Annoncering
Ny Musik

Her er Baby Binos nye single, fordi du helt sikkert ender i byen i aften alligevel

Ja, ja, du “kom til at blive ret sent ude i går”, men smid lige “Bræt” på playlisten, så du slipper for endnu en morgenfest med Oasis.

af Alfred Maddox
16 februar 2018, 11:31am

Baby Bino, gang gang.

Det er fredag, og selv om du "ikke helt har afgjort det med dig selv endnu" og "faktisk måske bare gerne vil chille" og jo i virkeligheden "kom til at blive ude ret sent i går", bliver vi nødt til at se i øjnene, at du nok – på den ene eller den anden måde – kommer til at ende i hegnet igen i aften. Og fordi ingen kan overskue endnu en morgenfest, hvor du zig-zagger mellem Elton Johns "Tiny Dancer" og Oasis' "Champagne Supernova" på repeat, kommer der her noget friskt blod til dit efterhånden trætte fest-og-flex-mix.

I dag er den københavnske kunstner tidligere kendt som Baby Albino nemlig tilbage med mere skarpladt, Xan'ed-out blærerap i form af singlen "Bræt". Efter at have dimitteret fra nu nedlagte Københavner-rapkollektiv Pizzagang har Baby være udgivet flere singler, både under sit eget navn og som en del af RigForevigt, Danmarks hvide svar på G-Unit anno 2018, og så har han et nyt mixtape på vej, der gerne skulle lande inden sommer. Ligesom på førstesinglen, "God Mad", er de tunge, legende beats på "Bræt" produceret af Lille Høg og Shawn D.

I sit seneste bidrag til #newmusicfriday snakker Baby stadig piller, damer og blær, men i modsætning til den kæmpe, dansable dab-fest af en partystarter vi fik i "God Mad", gør det eklektiske beat i "Bræt" den til mere af en slagsang for at danke ud og have det fedt i sofaen. I stil med singlens Looney Toons-agtige coverart, fortsætter Baby Binos evne til at kombinere stoffer med en spøgefuld, uskyldig tone (// Jeg har mine piller i bræt / jeg har min dank i en sæk //) med hårdtslående one-liners (// fuck branchen den er fake //), skarpladt lyrisk snusk (// nu ringer hun tit / siger til mig hun vil ha’ pik //) med at være unægteligt turnt på skamløst politisk ukorrekt drengerøvsmanér. Men han understreger, at man ikke behøver at udleve teksterne, bare fordi man har optur over hans eksplicitte univers.

"Ting bliver sat på spidsen i mine tekster, som der er gjort i rap siden dag et," fortæller Baby Bino os om sit nyeste track. "Når jeg siger, at jeg er blæst hver dag, skal man ikke tage det bogstaveligt. Vi taler om at tage stoffer, mens den anden del af dansk rap forherliger salget som bagmænd, og en kriminel løbebane, som ikke er meget smartere uanset hvad. Det her er den anden side af de unge drenge."

"Gennem det seneste stykke tid er der mange af de mennesker, der har opført sig som kællinger før i tiden, som pludselig er søde. Bitches'ne er også varmere, end de plejede at være. Så "Bræt" handler bare om at komme fra et sted til et andet – hvad der ligesom kommer med, når man begynder at rykke lidt op i spillet og industrien. Nu det ikke sådan der mere. Ellers er det bare et blærerøvstrack, der går hårdt. Jeg laver altid musik, efter hvad jeg vil feste til. Men man kan høre det hele tiden, døgnet rundt. Det er fedest at hoppe rundt til."

Saml holdet, og smid "Bræt" på her: