Denne artikel er oprindeligt udgivet af Noisey UKRapperen MIKE bliver 19 om tre dage, og det glæder han sig til. Det er måske, fordi New York-rapperen, der dog er født i New Jersey, er tilbage i Storbritannien, hvor han tilbragte en del af sin barndom. Men han er endnu gladere over at vende tilbage til byen, fordi det betyder, at han bliver genforenet med sin mor, som han har været adskilt fra i en del år. "Min mor har arrangeret en surprise-agtig middag for mig… eller," siger han og smiler, "det var meningen, det skulle være en overraskelse, men min mor er ikke så god til det med hemmeligheder." Med sin tunge baryton bryder han ud i et let grin.
Annoncering
Han stråler. Det gør han faktisk hele vejen igennem vores interview på en sparsomt oplyst restaurant, hvor vi mødes sammen med MIKEs 23-årige manager Joygill Moriah. Vi skal tale om den nye video til tracket "Wait for Me" fra rapperens kommende EP, By the Water. Ligesom alle hans øvrige tracks er det en sang, der glat som sirup glider ned ad højtaleren akkompagneret af MIKEs langsomme flow. Hør bare engang: // I can't even look in the mirror / I've been lost in my mind //. Efter MIKE første gang dukkede op på Bandcamp med sine mixtapes er han blevet sammenlignet med MF Doom, Earl Sweatshirt (som er stor fan) og King Kule. Men MIKE kører helt sin egen stil med en åben og ærlig stemme, der beskriver hverdagsbekymringer, de små sejre og ambitioner hos en ung sort mand i det 21. århundrede. Der blevet talt en del om, hvordan han har hjulpet sine fans ved at sætte ord på sin egen kamp med psykisk sygdom, som andre kan space ud til eller rappe med på. Men han er den første til at påpege, at han ikke er alene. Kollaborationer og inspiration fra kolleger har været med til at udvikle ham, til den rapper han er i dag."Har du nogensinde hørt Standing on the Corner?" spørger han og henviser til det jazzede eksperimental-band, som vennerne Gio Escobar og Jasper Marsali spiller i i New York. "De arbejder også med de samme ting, som jeg taler om i "Wait for Me"-videoen. Deres album Red Burns er … det er det, som folk med afrikanske aner kalder djævelen inden i." Han fortæller mig, at det handler om noget, der hedder trickology, et begrebsapparat i den afro-amerikanske bevægelse Nation of Islam, som omhandler ondskab. Den fornemmelse af, at djævelen har sat sig i dig, trænger også igennem i videoen, siger han. I videoen "chiller jeg bare, og så dukker djævelen op, og han er en del af mig. Det er meget menneskeligt at bære rundt på ham. Jeg vil ikke engang kalde det for had, det er mere som en form for depression eller angst, der bare sidder i en." Jeg spørger, om det handler om indre dæmoner. "Ja, lige præcis. Det er en indre dæmon. Den har jeg inden i, og jeg prøver at vise, at det er helt i orden."Det er pudsigt, at høre nogen tale om et så mørkt emne og samtidigt være så varm og åben i sit udtryk. Mindst 70 procent af MIKEs svar er svøbt i et tæppe af latter. Det er lige meget, om vi taler om pressehype, sorte singlemødres indre styrke eller at pjække fra skole. Sådan er MIKE bare. Han er udadvendt af natur, noget, han selv mener, skyldes, at han flyttede rundt meget som barn. Fra New Jersey flyttede han til Hackney og Essex med sin mor, inden han vendte tilbage til USA som teenager for at bo sammen med sin far i Philadelphia. Derfra rykkede han videre til Brooklyn og senere Bronx, mens hans mor måtte blive i Nigeria på grund af problemer med sine papirer. Han begyndte at rappe som 14-årig, og som 16-årig var han allerede på Dev Hynes' radar, og i forbindelse med udgivelsen af hans mixtape May God Bless Your Hustle i juni fik han endnu mere opmærksomhed.MIKE bruger ikke ordet genkendeligt, men det er meget godt til at opsummere, hvorfor han rører så mange med sin musik. "Meget af det kommer sig af, at jeg flyttede rundt så meget som barn," siger han. "Jeg er også den eneste dreng i familien, så jeg har altid lyttet til mine søstre og forsøgt at forstå, hvad de har gået igennem. Jeg prøver altid at se verden gennem andres øjne." På den måde er hans musik blevet en måde at skabe kontakt til andre på, fra Sydafrikanske fans, der skriver til ham over nettet, om hvordan May God Bless har påvirket dem, til de "velsignede sorte mennesker" i London, der har taget ham til sig. Han siger, han allerede er i gang med et nyt projekt, som han dog ikke vil tale nærmere om endnu. Nu skal han i første omgang fejre fødselsdag.