På mandag er det Mændenes Internationale Kampdag – ja, det er en ting

I årenes løb har flere forsøgt at få dagen til at ske i Danmark, men igen i år ser det ud til, at den passerer uden fejring eller demo. Og det er en skam, for der er masser af udsatte mænd at kæmpe for.

af Clara Krohn ; illustrationer af Hedda Rysstad
|
nov 15 2018, 11:12am

”Findes det? Fuck, det er dumt,” lyder den meget umiddelbare reaktion, da jeg fortæller min ven, at den 19. november ikke bare er en mandag som alle andre, men en hel dag dedikeret til mænd verden over. For at besvare spørgsmålet: Ja, det findes, og selv om det måske kan lyde som et overflødigt fokus, så er det egentlig ikke så dumt. Ifølge tal fra Danmarks Statistik er det nemlig oftest mænd, der er kriminelle, oftest mænd, der begår selvmord, og oftest mænd, der bliver udsat for vold.

Kvindernes Internationale Kampdag fejres hvert år den 8. marts og kan dateres tilbage til 1910, men Mændenes Kampdag eller International Mandedag, som dagen også kaldes, har ikke eksisteret nær så længe. Siden 1960’erne har flere forsøgt at stable en International Mandedag på benene, men uden held. Det var først i 1999, at dagen for alvor slog igennem, da historielektoren Doktor Jerome Teelucksingh fastsatte datoen og grundlagde den internationale organisation International Mens Day. Sidste år satte organisationen fokus på mænds psykiske sundhed, og i år har de valgt at bruge dagen på at fejre positive mandlige rollemodeller.

Dagen fejres i mere end 60 lande verden over, men i Danmark har dagen indtil nu mest gjort sig bemærket som et surt opstød på Kvindernes Internationale Kampdag. For 'hvorfor er der ikke en mandedag, når nu der er en kvindedag? Og er alle mandehadende feminister helt ligeglade med mænds ligestilling?', er spørgsmål, man kan høre i debatten på 8. marts.

For at komme den tilbagevendende kritik i møde skrev journalist Ditte Giese i en klumme sidste 8. marts i Politiken, at International Mandedag faktisk findes. Hun refererede også til debattør Nikita Klæstrups opfordring til, at mænd skriver deres egne klummer om deres egne problemer i stedet for at brokke sig på Kvindernes Internationale Kampdag.

Twitterbrugeren Lone Koefoed Hansen var for et par uger siden så serviceminded, at hun huskede mændene på datoen, så de kan nå få malet bannere og købt snacks i god tid.

Én af de mænd, der er igang med at forberede sig til på mandag, er Nicolai Zoffmann. Han er teknoantropolog med fokus på mandekulturer og er med i organisationen DareGender, der står bag det eneste arrangement Danmark i anledning af International Mandedag i år, som redaktionen har kunnet finde – eller det gør de så ikke alligvel, men det vender vi tilbage til.

Nicolai Zoffmann mener ligesom Ditte Giese og Nikita Klæstrup, at 8. marts skal handle om kvindernes ligestilling, og synes desuden, at mændene tit fylder meget i debatter på netop 8. marts. Derfor valgte DareGender på opfordring af kvinder, der kæmper 8. marts, og mænd, der ønsker, at deres ligestilling også bliver taget alvorligt, at arrangere en paneldebat for blandt andet at debattere, om det overhovedet er nødvendigt at have en International Mandedag.

“Ved at skabe opmærksomhed omkring International Mandedag, kan vi måske skabe mere plads til kvinderne på 8. marts,” siger Nicolai Zoffmann og fortæller, at dagen derudover skal sætte fokus på mænds problemer. “Det er fjollet, at den debat bliver en del af 8. marts, når nu vi har vores egen kampdag,” siger Nicolai Zoffmann.

Allerede i 2010 år forsøgte en håndfuld mænd at arrangere en årlig fejring af mænd i Danmark. De havde hørt, at dagen blev fejret i mange andre lande og syntes, det lød som et godt projekt. Det lykkedes dem at få en del folk med på ideen, men der gik ikke langt tid, før projektet gik i sig selv.

“Vi opdagede en rigtig kedelig ting. Danmark var ikke parat,” Martin Pavón, der til daglig arbejder på Kalundborg Museum.

Den 19. November 2010 startede ellers fint for Martin og de andre mænd, der havde en artikel i Nyhedsbrevet 3F, men som dagen gik, blev budskabet ifølge Martin Pavón latterliggjort. Historien blev citeret i flere medier og endte med at handle om, at mændene nu skulle have deres egen pendant til Kvindernes Internationale Kampdag.

Men det er en misforståelse at kalde 19. november en "kampdag", mener Martin Pavón. “Det er jo ikke en kamp mod kvinder. Det var en fejring af den almindelige mand, der passer sit arbejde, er god ved sine børn og passer på miljøet,” siger Martin Pavón.

Nicolai Zoffmann mener omvendt, at det giver god mening at kalde 19. november en kampdag, "fordi det er en kamp for lige rettigheder og muligheder og en kamp for ikke at undertrykke andre." Han mener, at der skal kæmpes for, at mænd ikke kun måles i forhold til de klassiske idealer som penge og magt, og at mænd får bedre mulighed for at skabe deres egen identitet både i privatlivet, på arbejdsmarkedet og i politik.

Uanset om vi fejrer noget eller kæmper for noget, så giver det sjældent mening, at gøre det, hvis vi ikke ved, hvad vi fejrer, eller hvad vi kæmper for. Det er ifølge kønsforker, antropolog og lektor på Roskilde Universitet Christian Groes en af grundene til, at International Mandedag ikke fylder mere i vores bevidsthed.

Han peger på, at Kvindernes Internationale Kampdag handler om kampen for lige rettigheder og er udsprunget af en social bevægelse, men den form for bevægelse findes ikke rigtig blandt mænd.

“Det kan være et problem, at der er så meget fokus på kvinders ligestilling, at vi nogen gange glemmer, at der også findes mænd, som virkelig har det svært. Der er masser af kritik af mænd med magt og penge, men der er omvendt ikke så meget fokus på de mænd, som ligger på bunden af samfundet og har brug for hjælp," siger Christian Groes.

Han køber derfor heller ikke argumentet om, at “hver dag er Mændenes Dag”, der ellers ligger øverst i bunken af kvinders kasteskyts, når mænd til tider har brokket sig over, at de ikke har deres egen kampdag. Argumentet er unuanceret, synes Christian Groes, for måske er hver dag de magtfulde mænds dag, men det betyder ikke, at hver dag er de hjemløse mænds dag eller de selvmordstruede mænds dag. Christian Groes mener derfor, at det kan være farligt at sige, at hver dag er mændenes dag, fordi det bygger på ideen om, at manden er det dominerende køn.

Nicolai Zoffmann kan godt forlige sig med argumentet om, at hver dag er mændenes dag. Men netop derfor er det vigtigt at bruge den 19. november på at gå i dybden med mænds problemer og koncentrere debatten omkring én dag og på den måde undgå, at hver dag bliver mændenes dag.

Det bringer os tilbage til spørgsmålet om, hvorvidt der overhovedet er interesse for denne her dag blandt dem, det hele handler om: Mændene selv. Knap en uge efter DareGender annoncerede, at de ville holde en paneldebat i anledning af dagen, valgte de at aflyse arrangementet på grund af for få tilmeldte. Der var kun seks personer, som havde købt billet til begivenheden, og selv om de måske ville nå at sælge flere billetter inden den 19. november, ville det stadig være i underkanten fortæller Maja Bessesen fra DareGender. "Selv hvis der kom 10-12 stykker ville det stadig minde mere om et kaffemøde end en paneldebat," siger hun. Tilslutningen var ikke overvældende, men DareGender har ikke opgivet mændenes kampdag fuldstændig. "Det gav god mening at afholde arrangementet den 19. november, men fordi vi synes, at debatten er så vigtigt, vil vi hellere vente med at afholde den, til vi kan samle flere folk," siger Maja Bessesen.

På mandag er det International Mandedag, men i dag er det åbenbart Ryd op i dit køleskab-dag. Men hvis der ikke er nogen, der fejrer den eller demonstrerer eller faktisk rydder op i deres køleskab, er det så en dag? Måske var jeg for hurtig, da jeg sagde sagde til min ven, at ja, International Mandedag er en ting.


Se også:

Mere VICE
VICE kanaler