FYI.

This story is over 5 years old.

Musikvideoer

Du kan lige så godt tjekke Charlie Sheen ud i Lil Pumps video til "Drug Addicts"

Du behøver ikke se den hele.

Denne artikel er oprindeligt udgivet af Noisey USA og bringes her med bidrag af Noisey Danmark

Så kom den, en af årets allermest noia dage – mandagen efter Roskilde. Uanset om du er på velfortjent ferie eller på dit rådne job, kan festivalnedturen efter en uge i smatten føles umulig at komme igennem. Og det sidste du sikkert har lyst til, når du nu sidder med et kæmpe hul i sjælen, er nok at se en ny musikvideo fra Lil Pump. Men… hvad nu hvis det er en Lil Pump-video med et fuldstændig fortryllende narrativ?

I "Drug Addicts" ruller Pump rundt i en rullestol på den lukkede afdeling sammen med Charlie Sheen og en flok letpåklædte sygeplejersker, der forsyner patienterne med piller. Sheen ser ud, som om han lige er blevet slæbt ind fra gaden for at være med i videoen. Han glor med tomme øjne på rapperen, mens han prøver at følge med. Sangen er langt fra det stærkeste, Pump har produceret, og ideen er kun sjov de første 45 sekunder eller sådan noget, og jeg er faktisk ikke sikker på, at alle de teenagere, der tilbeder Pump, overhovedet er gamle nok til at huske Two and a Half Men og dengang Sheen gik bananas for et par år siden.

Men når nu du alligevel sidder og kæmper med accepten af, at der er et helt år til, at du skal på Roskilde igen, og at du er flad som en hjemløs, og at flere af dine kropslige funktioner er decideret i stykker, kan du lige så godt tjekke videoen ud øverst på siden.