Holy Shit

Nogen bliver ved med at sende Snoop Dogg billeder af sexdukker

Hvem står bag det her? Stå nu bare frem, din kujon.
KC
Queens, US
23.1.18

Denne artikel er oprindeligt udgivet af Noisey USA

Snoop Doog er pissetræt af, at folk sender ham uopfordrede billeder af sexdukker. Det er blevet så stort et problem, at rappens grand old man over weekenden loggede på Instagram for at få afløb for sine frustrationer.

Snoop havde et par alvorsord at sige til folk, der har en forkærlighed for sexlegetøj. ”Hvis én idiot til sender mig et billede af en motherfucking bolledukke,” sagde han med et stort smil på læben, selv om det er et fuldstændig absurd problem at skulle håndtere. ”Jeg er fandeme pisseligeglad med, hvor sexet, du synes, den ser ud. Det er en fucking dukke, dit fjols.”

Tha DoggFather havde også gode råd og fif til folk, der har overvejet at hoppe med på dukkebølgen: ”Drop det nu, og find dig en rigtig kæreste med en puls.”

Og vi har faktisk også selv et par spørgsmål: Hvem er det, der står bag det her? Hvorfor sender du billeder af sexdukker til Snoop af alle mennesker? Har han nogensinde bedt om det? Hvor mange er for mange? Hvordan modtager han dem? Email? DM? Posten? Er det den samme dukke på alle billederne? Eller hvor mange dukker taler vi om?

Under alle omstændigheder, er vi ret sikre på, at Snoop nok skal holde os opdateret, hvis han får flere dukkebilleder.