Jeg lavede mad på Roskilde og endte som Neil Youngs privatkok
Margaretha Jüngling (Foto: Filipa Peixeiro / 13 Photo) og Neil Young (Foto via Noisey)
roskilde festival

Jeg lavede mad på Roskilde og endte som Neil Youngs privatkok

I løbet af få timer gik jeg fra at lave backstage-mad sammen med Relæ til at blive ansat som kok for en af verdens største rockstjerner.
28.6.18

Det er fredag, og det er frokosttid på Roskilde festival. Jeg står i backstage-køkkenet med mine venner fra restaurant Relæ og forbereder tatar med sprødt rugbrød og karse. Alt går efter planen, men 12 timer senere sidder jeg i Neil Youngs tourbus på vej til Helsinki. Jeg har fået nyt job som privatkok for en af verdens største rockstjerner.

Så hvordan endte jeg der?

Jeg er fra Schweiz og kom første gang til Danmark i 2011. Jeg var utilfreds med min praktikplads derhjemme, så jeg kontaktede restauranter rundt omkring i Europa, hvor det virkede spændende at arbejde. Christian Puglisi, som havde åbnet Relæ otte måneder forinden, var den første, der svarede mig, så jeg endte med at få job der som kok.

Annoncering

Efter at have arbejdet for Relæ og Manfreds i tre år tog jeg tilbage til Schweiz for at færdiggøre kokkeskolen, men jeg blev ved med at besøge København, blandt andet for at hjælpe min ven Lisa Lov med at lave hendes Tiger Mom pop-up.

Da Relæ og Manfreds fik til opgave at stå for backstage-restauranten på Roskilde i 2016, spurgte Lisa, om jeg havde lyst til at være med. Det passede fint ind i mine planer, og det var en perfekt mulighed for at tilbringe noget tid sammen med gamle venner fra køkkenerne på Nørrebro.

Backstage-restauranten på Roskilde i 2016. Foto via Relæ

Til Roskilde serverede vi en stor menu for musikerne og deres crew. Der var kålrabi med tang, tartar fra Manfreds, grillede økologiske pølser, charcuterie, friske ærter og gulerødder, og koldskål til dessert. Det var et kæmpe projekt. Musikere arbejder lidt efter deres eget skema i forhold til hvornår, de ankommer, og hvornår de har soundcheck, så nogle gange skulle vi betjene rigtig mange mennesker på meget kort tid. Det var intenst, men også skide sjovt, fordi der var god kemi på holdet.

Jeg er ikke den store fan af den slags musik, man finder på de fleste festivaler i dag, så jeg var ikke benovet over at se de her folk spise i vores backstage-restaurant.

Om fredagen skulle Neil Young spille på Orange. Mens vi stod og forberedte maden, kaldte Christian mig over og spurgte, om jeg havde lyst til at lave mad for Neil Young. Jeg sagde, ‘ja, det er vel det, vi er i gang med’, men Christian så pludselig mere seriøs ud. Han stod sammen med en af Roskilde-arrangørerne, som sagde, at de ledte efter en privatkok til Neil Young. Min samtale med Christian forløb nogenlunde sådan her:

Annoncering

Har du lyst til at være Neil Youngs privatkok?

- Ja, hvornår?

Lige efter hans koncert, som foregår om tre timer?

- Så længe det er ok med dig og resten af holdet, så gør jeg det.

Christian Puglisi anretter charcuterie i backstage-restauranten på Roskilde i 2016. Foto via Relæ

Jeg ringede til min ven i Schweiz for at spørge, om det her nu også var en fornuftig ide, og så kontaktede jeg et andet arbejdsprojekt og sagde, at jeg havde fået andre planer. Bagefter havde jeg et kort interview med Neil Youngs kæreste, Daryl Hannah, og hans tourmanager, og de fortalte om hans kost, og hvad han kan lide at spise. Neil Young havde ikke spist i vores backstage-restaurant, for han spiser ikke catering på festivaler. Han spiser kun mad, som er lavet af hans egen kok.

Der var et par timer til, at han skulle på scenen. Jeg havde ingen knive eller tid til at hente mine ting i København, så fyren fra Roskilde kørte mig rundt på festivalen, så jeg kunne finde de ting, jeg skulle bruge. Lige før Neil Young gik på scenen, hilste jeg på ham, og mens han spillede, fik jeg styr på det sidste.

Det var vanvittigt, og det hele gik vildt hurtigt. Jeg gik fra at sove i et frysende telt til at sove i en varm luksusbus, men jeg tænkte bare: Hvorfor ikke? De kan sparke mig af bussen ved den næste rasteplads, og jeg har ikke tabt en skid på det.

Heldigvis blev jeg ikke sparket af. Jeg blev med Neil Young og lavede mad på resten af Europa-touren og den efterfølgende tour i USA.

Det er noget andet at lave mad som privatkok. Du er nødt til at lave den slags mad, som personen du arbejder for, selv ville have lavet, og ikke nødvendigvis det, du har lyst til at lave. Neil Young er vegetar og er meget passioneret omkring økologi, men stilen er anderledes i forhold til det, jeg lavede på Relæ og Manfreds. I USA kan de godt lide masser af umami og store smage, og i Danmark er I meget mere præcise og delikate omkring jeres mad, som ofte har mere syre og mindre salt.

Annoncering

Før jeg blev ansat af ham, kendte jeg ikke så meget til Neil Youngs musik. Bortset fra to sange, som de hele tiden spillede på Relæ. Han er en meget kreativ og talentfuld person, og jeg har kæmpe respekt for det, han laver, og det miljø, han arbejder i. Han kan ikke bare færdes som os andre, han kan ikke bare gå ind og ud af en restaurant, som det passer ham. Kreativiteten er hans frihed, og jeg var virkelig imponeret over den energi, han udstråler på scenen.

Før USA-turneén havde jeg nogle problemer med at få opholdstilladelse, så Neil Youngs management betalte for mit visum. Hvis han beslutter sig for at turnere med bandet igen, har jeg mulighed for at være med, men lige nu har jeg andre prioriteter. Den her sommer arbejder jeg i Schweiz med at lave ost og smør fra malkekøer, som græsser i Alperne. Vi står op kl. 04.30 for at malke køerne og lave ost. Så har vi frokost, hvor vi vender ostene, og så er det tilbage på bjerget for at malke igen. Jeg har besluttet mig for at gøre det her, fordi jeg som kok gerne vil lære noget mere om, hvor vores råvarer kommer fra.

Men hvis muligheden kommer for at tage på turné igen, vil jeg sikkert gøre det. Det var stressfuldt og måske ikke det meste spændende job rent kulinarisk, men det var en virkelig sjov oplevelse. Det var utroligt smukt at stå på scenen og se en kunstner som Neil Young være så fokuseret og tilstede i øjeblikket. Det er lidt den samme attitude, man oplever hos nogle kokke; du kan mærke koncentrationen og se intensiteten malet i deres ansigter. At være del af det er i sandhed specielt.

Og nu kender jeg også mere til Neil Youngs musik end de to sange, vi spillede i køkkenet på Relæ.