FYI.

This story is over 5 years old.

Feminisme

Kendall Jenner tager til genmæle, efter hun pissede modeller af

”Jeg er blevet misforstået.”
Billede via Instagram.

Denne artikel er oprindeligt udgivet af i-D USA

En uheldig kommentar vakte for nylig furore i modelmiljøet og udløste en strøm af retfærdig harme, der fik Jenner-fæstningens borgmur til at skælve. Men nu har Kendall Jenner endelig taget bladet fra munden og selv kommenteret sagen.

Og hvad er det så for en sag? kan jeg høre dig tænke. Nu skal du høre. Under et interview udtalte Jenner følgende perle, ”Jeg har aldrig været en af de der piger, som laver 30 shows på en sæson, eller hvad fanden det nu er, de gør,” samt ”Al magt til dem, men jeg har en million andre ting at lave, hvor jeg ikke er på en catwalk.” Flot.

Annoncering

Der gik naturligvis ikke lang tid, før shitstormens vinde blæste over Instagrams sletter, og derfor følte Jenner sig nødsaget til at uddybe sin kommentar på Twitter: ”Jeg blev misforstået i forbindelse med en artikel over wknden,” skriver hun. ”Mine ord er desværre blevet fordrejet & taget ud af kontekst.” Helt sikkert. Hun fortsætter sit knæfald ved at rose sine kolleger: ”Jeg oplever selv den opofrelse, stærke arbejdsmoral, stress og byrde på det mentale helbred, som kendetegner mine kolleger, der alligevel formår at få det hele til at se legende let ud.”

This article originally appeared on VICE US.