Denne artikel er oprindeligt udgivet af Noisey Tyskland
Egentlig kan sydafrikanske Die Antwoords musikvideoer for det meste opfattes som små spillefilm. Skuespillet, rekvisitterne, makeuppen, postproduktionen, kostumerne, niveauet af kreativitet, opmærksomheden på detaljer og den generelle kvalitet, som Yolandi Visser og Ninja lægger for dagen i videoerne, er i hvert fald betagende. Og den nyeste musikvideo, "Alien", fra deres seneste album, Mount Ninji and Nice Time Kid, er endnu et eksempel på det.
"Alien" tager os med til en dyster verden, der er både skræmmende og smuk og vækker nogle af de samme følelser som Donny Darko. Men her er den uhyggelige hare byttet ud med en hybrid mellem menneske og insekt, der er sårbar og uskyldig, men alligevel stærk, hvilket kan ses som symbol på Yolandis historie om den evige outsider. Den plagede og usikre alien får til sidst nok og bider fra sig for så at gennemgå en transformation (herefter bliver hovedpersonen forresten spillet af Yolandi Visser og Ninjas fælles barn, Sixteen Jones).
Se det nye mesterværk fra den sydafrikanske gruppe øverst i artiklen.