FYI.

This story is over 5 years old.

Premiere

BFL erklærer krig mod systemet og tænder joints med en plovmand i deres nye video

"Hash For Evigt": Et helt og aldeles sagligt indspark i debatten om legalisering af cannabis.

Rapgruppen BFL (Brian For Livet) har allerede bevist, at de er klar til at komme med masser af fornuftige udtalelser om både samfundsstrukturer og rusmidler. Heldigvis for os alle sammen er Lil Sim, Soulja Cav og MDMAnders nu klar med en helt ny single og video, der endnu en gang understreger, at trioen virkelig har noget på hjerte.

Tracket hedder ”Hash For Evigt” og handler, sjovt nok, primært om den hellige klump. Okay, der er godt nok som sædvanlig nogle linjer med en rimelig uhyggelig holdning til feminisme, men generelt fungerer sangen som et helt og aldeles sagligt indspark i debatten om legalisering af cannabis.

Annoncering

Der er det samfundsmæssige perspektiv:

// Vandet i hanen er giftigt at drikke / regeringen, det er ikke til at stole på dem / vil fortælle mig, at jeg ikke må ryge mit hash / selv om det aldrig har slået nogen ihjel //.

Der er forklaring af potentielle individuelle fordele:

// Læreren vil tage mit dyrebare hash / Hun vil træde på en mand, der ligger ned / Tag og fat’, at jeg ryger den her hash for dig og hele skolens samlede sikkerhed //.

Og så er der endda et par lifehacks:

// Kommer for sent til timen / sætter mig ned, hvor min plads var / nej, jeg må ikke ryge herinde / men hvad vil du gøre ved, at jeg rister? //.

Vi ved ikke, hvad vi havde regnet med, da vi rakte ud til BFL for et citat, men gruppen sendte os følgende:

hash for evigt handler maget om den måde samfundet og systmet ser ned på hash. Staten prøver helle tiden at styre din jerne ved at hash er u lovligt fordi de godt hved at når man ryger åbner det folks tankebaner og så kan de ikke styre befolkning mere. Det fuld illuminarti. Ud over det handler sangen også om hirakiet i din priorirteter, at pængene altid vil komme først (udover selvføelelig familie, ære løgialitet og broderskab) derefter kom hashen og til sidst damern fordi du hverken kan få hash eller damer uden pæng. Derfor vil bfl for fremtiden lave maget mer musik fordi Musik=pæng=Hash=fisse!

Én ting er, at det er svært at finde valide modargumenter til ovenstående fornuft, en anden er, at den visuelle side af "Hash For Evigt" slår fast, at BFL lægger værdi bag deres ord. I grove træk befinder vi os i en røgfyldt lejlighed med en masse venner, der er klædt i hættetrøjer, masker og balaclavaer – og en muskelhund. Her er bliver der nollet i en pengeseddel og tændt en joint med en brændende 500-las. Og fik vi nævnt, at beatet er en tonstung trap-psykose orkestreret af Lille Høg?

Alt er med andre ord, som det skal være. Se videoen herunder. God ryger.