Quantcast
VICE Specials

Se vores dokumentar om de svenske børn, der lever uden for kønsnormerne

Vi rejser til hjemlandet for kønsneutrale børnehaver og familier for at se på børneopdragelse udenfor den binære kønsramme.

VICE Staff

VICE Staff

Kampen for transkønnedes rettigheder oplever i øjeblikket stor fremgang, og flere og flere unge vælger at definere sig som noget andet end bare "mand" eller "kvinde". VICE-værten Amelia Abraham besøger Sverige, som mange kalder det mest progressive land i verden, når det handler om kønsproblematikken, for at finde ud af, hvad det vil sige at vokse op uden en binær kønsramme.

I Sverige har man siden 2015 kunne finde det kønsneutrale stedord "hen" i ordbogen og det bruges nu regelmæssigt af mange svenskere. Siden 1998 har det været forbudt ved lov at håndhæve kønsstereotyper i skolesystemet, og offentlige børnehaver med kønsneutrale målsætninger har med progressiv pædagogik og særligt uddannede lærere gjort det muligt for familier at opdrage deres børn uden en fast kønsidentitet – noget, der har vakt opsigt i udlandet.

Amelia tilbringer blandt andet tid sammen med en familie, der udfordrer kønsnormerne. Her møder hun mapa (mor og far) Del LaGrace Volcano, der er født interkønnet (både mand og kvinde), børnene Mika på fem og Nico på tre og bedstemoren Margareta. Hun besøger Mika og Nicos kønsbevidste børnehave for at se, hvad lærerne og de andre børn siger til Mikas måde at udtrykke sit køn på. Hun hilser også på Lotta Rajalin, der har grundlagt Sveriges kønsneutrale børnehavesystem, for at finde ud af, hvordan man fjerner kønsnormer fra uddannelsessystemet, samt psykiateren David Eberhart, som er meget kritisk overfor de kønsneutrale børnehaver.

Se hele filmen her: