Annoncering
Internetvideoer af særlig betydning

Forkæl dig selv med det her kæmpe shitshow af et dj-sæt fra Tomorrowland

Se Salvatore Ganacci twerke, stå på hovedet, råbe ting ind i mikrofonen, knalde sin dj-pult og have det vildt med en vindmaskine i sin unødvendigt sindssyge "performance" på EDM-festivalen.

af Noisey Staff
24 juli 2018, 9:55am

Screenshot via Facebook/croatiaclubnews

Denne artikel er oprindeligt udgivet af Noisey Tyskland

Det er ret nemt at hate på EDM. Vi ønsker ikke at bidrage til uberettigede fordomme, men vil samtidig på det kraftigste råde dig til at se højdepunkterne fra Salvatore Ganaccis optræden under Tomorrowland Festival 2018. Du kommer ikke til at fortryde det.

Den svenske dj, der i lørdags fik æren af at spille på den berømte EDM-festivals største scene i en time, opfyldte på nærmest foruroligende vis samtlige EDM-klicheer – i så ekstrem en grad, at vi begyndte at mistænke ham for i virkeligheden at være Sacha Baron Cohen i en lang, lyshåret paryk.

Men nej, Salvatore Ganacci er faktisk en person, der findes i virkeligheden, og han er mere eller mindre seriøs omkring de vanvittige ting, han foretager sig: hans dancemoves, de bizarre lyde han råber ind i mikrofonen...selv den manglende kyndighed, han udviser, ved ikke engang at lade, som om han selv laver overgangene mellem sangene i sit sæt. Hvis din underholdningssmag ligger på grænsen til det masochistiske, er det her lige noget for dig. Om ikke andet er det en lille påmindelse om, at Tomorrowland er en af de suverænt mest noia festivaler i verden.