hvide, var angivet med #POC (people of color), mens de film, der omhandlede hvide, ikke havde et tilsvarende hashtag. Så MIX blev kritiseret for at være med til at skabe en forståelse af, at det at være hvid er normen, fortæller Andrea Coloma.

Annoncering

”Jeg har længe tænkt, det kunne være ret sejt, hvis MIX skrev en acknowledgement af de problematiske ting, vi har været med til at opbygge," siger Andrea Coloma. "For selvom vi er stolte af vores fortid, synes vi også, det kunne være fedt, hvis vi turde se de mindre gode sider af vores egen historie i øjnene."

MIX-redaktionen mente dog ikke, at de selv var i stand til at gøre det. ”Vi er 16 mennesker i gruppen, og majoriteten er hvide, cis og generelt privilegerede på mange parametre. Så selv om vi diskuterede de her ting internt, var det ikke nok. Vi var nødt til at få en tredje part på.”

Inspirationen til, hvordan det konkret skulle gøres, fik MIX COPENHAGEN fra en særudgave af magasinet National Geographic, hvor magasinet har fået en historiker til at blotlægge bladets egen racistiske historie. Men det her med at konfrontere sin egen mere eller mindre problematiske historie for øjnene af alle, findes der ikke særlig mange andre end de her to eksempler på, siger både Tess Skadegård Thorsen og Sabrina Vitting-Seerup.

”Vi ser en øget tendens til at gøre status og lave statistik internt, men det er forholdsvist nyt, at man vælger at vise det beskidte vasketøj frem. For når du gør det, er du jo også tvunget til at handle på det og gøre det bedre næste år, ellers vil ens publikum straffe dig og sige: ’Nå, så I kan godt stå og få gratis point og sige, hvor dårlige I var engang, men I gør stadig ikke noget ved det. Så gider vi ikke købe jeres blad eller besøge jeres festival,” siger Sabrina Vitting-Seerup

Andrea Coloma fra MIX COPENHAGEN understreger, at de er ”fuldt ud klar over, at man kunne have lavet en mere tilbundsgående analyse”, eftersom de kun har fået ni programmer analyseret og kun filmomtalerne. Det vil sige, at der for eksempel ikke er nogen, der har forholdt sig til de konkrete film, der er blevet vist. ”Men vi skulle starte et sted, og vores budget er close to non existent”.

Derfor afholder de også et arrangement under selve festivalen, hvor de opfordrer deres brugere til at komme og fortælle dem, hvordan de kan forbedre sig til næste år. Og det mener Sabrina Vitting-Seerup er en rigtig god ting. "Ja, der har været diskriminerende handlinger at finde i programmerne, men min analyse viser faktisk, at MIX kontinuerligt har åbnet op og gjort plads til flere og flere kønsidentiteter og orientering i deres programmer gennem tiden. Man kan altså se en klart positiv udvikling, og den kan for alvor fortsætte, nu hvor MIX som en af de eneste i Danmark har valgt at se grundigt efter, fundet muligheder for forbedringer og delt konklusionerne fra undersøgelsen med deres brugere."

Broadly er mediepartner med MIX COPENHAGEN, og vi dækker filmfestivalen, som løber af stablen fra den 26. oktober til 4. november. Du kan følge med på vores facebook og instagram – og møde os, når årets festivalprogram lanceres på torsdag, den 20. september.