Fra Cher til Sivas: Hvordan blev Auto-Tune så stort?
Illustration af Nicolai Bruun
Auto-Tune

Fra Cher til Sivas: Hvordan blev Auto-Tune så stort?

Et nærmere kig på redigeringsværktøjet, der startede som en middagsamtale og endte med at revolutionere musik for evigt.

Denne artikel er bragt som ‘Auto-Tune: How Does It Work?‘ i VICE Magazine – Music Issue 2017.

Gode, gamle Auto-Tune. Er der virkelig gået 20 år? På lidt over to årtier er Auto-Tune gået fra at være utænkeligt, futuristisk hekseri til et banebrydende, nærmest allestedsnærværende lydredigerings-værktøj, til det mest udbredte argument i en henkastet kritik af en popsang, hvis man ikke kan finde på noget bedre at sige.

Annoncering

Som du sikkert allerede ved, gør Auto-Tune i bund og grund ved falskt sang, hvad korsetter gør ved uønskede deller. Men siden Cher chokerede verden i 1998 med “Believe” – almindeligt anerkendt som den første sang, der åbenlyst blottede brugen af Auto-Tune for verden – er værktøjet gået fra at være en velbevaret hemmelighed til at blive standard praksis inden for stort set samtlige musikgenrer til at blive aktivt overbrugt som et stilistisk element af mange nyere kunstnere.

For at få en bedre ide om, hvad det egentlig er, vi går og lytter til, besluttede vi os for at se nærmere på det digitale værktøj, som de fleste af os enten elsker at hade eller hader at elske.

Auto-Tune

Grafikarbejde af Jacob Ziegler

Auto-Tune: En historisk oversigt

  • 1969: En mand ved navn Bruce Haack udvikler FARAD, den første vocoder specifikt tiltænkt musikproduktion. Mens vocoders og talk-boxes kan modificere sungne vokaler, kan de ikke bruges til at fikse stemmelejet.

  • 1990: Dr. Andy Hildebrand, en elektroingeniør, der tidligere har arbejdet for Exxon, hvor han brugte signalbehandling til at behandle seismisk data, stifter Jupiter Systems.

  • 1995: Til en fagmesse beder en vens kone for sjov Hildebrand om at opfinde “en kasse, der får hende til at synge rent”.

  • 1997: Hildebrand udvikler og introducerer Auto-Tune. Værktøjet følger tidligere versioner af pitch correction software som MDT, JVP og SST.

  • 1998: Maj: Hildebrands softwarefirma, der nu er blevet omdøbt til Antares Audio Technologies, registreres som selskab.

Annoncering

  • 1998 – Oktober: Cher udgiver “Believe”, og katten slippes definitivt ud af sækken. Det bliver det første nummer, der åbenlyst syntetiserer en vokal ved hjælp af Auto-Tune.

  • 1999: Antares opfinder et Antares Microphone Modeler – et plug-in, der tillader en mikrofon at imitere en bred vifte af andre mikrofonlyde.

  • 2000: Antares Microphone Modeler tildeles TEC-prisen for Outstanding Achievement in Signal Processing Software.
  • 2008 – November: Kanye West udgiver 808s & Heartbreak, cementerer Auto-Tunes tilstedeværelse i den moderne mainstream og baner vejen for videreudviklingen af værktøjet som stilistisk musikgreb.

  • 2009 – Februar: Death Cab for Cutie tager blå sløjfer på til Grammys i protest mod udbredelsen af Auto-Tune i populærmusikken.

  • 2009 – Juni: Jay-Z udgiver “D.O.A. (Death of Auto-Tune)” i protest mod de mange kunstnere uden en tone i livet, der nu bruger værktøjet som krykke.

  • 2017 – Næsten et årti senere bliver der fortsat eksperimenteret med Auto-Tune på nye, succesfulde måder på tværs af alle genrer, af alle fra Future til James Blake.

At Tune eller ikke at Tune

“Jeg byggede bare bilen, jeg kørte ikke med den ad den forkerte side af vejen,” har Andy Hildebrand, manden, der populært hyldes (eller hades) som faderen af Auto-Tune, sagt som svar på, hvordan han har det med det umiddelbare “overforbrug” af hans opfindelse.

På trods af dens allestedsnærværelse er Auto-Tune stadig et kontroversielt emne blandt musikfans og er blevet grundigt beskyldt for at gøre det alt for nemt for arbejdssky, talentløse wannabes at skjule deres manglende sangevner bag strømlinet musik. Det blev for nylig omdrejningspunktet for en mindeværdig udveksling mellem X Factor-dommerne Mette Lindberg og Remee, da der blev hævet tvivl omkring deltagernes brug af pitch correction i talentprogrammet. Det er ikke længere et spørgsmål om, hvorvidt Auto-Tune har påvirket den måde, musik produceres på i dag – men om hvor, det går hen herfra.

Annoncering

Fra Michael Jackson til 2Pac via hele Daft Punks bagkatalog kan man ikke stikke så meget som en lilletå i mainstreammusik uden at støde på Auto-Tune. Selv darlings fra den moderne danske sangbog som Rasmus Seebach og Soulshock har indrømmet at have gjort brug af værktøjet, selv om sidstnævnte retfærdiggjorde det med udtalelsen: “Hvis man rammer ved siden af tonen, rammer man stadig ved siden af tonen”. Som en klassisk pianist fra 1700-tallet, der bliver mødt med et moderne samplingkeyboard, vil hårdnakkede fortalere for analog musik snart ikke have andre valg end at acceptere den teknologiske udvidelse og omlægningen af deres udtryksmiddel.

SIVAS

Sivas Auto-Tune

Illustration af Nicolai Bruun

Dansk Auto-Tune-rap var ikke en ting før Sivas. Hans tilrøgede lydunivers eksisterer udelukkende i en digitalt fejlfri stemmeboble og er grundpillen i Danmarks bidrag til bølgen af Auto-Tunet rapmusik, der lige nu går sin sejrsgang verden over. Sig, hvad du vil – men hvis der skulle krones en Dansk Konge af Auto-Tune, kunne det ikke være andre end Sivas.

MØ Auto-Tune

Illustration af Nicolai Bruun

Karen Marie Aagaard Ørsted Andersen – eller MØ, som du sikkert kender hende – er en sjælden undtagelse i den Auto-Tunede symfoni, der er den moderne danske top-10. Hun er et selvudråbt produkt af den danske punkscene og en forkæmper for det rå og uslebne og har fortsat succes med at synge serenader for ikke bare Danmark, men hele verden med minimal assistance fra digital vokalforstærkning.