Er du typen, der godt kan lide at lade dine endorfiner spinde til lyden af blød, boblende kærlighedsmusik, er den nye debut-ep fra københavnske Takykardia lige noget for dig.Men den type er du måske slet ikke.Måske har du faktisk forvildet dig ind i den her artikel på jagt efter noget helt andet – noget bestialsk dødsmetal, en trapsafari af 808s og Xan-referencer, eller måske et forsøg på at prygle rockmusikkens halvrådne ådsel til live igen. Men hey, vent lidt, inden du fordomsfuldt stempler den fem-track-stærke ep som det musikalske svar på Kanal 4 – det her er helt klart kærlighedsmusik, men det er kærlighedsmusik med tand. Tænk: præcis den samme dopamin-eksplosion i din hjerne som når du hører Rage Against the Machines "Killing in the Name" – bare i den stikmodsatte side af følelsesregisteret.
Annoncering
Takykardia består af frontkvinde Luna Matz, David Nedergaard på keys, trommeslager Troels Dankert og Thomas Cortes på bas. Efter at have eksisteret i lidt over halvandet år og "været på ødegård i Sverige", hvor de "brugte rigtig lang tid på at finde en lyd, der var deres", udkom bandets debut-ep i dag. Den hedder Takykardia. Ligesom dem.Matz' hjertekrængende, engelsksprogede vokal er nærmest hypnotiserende. Og når den får lov at glide henover Takykardias fløjlsbløde, synthede temposkift, luner det helt ud i tåspidserne, som en hot stone-massage for sjælen. De fem numre på Takykardia skøjter letsindigt rundt i periferien af en hel håndfuld forskellige genrer. Det er triphop, men uden at være for spacey. Det er jazz, men uden at være for prætentiøst og banjo-kikset. Det er soulet og bluesy, men uden at være et deprimerende buzzkill. Og der er helt klart noget tilfredsstillende i at blive forført af blød og kærlig musik, der samtidig ikke giver en fuck for dine forventninger.Få svaret på, hvordan det lyder, når triphop møder soul, herunder, når du fyrer op for den her afstressende, lyserøde sky af en ep (NB: bogmærk den eventuelt i tilfælde af en last minute Valentinsdag-playliste, der lige skal klaskes sammen), og scroll videre for at læse, hvad der skete, da vi ringede takykardianerne op for at lære dem bedre at kende:Noisey: Hey Takykardia. “Takykardia”, “Arrythmia” – hvorfor alle hjerteordene?
Luna Matz: Det måske ikke så pisseoriginalt – men når alt kommer til alt, handler det hele bare om loooove.
Luna Matz: Det måske ikke så pisseoriginalt – men når alt kommer til alt, handler det hele bare om loooove.
Annoncering
Klart. Men det er lidt en Grey’s Anatomy-måde at omtale hjertet på?
Luna Matz : Ja, det er medicinske termer, men det er jo nogle vildt flotte ord. Jeg tror også, at vi bare er forelsket i ord, der slutter på -ia generelt. I “Arrhythmia” synger jeg også om hjertet og pulsen, så det virkede oplagt at kalde den det.
David Nedergaard: Vi har mange temposkift, der ligesom også bakker op om de her udtryk rent musikalsk.Kan man så forvente at høre fremtidige opfølgere som “Paranoia” og “Bulimia”?
Luna: “Bulimia” tror jeg ikke lige. Men man skal aldrig sige aldrig.I hvilke situationer håber I, at folk kommer til at høre jeres musik?
Luna: Jeg håber, at der er nogen, der kysser til vores musik. Da vi indspillede “Navigate” i studiet og havde strygere inde, kiggede vi bare på hinanden og havde det sådan: “WHOA! Hvor ville det være fedt, hvis den her kunne komme med i en film!” Det vilde er, at den faktisk er kommet med i en film. Den og “Arrythmia” er med i en film, der hedder Holiday og lige har haft premiere på Sundance. En af vores venner er med til at lave den, og så var det sådan en last minute-ændring, fordi instruktøren var utilfreds med musikken. Det var tre uger inden verdenspremieren. Personligt er jeg ret glad for, at det er en film, vi er kommet med i, fordi det er en meget kontroversiel og modig film, og jeg synes, vi har lavet en modig ep.Hvordan er det en modig ep?
Luna: Jeg tror ikke, at der er nogen af os, der egentlig giver en fuck for genre, eller hvordan man skriver en sang. Og jeg tror også, at vi alle sammen går meget mere op i stemning end perfektion.
Luna Matz : Ja, det er medicinske termer, men det er jo nogle vildt flotte ord. Jeg tror også, at vi bare er forelsket i ord, der slutter på -ia generelt. I “Arrhythmia” synger jeg også om hjertet og pulsen, så det virkede oplagt at kalde den det.
David Nedergaard: Vi har mange temposkift, der ligesom også bakker op om de her udtryk rent musikalsk.Kan man så forvente at høre fremtidige opfølgere som “Paranoia” og “Bulimia”?
Luna: “Bulimia” tror jeg ikke lige. Men man skal aldrig sige aldrig.I hvilke situationer håber I, at folk kommer til at høre jeres musik?
Luna: Jeg håber, at der er nogen, der kysser til vores musik. Da vi indspillede “Navigate” i studiet og havde strygere inde, kiggede vi bare på hinanden og havde det sådan: “WHOA! Hvor ville det være fedt, hvis den her kunne komme med i en film!” Det vilde er, at den faktisk er kommet med i en film. Den og “Arrythmia” er med i en film, der hedder Holiday og lige har haft premiere på Sundance. En af vores venner er med til at lave den, og så var det sådan en last minute-ændring, fordi instruktøren var utilfreds med musikken. Det var tre uger inden verdenspremieren. Personligt er jeg ret glad for, at det er en film, vi er kommet med i, fordi det er en meget kontroversiel og modig film, og jeg synes, vi har lavet en modig ep.Hvordan er det en modig ep?
Luna: Jeg tror ikke, at der er nogen af os, der egentlig giver en fuck for genre, eller hvordan man skriver en sang. Og jeg tror også, at vi alle sammen går meget mere op i stemning end perfektion.
Annoncering
Hvad hører I selv mest lige for tiden?
David: Hiatus Kaiyote har været rigtig store for os alle sammen her i bandet. Især deres sidste plade, Choose Your Weapon. De er helt fantastiske og banebrydende i deres musik og også fuldstændigt ligeglade med alt, hvad der hedder genre. Lyt for eksempel bare til “Atari 12”. Så er der en fyr fra London, der hedder Jordan Rakei, som vi har lyttet meget til. Han har en helt vild stemme og sans for arrangementer, og har været en stor inspiration for os alle sammen. Han er et billede på den generelle scene i London, som der kommer sindssygt meget fed musik ud af for tiden.Hvilken scene er det?
Luna: Den her scene, som er jazzet, men ikke bliver defineret som jazz i London. Hvilket er skønt. Der er bare ikke den der genrebarriere på samme måde. Også Poppy Ajudha. Connie Constance er lige kommet med en sindssyg ep. Portishead har vi også været meget inspireret af i forhold til ep’en.'Genrebrydende' og 'trip soul' er et par af de beskrivende ord, man støder på, hvis man stalker jer på Facebook. Hvordan er I endt med ikke at give en fuck for genre? Er det noget, I bevidst har prøvet at udfordre, eller er det bare sådan, I lyder?
Luna: Jeg tror, det er meget naturligt for os alle sammen. Den musik, vi lytter til, er også meget genrebrydende. 'Trip soul' er selvfølgelig en sammensmeltning af vores to største inspirationskilder, soul og triphop. Det med at bryde genrer giver os også en frihed i forhold til fremtiden. Det kan godt være, at den næste ep bliver meget mere vred.
Troels Dankert: Vores ypperste mål er egentlig bare at skabe det musik, vi selv helst vil lytte til.
David: Hiatus Kaiyote har været rigtig store for os alle sammen her i bandet. Især deres sidste plade, Choose Your Weapon. De er helt fantastiske og banebrydende i deres musik og også fuldstændigt ligeglade med alt, hvad der hedder genre. Lyt for eksempel bare til “Atari 12”. Så er der en fyr fra London, der hedder Jordan Rakei, som vi har lyttet meget til. Han har en helt vild stemme og sans for arrangementer, og har været en stor inspiration for os alle sammen. Han er et billede på den generelle scene i London, som der kommer sindssygt meget fed musik ud af for tiden.Hvilken scene er det?
Luna: Den her scene, som er jazzet, men ikke bliver defineret som jazz i London. Hvilket er skønt. Der er bare ikke den der genrebarriere på samme måde. Også Poppy Ajudha. Connie Constance er lige kommet med en sindssyg ep. Portishead har vi også været meget inspireret af i forhold til ep’en.'Genrebrydende' og 'trip soul' er et par af de beskrivende ord, man støder på, hvis man stalker jer på Facebook. Hvordan er I endt med ikke at give en fuck for genre? Er det noget, I bevidst har prøvet at udfordre, eller er det bare sådan, I lyder?
Luna: Jeg tror, det er meget naturligt for os alle sammen. Den musik, vi lytter til, er også meget genrebrydende. 'Trip soul' er selvfølgelig en sammensmeltning af vores to største inspirationskilder, soul og triphop. Det med at bryde genrer giver os også en frihed i forhold til fremtiden. Det kan godt være, at den næste ep bliver meget mere vred.
Troels Dankert: Vores ypperste mål er egentlig bare at skabe det musik, vi selv helst vil lytte til.
Annoncering
Hvorfor har verden brug for trip soul?
David: Vi håber, at det er en ep, folk vil sætte på, når de vil lytte til musik – ikke når de laver alt muligt andet.
Luna: Jeg håber virkelig meget, at folk får en stemning ud af det og lige forsvinder lidt fra den frygtelige verden i nogle øjeblikke, inden de kommer tilbage.Er der nogen fare ved at træde uden for rammerne af folks forventninger?
Luna: Så er vi igen tilbage til, at det er en modig ep. Fordi det ikke kan puttes ind i en boks, kan det også være, at de, der skal lytte til det, så også skal være lidt modige og lidt opsøgende for at få fat i det. Det kommer nok ikke sådan direkte ind på Top-50 Viral på Spotify.Og det er også okay for jer, fornemmer jeg ligesom?
Luna: Det er så fint. Fuck faren ved det.
David: Vi håber, at det er en ep, folk vil sætte på, når de vil lytte til musik – ikke når de laver alt muligt andet.
Luna: Jeg håber virkelig meget, at folk får en stemning ud af det og lige forsvinder lidt fra den frygtelige verden i nogle øjeblikke, inden de kommer tilbage.Er der nogen fare ved at træde uden for rammerne af folks forventninger?
Luna: Så er vi igen tilbage til, at det er en modig ep. Fordi det ikke kan puttes ind i en boks, kan det også være, at de, der skal lytte til det, så også skal være lidt modige og lidt opsøgende for at få fat i det. Det kommer nok ikke sådan direkte ind på Top-50 Viral på Spotify.Og det er også okay for jer, fornemmer jeg ligesom?
Luna: Det er så fint. Fuck faren ved det.
Pressebillede af Ali Asperheim
Hvor langt ville I gerne tage det her? Hvilke drømme har I for den nærmeste fremtid, og hvad er jeres største, vildeste drøm?
Luna: Vi har lige fået booker i Paris, så vi håber på at spille på nogle franske festivaler til sommer. Det ville være mega, mega dejligt, hvis Gilles Peterson kan lide vores musik, men for mig er det ikke det, der gør, at jeg synes, at jeg har nailed den. Hvis jeg kan kigge mig selv i spejlet om syv år og fuldstændig ærligt kan sige, at hver gang vi har skrevet en ny sang, er det blevet vores egen nye yndlingssang, at vi har været tro mod os selv og er blevet ved med at udvikle os og lade os inspirere, og hvis vi endda på vejen har inspireret andre – så føler jeg virkelig, at vi har nailed den. Det kan godt være svært at beholde sin selvstændighed, fokus og ærlighed i sådan en verden som musikkens, hvor lokkende tilbud kan opstå og få ting til at ske meget hurtigere, end vi selv kan. Dermed ikke sagt, at vi ikke vil samarbejde med folk. Men det er vigtigt for os, at vi husker, hvem vi er, og hvorfor vi egentlig laver musik.
David: Succeskriteriet er bare, at vi kan blive ved med at spille og lave fed musik.
Luna: Jeg har også en kæmpe drøm om at komme til Tokyo og spille.
Troels : Selvfølgelig ville det være helt vildt fedt at spille på Roskilde. Det er klart en af vores mål. Men det bliver nok ikke i år.Hvis I kunne vælge at spille hvor som helst, hvor skulle det så være?
Luna: Nu går min hjerne amok. På Versailles. Ved Niagara Falls. På Månen! Vi er alle sammen ret visuelle og elsker naturprogrammer – der er sådan et sted i Fransk Polynesien, hvor alle rokkerne kommer helt ind til land, hvor man stadig kan bunde. De er så flotte. Hvor vildt kunne det ikke være at spille der? Eller i et hav af selvlysende plankton!Jeg begynder at forstå, hvorfor du er ansvarlig for bandets musikvideoer. Flere steder?
Luna: Jeg kan blive ved. En ørken kunne være for syg. Og hvis vi kom til at spille i Tokyo, kunne det være fedt at spille i en spillehal eller sådan noget.
David: Vi går meget op i de her stemninger. Ørken, Niagara Falls…det her er alle sammen steder, vi ville kunne bygge vilde stemningsbilleder op omkring.Fedt. Jeg håber, I når månekoncerten.
David: Det bliver måske ikke lige i ’18.Tak for snakken, Takykardia.
Luna: Vi har lige fået booker i Paris, så vi håber på at spille på nogle franske festivaler til sommer. Det ville være mega, mega dejligt, hvis Gilles Peterson kan lide vores musik, men for mig er det ikke det, der gør, at jeg synes, at jeg har nailed den. Hvis jeg kan kigge mig selv i spejlet om syv år og fuldstændig ærligt kan sige, at hver gang vi har skrevet en ny sang, er det blevet vores egen nye yndlingssang, at vi har været tro mod os selv og er blevet ved med at udvikle os og lade os inspirere, og hvis vi endda på vejen har inspireret andre – så føler jeg virkelig, at vi har nailed den. Det kan godt være svært at beholde sin selvstændighed, fokus og ærlighed i sådan en verden som musikkens, hvor lokkende tilbud kan opstå og få ting til at ske meget hurtigere, end vi selv kan. Dermed ikke sagt, at vi ikke vil samarbejde med folk. Men det er vigtigt for os, at vi husker, hvem vi er, og hvorfor vi egentlig laver musik.
David: Succeskriteriet er bare, at vi kan blive ved med at spille og lave fed musik.
Luna: Jeg har også en kæmpe drøm om at komme til Tokyo og spille.
Troels : Selvfølgelig ville det være helt vildt fedt at spille på Roskilde. Det er klart en af vores mål. Men det bliver nok ikke i år.Hvis I kunne vælge at spille hvor som helst, hvor skulle det så være?
Luna: Nu går min hjerne amok. På Versailles. Ved Niagara Falls. På Månen! Vi er alle sammen ret visuelle og elsker naturprogrammer – der er sådan et sted i Fransk Polynesien, hvor alle rokkerne kommer helt ind til land, hvor man stadig kan bunde. De er så flotte. Hvor vildt kunne det ikke være at spille der? Eller i et hav af selvlysende plankton!Jeg begynder at forstå, hvorfor du er ansvarlig for bandets musikvideoer. Flere steder?
Luna: Jeg kan blive ved. En ørken kunne være for syg. Og hvis vi kom til at spille i Tokyo, kunne det være fedt at spille i en spillehal eller sådan noget.
David: Vi går meget op i de her stemninger. Ørken, Niagara Falls…det her er alle sammen steder, vi ville kunne bygge vilde stemningsbilleder op omkring.Fedt. Jeg håber, I når månekoncerten.
David: Det bliver måske ikke lige i ’18.Tak for snakken, Takykardia.